Senior sultan

Den aktuelle version af siden er endnu ikke blevet gennemgået af erfarne bidragydere og kan afvige væsentligt fra den version , der blev gennemgået den 25. januar 2022; checks kræver 45 redigeringer .

Senior sultan , eller agha-sultan ( kaz. Aga-sultan ) - lederen af ​​det administrativt-territoriale distrikt i de kasakhiske stepper i tsartiden, for at erstatte khanens magt . Agha-sultanen blev kun valgt af sultanerne for tre år til at styre distriktet og blev godkendt af de regionale myndigheder . Alle sager blev udført gennem distriktsbekendtgørelsen . Seniorsultanen havde kun formandsret i retten . Under sin embedsperiode blev han anerkendt for rang af major i hele det russiske imperium . Efter at være blevet valgt til hvervet i tre perioder i træk, havde han ret til at bede om et diplom foradel af de russiske imperier .

Udseende

Stillingen dukkede op i forbindelse med den russiske regerings likvidation af khan-magtens institut. Oprindeligt blev efterkommerne af tore og khans udnævnt til agha sultan , senere dygtige folk fra det almindelige folk. Funktionsperioden er 3 år. De første Agha-sultaner var: Tursyn Chingisov i Karkaraly-distriktet ,  Gubaidulla Valikhanov i Kokshetau . Disse stillinger blev besat af Chigis Valikhanov ( Kusmuryn ), Tezektore ( Senior Zhuz ), Yerden Sandybaev ( Atbasar ) osv. Agha-sultanens vigtigste opgaver omfattede at sikre sikkerheden ved bevægelsen af ​​handelskaravaner, opkræve skatter og bekæmpe de utilfredse. med den zaristiske regerings politik. Efter 3 år erhvervede folk fra tore adelen, de blev tildelt rang af major. For at styrke Ruslands indflydelse på den koloniale udkant gennemførte Nicholas I en reform (1854), hvor stillingen som agha-sultan blev afskaffet.

Akmola ydre distrikt (1832-1898)

  1. Konurkuldzha Kudaymendin (1832-1842), (1845-1849) [1] rev
  2. Abulkhair Karachev (1842-1845) rev .3. Arystan Kudaimendin (1849-1852) rev .. 4. Ybyray Zhaiykbaev 1852-1869 [2] kulan-kypshak

Amankaragai-distriktet (1834-1867/1868)

  1. Zhalbyr Abdollauly 1830-1834
  2. Valikhanov, Chingiz Ualievich (1834-44)
  3. ?

Alatau ydre distrikt

  1. ?

Atbassar ydre distrikt

  1. Yerden Sandybaev 1862-1862
  2. Koshek Zhadaev 1862-? [3]

Ayaguz ydre distrikt

  1. Sart Yuchin (Juchin)
  2. Beksultan Agadaev
  3. Barak Soltybayuly 1861-1862
  4. Kaldybai Kopabayuly 1865-1868 [4]

Bayanaul ydre distrikt (1826-1867/1868)

  1. Shon Edigeuly (aidabol ruynan, 1833 - 36)
  2. Shorman Kushikuly (karzhas, 1836 - 37),
  3. Maman Abylaev (Töre, 1837 - 38),
  4. Bopy Tatenuly (tore, 1838 - 40),
  5. Boshtai Tursynbayuly (aidabol, 1840 - 41),
  6. Berdali Kazangapuly (basentiіn, 1841 - 42),
  7. Kazangap Satybaldyuly (1843-48),
  8. Ali Koksalov (Töre, 1848 - 51),
  9. Khanzha Tatenuly (tor, 1851 - 53),
  10. Musa Shormanuly [5]

Karkaraly ydre distrikt (1824-1868)

Agha-sultaner fra Karkaraly ydre distrikt [6] :

Ingen. Fulde navn Års regering slægt
en Tursyn Shyngysov 1824-1845 rev
2 Kusbek Taukin 1845-1849 rev
fire Kunanbai Oskenbaev 1849-1852 tobykty
5 Tulik Shyngysov 1852-1861 rev
6 Tursyn Shyngysov 1861-1862 rev
7 Shalgynbai Biralin 1862-1868 rev

I 1844-1845 blev stillingen besat af Tuglik Tursynov [7]

Kokpekty ydre distrikt

(1844 - 1868) [8]

  1. Kisyk Tezekov (slægten Kenzhe - Muryn) [9] 1844-1850 [10]
  2. Alimkhan Tleuberdin [10]

Kokchetav ydre distrikt

  1. Gubaidulla Valikhanov 1824 rev
  2. Zilgar Baitokauly (1824-26) I 30 år (1824-1854) var han, skiftevis med Toktamys-biy, seniorsultan og administrerede distriktet. Atygai
  3. Toktamys-bi 1826-1827/1828 [11]
  4. Abylai Gabbasov 1829-1832 rev
  5. Gubaidulla Valikhanov 1832-1838 rev
  6. Zilgar Baitokauly (1839/38 - 41) Atygay
  7. Abilkhair Gabbasov 1841-1845 rev
  8. Mandai Toktamyov 1845-1851
  9. Koben Markabaev 1852-1853
  10. Gafar (Abilgafar) Mandaev 1852-1854
  11. Pirali Gabbas 1854 rev
  12. Turaly Gabbasov 1854-? rev
  13. ?
  14. Kuspek Taukin ?-1863
  15. Valikhanov, Chingiz Ualievich (1857/60 - 66/68) [12] rev
  16. Musa Zhylgarin 1866-1868 [11] Atygai

Kusmuryn ydre distrikt

  1. Valikhanov, Chingiz Ualievich (1834-53)
  2. Yesenai Yestemesov 1853-1859

Ushbulak ydre distrikt

  1. ?

Når du skriver denne artikel, materiale fra publikationen " Kasakhstan. National Encyclopedia " (1998-2007), leveret af redaktørerne af "Kazakh Encyclopedia" under Creative Commons BY-SA 3.0 Unported-licensen .

Noter

  1. ↑ Den kasakhiske sultan angav stedet for fremtidens Akmola for 185 år siden | Nyheder om Centralasien på Camonitor.kz . Hentet 24. november 2018. Arkiveret fra originalen 25. oktober 2018.
  2. ↑ Kilde . Hentet 10. december 2018. Arkiveret fra originalen 10. december 2018.
  3. ↑ Shoqandy aga sultandyqtan ygystyrgan Erden batyr - 12/06/2013: ақparattyқ-tanymdyқ site - Еl.kz  (kasakhisk.) . el.kz (6. december 2013). Hentet 14. april 2022. Arkiveret fra originalen 25. november 2020.
  4. ↑ Daikenov Temirbolat. / Omarov Asan, Smayylov Esmukhanbet. - 2. - Astana: Tome, 2021. - 992 s. - 1000 eksemplarer.  — ISBN 978-601-338-848-9 .
  5. ↑ Historien om dannelsen af ​​Bayan-Aul-distriktet i Mellem-Zhuz
  6. ↑ “Karakesek shezhiresi”, birinshi tom Pavlodar kalasynda, “ECO” ZhSS baspakhanasy, Kitaptyn taralymy - 500 dan
  7. ↑ Kilde . Hentet 24. november 2018. Arkiveret fra originalen 3. april 2018.
  8. ↑ Kokpekty-distriktet // Kasakhstan. National Encyclopedia . - Almaty: Kazakh encyclopedias , 2005. - T. III. — ISBN 9965-9746-4-0 .  (CC BY SA 3.0)
  9. ↑ Sabaktyn maqsaty - H a b a r shy sy v e s t n i k af Semipalatinsk staten . Hentet 22. juni 2019. Arkiveret fra originalen 22. juni 2019.
  10. ↑ 1 2 Birzhan-Sara aitysy bolmagan ba? | "Adyrna" Ulttyk-portaler . Hentet 22. juni 2019. Arkiveret fra originalen 22. juni 2019.
  11. ↑ 1 2 Arkiveret kopi (link utilgængeligt) . Hentet 9. december 2018. Arkiveret fra originalen 9. december 2018. 
  12. ↑ El men zher, Tortai Saduaқas

Litteratur

  1. Zimanov S. Z. Det politiske system i Kasakhstan, Almaty, 1960
  2. Kasymbaev Zh. Senior Sultan Kunanbai Oskenbaev og hans følge. Almaty, 1995
  3. Aga Sultan // Kasakhstan. National Encyclopedia . - Almaty: Kazakh encyclopedias , 2004. - T. I. - ISBN 9965-9389-9-7 .  (CC BY SA 3.0)