Symfoni nr. 7 (Bruckner)

Symfoni nr. 7 i E-dur, WAB 107 af Anton Bruckner blev skrevet i 1881-1883  . Premieren fandt sted den 30. december 1884 på Leipzig City Theatre under ledelse af Arthur Nikisch og var en hidtil uset succes, som Bruckner hverken faldt før eller efter. Sammen med den fjerde , den mest populære og opførte symfoni.

Dele

1. Allegro moderato . Bruckner sagde, at han hørte hovedtemaet i en drøm og skrev det ned, da han vågnede. Temaet indeholder dog et citat fra Credo for messen i d-mol (1864), som Bruckner dengang var i gang med at omarbejde. [en]
2. Adagio . Sehr feierlich und sehr langsam. Skrevet mellem januar og april 1883. Bruckner påbegyndte arbejdet med denne del i forventning om Richard Wagners forestående død . I denne sats, for første gang i en symfoni generelt, er Wagner-tubaer involveret . [1] Ifølge legenden tilføjede Bruckner et bækkenslag til klimakset , da nyheden om Wagners død ankom. Ifølge en anden version bad Nikish om at tilføje dette slag. [1] Senere dukkede en ukendt persons note op i partituret: "Det er ikke det værd" ( Nicht gelt ).
3. Scherzo . Sehrschnell
4. Finale. Bewegt, dog intet hurtigt

Versioner

1883

Premiere version. Bruckner arbejdede på det fra 23. september 1881  til 10. august 1883.  Det kan ikke restaureres, da yderligere redigering blev udført (af Bruckner m.fl.) med et enkelt hvidt manuskript, mens originalteksten blev slettet nogle steder.

1885

Nogle ændringer blev foretaget efter premieren, men før den første udgave. Nikisch, Franz Schalks og Ferdinand Loewes indblanding i forberedelsen af ​​den første udgave er ubestridelig, men graden af ​​autorisation af deres "bidrag" er ikke nøjagtigt fastlagt. Ændringerne vedrører primært tempo og orkestrering.

Udgaven under reaktion af R. Haas (1944) er for det meste en kompilation, da han forsøgte at frigøre partituret for uvedkommende påvirkninger ifølge en autograf fra 1883, indeholdende revisioner fra en senere periode. Især aflyste Haas trommerne (cymbaler, trekant, pauker) i Adagio og hævdede, at dette var forfatterens beslutning.

I udgaven redigeret af L. Novak (1954) er de dokumenterede uoverensstemmelser fra den første udgave bevaret. Ændrede tempoangivelser er i parentes. Bekkenslaget bibeholdes, selvom nogle spillere annullerer det.

Orkesteropstilling

Brugen af ​​trommer, med undtagelse af 3. sats, er yderst begrænset. I 1. sats ruller paukerne ud i coda. Kulminationen på 2. er det eneste sted, hvor bækkener og en trekant (med pauker) lyder; dette sted udføres normalt afhængigt af en bestemt leders præferencer. I finalen optræder paukerne i korte klimaks før coda tutti .

Udvalgt diskografi

Den første kommercielle indspilning blev lavet i 1924: Oskar Fried med Staatschapel Berlin ; version 1885 (første udgave).

Version 1885 (Haas)

• Hans Rosbaud med det tyske sydvestlige radioorkester (1957)
• Franz Konwitschny med Leipzig Gewandhaus Orchestra (1958)
• Bruno Walter med Columbia Symphony Orchestra (1961)
• Herbert von Karajan med Wiener Philharmoniker (1964, 1966, 1973, 1980, 1989) og Berliner Philharmoniker (1969, 1970-1971, 1973, 1975)
• Evgeny Mravinsky med Leningrad Philharmonic Orchestra (1967)
• Bernard Haitink med BBC Symphony (1960'erne), Concertgebouw (1966, 1972, 1978, 2006), Wiener Philharmoniker (1997, 2007), Berliner Philharmoniker (2000) og Saxon Staatschapel (2004)
• Sergiu Celibidache med Sveriges Radios Symfoniorkester (1970), Stuttgart Radiosymfoniorkester (1971), München Filharmoniske Orkester (1984, 1989, 1990, 1994) og Berlin Filharmoniske Orkester (1992)
• Günther Wand med Köln Radiosymfoniorkester (1980), Nordtyske Radiosymfoniorkester (1992, 1999) og Berlin Philharmonic Orchestra (1999)
• Georg Tintner med Royal Scottish National Orchestra (1997)
• Nikolaus Harnoncourt med Wiener Filharmonikerne (1999, 2007)

Version 1885 (Nowak)

• Otto Klemperer med Bayerns Radiosymfoniorkester (1956), Berliner Filharmoniske Orkester (1958), Wiener Filharmoniske Orkester (1958), Filharmonikerne (1960) og Det Nordtyske Radiosymfoniorkester (1966)
• George Sell med New York Philharmonic (1965) og Wien Philharmonic (1968)
• Eugene Ormandy med Philadelphia Orchestra (1968)
• William Steinberg med Boston Symphony (1968) og Pittsburgh Symphony (1971, 1974)
• Eugen Jochum med det saksiske statskapel (1976)
• Kurt Sanderling med Danmarks Radios Symfoniorkester (1977), Wiens Symfoniorkester (1983), BBC Philharmonic Orchestra (1990), Concertgebouw-orkestret (1991), det tyske symfoniorkester Berlin (1994), Bambergs symfoniorkester (1998 ) ), Stuttgart Radiosymfoniorkester (1999), Bayerns Radiosymfoniorkester (1999) og Kölns Radiosymfoniorkester (2000)
• Carlo Maria Giulini med Philharmonic (1982), Berlin Philharmonic (1985) og Wien Philharmonic (1986)
• Ricardo Chailly med Berlins Radiosymfoniorkester (1984)
• Otmar Suitner med Berlins Statskapel (1989)
• Bernard Haitink med Chicago Symphony Orchestra (2007) og Concertgebouw Orchestra (2010)

Version 1885 (første udgave)

• Yasha Gorenstein med Berlin Philharmonic (1928)
• Arturo Toscanini med New York Philharmonic (1938)
• Karl Schuricht med Berliner Philharmoniker (1938), Stuttgart Radiosymfoni (1953), Danmarks Radiosymfoni (1954), Nordtyske Radiosymfoni (1954), Kolonneorkester (1956), Romansk Schweizisk Orkester (1961), Frankrigs Nationalorkester (1963), Haag Filharmoniske Orkester (1964)
• Eugen Jochum med Wiener Philharmoniker (1939, 1974, 1980), Berliner Philharmoniker (1952, 1964), Concertgebouw (1970, 1986), New Philharmonic (1974), München Philharmoniker (1979) og Frankrigs Nationalorkester (1980)
• Wilhelm Furtwängler med Berlin Philharmonic (1941, 1949, 1951)
• Oswald Kabasta med München Filharmoniske Orkester (1942)
• Eduard van Beinum med Concertgebouw Orchestra (1947, 1953)
• Hans Knappertsbusch med Wiener Filharmonikerne (1949) og Kölns Radiosymfoniorkester (1963)
• Bruno Walter med New York Philharmonic (1954)
• Charles Munsch med Boston Symphony Orchestra (1958)

Noter

1. ↑ 1 2 3 Sir Georg Solti og Chicago Symphony Orchestra - Bruckner: Symfoni nr. 7 - transskription fra CD-hæfte (stregkode 0-28941-76312-9), skrevet af William Mann, London Records, 1988

Links

• Symfoni nr. 7 (Bruckner) noder på International Music Score Library Project
• Komplet diskografi

Tematiske steder	AllMusic Internationalt musikpartiturbiblioteksprojekt MusikBrainz MusikBrainz MusikBrainz MusikBrainz
Ordbøger og encyklopædier	Britannica (online)
I bibliografiske kataloger	BNF : 13920730d LCCN : nr. 97028528