Indholdet af et begreb er et sæt af væsentlige og karakteristiske træk ved en genstand, kvalitet eller sæt af homogene objekter afspejlet i dette begreb, da fra et logisk synspunkt har hvert begreb indhold og volumen . For eksempel er indholdet af begrebet "korruption" en kombination af to væsentlige træk: "sammensmeltning af statsstrukturer med strukturen i den kriminelle verden" og "bestikkelse og korruption af offentlige og politiske personer, embedsmænd og embedsmænd".
Det er umuligt at tale om indholdet af et begreb isoleret fra dets rækkevidde. Omfanget af et begreb er det sæt af objekter, der er generaliseret i det. For eksempel betyder rækkevidden af begrebet "varer" sættet af alle produkter, der tilbydes på markedet både nu og i fortiden eller i fremtiden.
Omfanget af et begreb kan indgå i et andet begrebs rækkevidde og samtidig kun udgøre en del af det. For eksempel er rækkevidden af begrebet "varemærke" helt omfattet af anvendelsesområdet for et andet, bredere begreb "tegn". Samtidig viser indholdet af det første koncept sig at være større, fordi det rummer flere særpræg end indholdet af det andet.
Baseret på dette er der følgende lov: Jo bredere volumen er, jo enklere er dens indhold og omvendt.
Generisk vil være et sådant begreb, hvis omfang er bredere og fuldstændig omfatter et andet begrebs rækkevidde. Et generisk begreb er et underordnet begreb, som omfatter mindre generiske begreber. Eksempelvis er begrebet "element" et generisk begreb i forhold til begrebet "tin", som er et specifikt begreb i forhold til begrebet "element".
Et og samme begreb kan være (med undtagelse af enkelte begreber og kategorier) både specifikt og generisk på samme tid, alt efter hvilket begreb det vurderes i forhold til. Begrebet "chauffør" er en slægt i forhold til begrebet "fører af vandtransport" og en art i forhold til begrebet "arbejder i transportbranchen". Generiske begreber eksisterer ikke kun for kategorier, det vil sige for ekstremt brede begreber.
Arter og generiske begreber afspejler en særlig, kvalitativt defineret tilstand af stof, arter og slægter, der eksisterer i den objektive verden. For eksempel er begreberne "hest", "ko", "får" specifikke begreber, der udtrykker de væsentlige træk ved individuelle kvalitativt specielle, men indbyrdes forbundne former for dyr, der indgår i ét generisk begreb "husdyr".
Sammenhængen mellem de generiske og specifikke begreber afspejler det reelle forhold, der eksisterer mellem slægten og arten i naturen og samfundet. Blød hvede er altså en art, der sammen med mange andre arter tilhører slægten af planter fra kornfamilien , som har fællesnavnet hvede. Blød hvede indeholder væsentlige egenskaber, egenskaber for hele slægten af hvede. Men derudover har den også sine egne karakteristika, der kun er iboende i blød hvede. Begreberne "blød hvede" og "hvede" afspejler de væsentlige træk ved en blød hvede fra det virkelige liv og en slægt fra det virkelige liv, som omfatter alle typer hvede.
Et specifikt begreb vil være et sådant begreb, hvis omfang kun er en del af det generiske begrebs omfang. Et artsbegreb er et underordnet begreb, der er en del af et andet, mere generelt begreb, som kaldes et generisk begreb. For eksempel er begrebet " kollektivbedrift " et specifikt begreb i forhold til begrebet "kollektiv organisation", som er et generisk begreb i forhold til begrebet "kollektivbedrift". Alle genstande, der vises i et artskoncept, har alle træk ved et generisk begreb, men samtidig har de deres egne specifikke træk, der adskiller dem fra genstande af andre arter, der indgår i dette generiske begreb.
Et og samme begreb kan være (med undtagelse af enkelte begreber og kategorier - ekstremt brede begreber) både specifikt og generisk på samme tid, alt efter hvilket begreb det vurderes i forhold til. For eksempel er begrebet " dom " generisk i forhold til begrebet "logisk form" og generisk i forhold til begrebet "privat indsnævring". forholdet mellem arter og generiske begreber afspejler sig i hovedet på det objektivt eksisterende forhold mellem slægt og art i naturen og samfundet.
| Logikker | |||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Filosofi • Semantik • Syntaks • Historie | |||||||||
| Logiske grupper |
| ||||||||
| Komponenter |
| ||||||||
| Liste over booleske symboler | |||||||||