Suprasl Kloster

Bebudelsens Suprasl-kloster ( polsk: Monaster Zwiastowania Najświętszej Marii Panny w Supraślu ), eller Suprasl Lavra ( Ławra Supraska ) er et mandligt kloster i Białystok-Gdansk bispedømme i den polske ortodokse by, beliggende i den polske ortodokse kirke i Podasien . i det østlige Polen . Det mest betydningsfulde centrum for ortodoksi i Polen, den traditionelle højborg for den polsk-ortodokse kirke . Relikvier som Suprasl-manuskriptet og Suprasl-krøniken stammer fra klostret .

Klosterets historie

Grundlæggelse af klostret

Suprasl-klosteret blev grundlagt i 1498 af magnat Alexander Chodkiewicz i Grudek , som dengang var en del af Storhertugdømmet Litauen . Det nye kloster blev bosat af munkene i Kiev -klostrene.

Et kloster i det 16. århundrede : bygge templer og samle et bibliotek

I 1500 flyttede brødrene til bredden af ​​Supraslyanka -floden, da de ønskede at finde et mere afsondret sted til klostret . Samme år blev den første trækirke af St. Apostlen Johannes teologen opført . En klosterbygning blev opført nær templet.

I 1507 _ i Suprasl-klosteret afsluttede den tiende Matvey Ivanovich arbejdet med "De ti kapitler" - den første samling af bibelske bøger i Det Gamle og Nye Testamente.

Fra 1503 til 1511 blev bebudelseskatedralen i sten genopbygget , idet den kombinerede byzantinske og gotiske stilarter i sit udseende. To gange i katedralen blev indviet til ære for russiske helgener - Theodosius af hulerne og Boris og Gleb . Metropolit Joseph, der indviede katedralen, præsenterede klostret med en liste over det mirakuløse ikon af Guds Moder i Smolensk, som senere modtog navnet på Suprasl-ikonet for Guds Moder . I 1557 malede en artel af ikonmalere , ledet af den serbiske Nektary, Bebudelseskirken med fresker i stil med Balkan-skolen.

I midten af ​​1500-tallet blev der bygget en opstandelseskirke af sten.

I det 16. århundrede havde et stort bibliotek udviklet sig i klostret: i 1557 indeholdt det over 200 manuskripter og trykte bøger, og i 1645 steg deres antal til 587. "krønikeskriver", "Vremennik" med "krønikeskriver", "kosmografi" af Kosma Indikoplova , Suprasl Chronicle , som beskriver Storhertugdømmet Litauens historie , biografien om de hellige martyrer fra Vilna Anthony, John og Efstafiy, Codex af diakon Matthew fra byen Korets med livet af de hellige Theodore af Yaroslavl, Varlaam Khutynsky og Metropoliten Peter af Moskva, lovprisninger til ære for Skt. Clement af Ohrid , biografi om Skt. Sava af Serbien , prædikener og breve fra Metropolit Gregory Tsamblak.

I 1593 skrev skriveren Ivan Proskura livet af Sankt Sergius af Radonezh i klostret. Takket være brødrenes indsats blev mange værker skabt og omskrevet til forsvar for den ortodokse tro på den polske stats territorium, herunder "Beskeden til den ungarske kong John Zapolia fra munkene på Athos-bjerget", "Brevet til latinerne”, “En samtale mellem en kristen og en jøde om tro og ikoner” , “Om bogomerzskaya, om den beskidte latin, som papezherne, at i dem, opfandt i deres beskidte tro”, og udkom også i 1570 gennem den supralskribent Eustochius' indsats "Afskrivning mod lutre".

Fra tidspunktet for guvernørskabet af Archimandrite Sergius (Kinbar) blev Supralsky-klosteret i nogen tid kaldt Lavra .

Kloster i det 17.-18. århundrede: konvertering til uniatisme

Blandt abbederne i Suprasl-klosteret tilhører en særlig plads Archimandrite Hilarion Masalsky, en aktiv modstander af Union of Brest . På trods af opfordringerne fra den uniate metropolit i Kiev, Mikhail Ragoza , som personligt ankom til klostret, om at konvertere til basilianismen , forblev brødrene tro mod ortodoksien . Brødrenes standhaftighed overbeviste Metropolitan Michael i en sådan grad, at han indtil sin død ikke længere rejste spørgsmålet om konverteringen af ​​Supralsky-klosteret til basilianisme .

Kort efter Metropolitan Michaels død ( 1598 ) ankom den næste Uniate Metropolitan Ipatiy (Potey) til Suprasl-klosteret med vilje for at meddele munkene, at klostret flyttede ind i foreningen. Klosterets brødre svarede ved at erklære den nye storby for kætter og nægte at adlyde ham. Denne konfrontation endte med fjernelsen af ​​Archimandrite Hilarion fra ledelsen af ​​klostret ved et særligt brev fra kong Sigismund dateret 19. januar 1602 . Illarion var i stand til at vende tilbage til sin tidligere stilling kun fire år senere - efter at kongen annullerede hans dekret som følge af Jerome Chodkiewicz' anmodning. I 1609 døde Hilarion.

Den nye abbed af klostret, Archimandrite Gerasim, forblev også tro mod den ortodokse tradition (tilbage i 1603 opgav han sin ed til Uniate Metropolitan).

Den næste arkimandrit, Samuil (Sechenko), gav indrømmelser til Uniates. I 1631 blev klostret Basiliansk, i marts 1635 blev et nyt klostercharter vedtaget.

I første halvdel af 1600-tallet var det samlede antal bøger i klosterbiblioteket omkring 600, heraf omkring 200 på latin, omkring 150 på polsk, flere på græsk og tjekkisk, og 234 bøger var "russiske", dvs. Kyrillisk, for det meste håndskrevet. Således ved midten af ​​det XVII århundrede. omkring 60 % af sammensætningen af ​​klosterbiblioteket var latinografiske [2] .

I anden halvdel af det 18. århundrede blev en ny barok ikonostase bygget i Bebudelseskatedralen  - værket af Gdansk -skæreren Andrei Modzelevsky. Hele den indre udsmykning af hovedklosterkirken er også under forandring (f.eks. blev kalkmalerierne fra det 16. århundrede overmalet med hvid maling).

I 1645-1652 blev archimandritens kamre bygget. I 1695-1697 rejste man klosterets klokketårn, som brændte i 1702 og blev genopført i første halvdel af 1700-tallet .

Klostret blev ved begyndelsen af ​​1700-tallet igen et seriøst kulturcenter. I 1695 blev der åbnet et trykkeri ved klostret, som trykte mest liturgiske bøger. I 1709-1728 blev trykkeriet for alvor udvidet .

Kloster i det 19. århundrede: under den russisk-ortodokse kirkes jurisdiktion

Som et resultat af Polens opdelinger endte det fattige Suprasl-kloster på kongeriget Polens område , ledet af den russiske kejser.

I 1824 udtrykte munkene i Suprasl-klosteret deres frivillige ønske om at konvertere til ortodoksi . Den officielle overgang til ortodoksi blev sikret af Polotsk-katedralen i 1839 .

I 1887 blev væggene i Bebudelseskatedralen renset for kalkmaling, og kirken blev delvist restaureret til sit oprindelige udseende.

I 1889-1890 blev Johannes-evangelistens kirke bygget i klostret .

Kloster i det 20. århundrede

I 1901 indrettedes en ny ortodoks kirkegård i klostret, hvorpå Sankt Georgs Kirke blev opført.

I 1915, i forbindelse med den udfoldede krig , blev der udstedt et dekret om evakuering af indbyggerne i byen Suprasl dybt ind i Rusland. Da de forlod Bebudelsesklosteret, tog munkene Suprasl-ikonet og nogle kirkeredskaber med sig.

Efter dannelsen af ​​en uafhængig polsk stat blev klostrets område ikke overført til kirken. I 1919 blev Bebudelseskirken lukket og forseglet, og klostret kom under statskassens jurisdiktion. I 1922 slog en skole sig ned i klosterets tidligere bygninger. Det ortodokse sogn i byen Suprasl ophørte også med at eksistere. Johannes evangelistens kirke blev givet til katolikkerne . I 1935 blev nogle bygninger i klostret udlejet til saleserne , som indrettede Johannes-teologens kirke til en gymnastiksal.

I 1939 endte klostret på Sovjetunionens område . I Bebudelseskirken blev der arrangeret værksteder og en smedje, i Den Teologiske Kirke - en spisestue og et køkken. I oktober 1939 blev det 4. motorcykelregiment af Den Røde Hær indkvarteret. I Bebudelseskirken indrettede regimentets kommando en sportshal. Træparkkonstruktioner blev bygget til regimentets materiel.

Efter besættelsen af ​​dette område af tyske tropper fik de ortodokse præster tilladelse til at holde gudstjenester i Johannes evangelistens kirke. Kirken blev indviet i 1942 . Ortodokse munke vendte tilbage til klostret i nogen tid. Den 21. juli 1944, under de tyske troppers tilbagetog, blev Bebudelseskatedralen sprængt i luften.

Efter krigens afslutning blev de ortodokse munke fordrevet fra klostret, hvor saleserne igen slog sig ned indtil 1948, og senere en landbrugsskole [3] .

I 1955 blev det besluttet at nedrive Johannes-teologens kirke, men efter de troendes protester i 1958 blev kirken igen ført tilbage til de ortodokse.

Genoplivningen af ​​Suprasl-klosteret fandt sted i årene med aktivitet af ærkebiskoppen af ​​Bialystok-Gdansk bispedømmet Savva. I 1982 ankom munken Miron (Khodakovsky) til Suprasl , klosterlivet blev genoptaget i 1984 . I 1984 blev der truffet beslutning om at restaurere den sprængte bebudelseskatedral – og den 4. juni lagde ærkebiskop Savva den første sten i domkirkens fundament.

I 1989 blev klostersamfundet officielt erklæret for et mandligt kloster af Bebudelsen af ​​den Allerhelligste Theotokos. Abbed Miron (Khodakovsky) forblev klostrets abbed.

Kloster under den polsk-ortodokse kirkes jurisdiktion

I begyndelsen af ​​1990'erne fremsatte den polsk-ortodokse kirke en anmodning om tilbagelevering af hele komplekset af bebudelsesklosteret til ortodokse troende . I 1993 blev alle de tidligere bygninger officielt returneret til klostret efter beslutning fra Ministerrådet, men på grund af talrige protester fra katolikker blev gennemførelsen af ​​denne beslutning forsinket til 1996 .

I 1998 blev tre munke i Suprasl-klosteret efter beslutning fra Det Hellige Råd for den polsk-ortodokse kirke ophøjet til rang af biskopper: Myron (Khodakovsky) blev biskop af Gainovsky, Jacob (Kostyuchuk)  - biskop af Suprasl, og Grigory ( Kharkevich)  - Biskop af Belsky.

Den 1. juli 1999 begyndte trykkeriet igen at virke i klostret.

Se også

• Bebudelsens katedral (Suprasl)

Noter

1. ↑ Hviderussisk kirke gotisk | Tsarkva
2. ↑ Shchavinskaya L. L. Latinografisk læsefærdighed i det hviderussiske klostermiljø i Uniate i første halvdel af det 17. århundrede. // Oldtidens Rusland. Middelalderlige spørgsmål . 2011. nr. 3 (45). S. 142.
3. ↑ Officiel hjemmeside for Suprasl Monastery_Wounds of War (utilgængeligt link) . Hentet 10. april 2015. Arkiveret fra originalen 29. juni 2015. (ubestemt) 

Litteratur

• Annunciation Suprasl Monastery // Encyclopedic Dictionary of Brockhaus and Efron  : i 86 bind (82 bind og 4 yderligere). - Sankt Petersborg. , 1890-1907.
• Nicholas (Dalmatov), ​​Archimandrite. Suprasl Bebudelseskloster. Historisk og statistisk beskrivelse. Med 15 figurer i teksten og 2 figurer i bilaget. Sankt Petersborg: Synodale trykkeri, 1892. XV, 611 s. [en]
• Mironovich A. Suprasl Kloster i slutningen af ​​det 15. - midten af ​​det 16. århundrede. som et religiøst og kulturelt center // Ortodoksi i Baltikum: videnskabeligt og analytisk tidsskrift. – Riga: LU Filizofijas un sociologijas instituts. - 2018. - N 8 (17). — s. 13-34

Links

• Suprasl-klosterets officielle hjemmeside

Ordbøger og encyklopædier	Brockhaus og Efron
I bibliografiske kataloger	LCCN : n98098130 NKC : kn20080625024 VIAF : 168206244 , 311239589 WorldCat VIAF : 168206244 , 311239589