Huiyuan

Huiyuan
Fødselsdato 334 [1] [2] [3]
Fødselssted
Dødsdato 416 [1] [4] [2] […]
Et dødssted
Land
  • Kina
Beskæftigelse oversætter , lærer , filosof
 Mediefiler på Wikimedia Commons

Huiyuan ( kinesisk trad. 慧遠, ex. 慧远, pinyin Huìyuǎn ) ( 334 , Yanmen , moderne Shanxi -provins  - 416 ) - kinesisk buddhistmunk , tænker, grundlægger af Jingtu- skolen , kendt som "senior Huiyuan" yngre Huiyuan, en buddhistisk tænker fra Sui-æraen).

Biografi

Det verdslige efternavn er Jia ( kinesisk ), modtog en traditionel konfuciansk uddannelse, var glad for taoistisk litteratur. I en alder af tyve mødte han Daoan , med tiden blev han hans yndlingsstuderende. Ifølge legenden brugte han i buddhistiske prædikener med succes citater fra taoistiske afhandlinger, hvilket forårsagede godkendelsen af ​​Taoan. I 379-384 prædikede han i Jingzhou, i 384 (ifølge en anden version - i 381) slog han sig ned i Donglinsy-klosteret i Lushan -bjergene (Prov. Jiangxi ). Korresponderede med Kumarajiva .

Hagiografisk tradition rapporterer Huiyuans venskab med den største digter fra de seks dynastier , Tao Qian (Yuanming) (365-447) og taoisten Lu Xiujing (der faktisk levede i 406-477); denne hagiografiske version dannede grundlaget for det velkendte plot af traditionelt kinesisk maleri "Three Laughing Friends" ( en allegorisk skildring af harmonien mellem taoisme , buddhisme og konfucianisme ).

Navnet på den middelalderlige folkereligiøse tradition for " White Lotus " går tilbage til Huiyuan- skolen, kendt som "White Lotus Society" ( kinesisk trad. 白蓮社, ex. 白莲社) . Ifølge en række forskere [5] var lånet begrænset til kun navnet: Huiyuan prædikede meditation og henvendte sig hovedsageligt til elitekredse, mens hans "tilhængere" gik ind for den mantriske gentagelse af navnet Buddha Amitabha og tilhørte lavere samfundslag.

Noter

  1. 1 2 Huiyuan // Nationalencyklopedin  (svensk) - 1999.
  2. 1 2 Huiyuan // Facetteret anvendelse af fagterminologi
  3. Huiyuan // Trove - 2009.
  4. Hui-yuan // Encyclopædia Britannica  (engelsk)
  5. BJ ter Haar, The White Lotus Teachings in Chinese Religious History, 1992, s.3

Litteratur