Potentielle giftige stoffer

Den aktuelle version af siden er endnu ikke blevet gennemgået af erfarne bidragydere og kan afvige væsentligt fra den version , der blev gennemgået den 3. oktober 2020; checks kræver 16 redigeringer .

Potente giftige stoffer (SDN) er kemiske forbindelser, der er meget giftige og i stand til under visse forhold (hovedsageligt under ulykker på kemisk farlige anlæg ) at forårsage masseforgiftning af mennesker og dyr samt at inficere miljøet .

I øjeblikket bruges udtrykket Chemically Hazardous Substances (AHOV) i stedet for udtrykket SDYAV , men ofte under SDYAV betyder de fejlagtigt stoffer fra "Listerne over potente og giftige stoffer med henblik på artikel 234 og andre artikler i straffeloven af Den Russiske Føderation”, godkendt ved dekret fra Den Russiske Føderations regering af 29. december 2007 nr. 964 (senest revideret 22. november 2021).

Et kemisk farligt nødstof (AHOV) er et farligt kemisk stof, der anvendes i industri og landbrug, i tilfælde af et utilsigtet udslip (spild), hvoraf miljøet kan forurenes i koncentrationer (giftige doser), der påvirker en levende organisme.

Hovedtræk ved AHOV:

evnen til at bevæge sig i vindens retning over lange afstande, hvor det forårsager nederlag af mennesker;
handlingsvolumenet, det vil sige evnen af forurenet luft til at trænge ind i uforseglede rum;
en bred vifte af farlige kemikalier, hvilket skaber vanskeligheder med at skabe filtrerende gasmasker ;
mange AHOV'ers evne til ikke kun at have en direkte effekt, men også at inficere mennesker gennem vand , produkter og omgivende genstande.

Samtidig kontaminering med to eller flere giftige stoffer kan forårsage en kombineret virkning af flere giftstoffer på kroppen . I dette tilfælde kan den toksiske virkning forstærkes ( synergisme ) eller svækkes ( antagonisme ).

Den vigtigste egenskab ved farlige kemikalier er den relative tæthed af deres dampe ( gasser ). Hvis et stofs damptæthed er mindre end 1, betyder det, at det er lettere end luft og hurtigt vil forsvinde. Farlige kemikalier er af stor fare, hvis relative tæthed af dampe er større end 1, de holdes længere på jordens overflade (for eksempel klor ), akkumuleres i forskellige fordybninger i terrænet, deres indvirkning på mennesker vil være længere.

Ifølge det kliniske billede af læsionen skelnes følgende typer af AHOV:

Stoffer med overvejende kvælende egenskaber.
1. med en udtalt kauteriserende virkning ( klor , phosphortrichlorid );
2. med en svag kauteriserende virkning ( phosgen , chloropicrin , svovlchlorid ).
Stoffer med overvejende generel toksisk virkning: kulilte , blåsyre , ethylenchlorid osv.
Stoffer, der har en kvælende og generel giftig virkning.
1. med en udtalt kauteriserende virkning ( acrylonitril );
2. med en svag kauteriserende virkning ( nitrogenoxider , svovldioxid ).
Neurotrope giftstoffer (stoffer, der virker på ledning og transmission af en nerveimpuls , der forstyrrer handlingerne i det centrale og perifere nervesystem ): organofosforforbindelser , kulstofdisulfid .
Stoffer med kvælende og neurotropiske virkninger ( ammoniak ).
metaboliske giftstoffer .
1. med alkylerende aktivitet ( methylbromid , ethylenoxid , methylchlorid , dimethylsulfat );
2. ændre stofskiftet ( dioxin ).

Måder til eksponering for AHOV på den menneskelige krop:

med mad og vand (oral);
gennem huden og slimhinderne (hudresorptiv);
ved indånding (indånding).

I overensstemmelse med GOST 12.1.007-76 (99) "Skadelige stoffer. Klassificering og generelle sikkerhedskrav", i henhold til graden af påvirkning af den menneskelige krop , er AHOV opdelt i 4 fareklasser:

Navn	Norm for fareklasse
indikator	1	2	3	4
Maksimal tilladt koncentration (MAC) af skadelige stoffer i luften i arbejdsområdet, mg/m³	Mindre end 0,1	0,1-1,0	1,1-10,0	Over 10,0
Gennemsnitlig dødelig dosis ved injektion i maven, mg/kg	Mindre end 15	15-150	151-5000	Over 5000
Gennemsnitlig dødelig dosis ved påføring på huden, mg/kg	Mindre end 100	100-500	501-2500	Over 2500
Gennemsnitlig dødelig koncentration i luften, mg/m³	Mindre end 500	500-5000	5001-50000	Over 50.000
Inhalation Poisoning Posibility Ratio (POI)	Over 300	300-30	29-3	Mindre end 3
Akut zone	Mindre end 6,0	6,0-18,0	18,1-54,0	Over 54,0
Zone med kronisk handling	Over 10,0	10,0-5,0	4,9-2,5	Mindre end 2,5

Klasse 1, ekstremt farlig: phosphoroxychlorid , ethylenimin , kviksølv .
Klasse 2, meget farlig: arsen brint , blåsyre , dimethylamin , fluor , klor osv.
Klasse 3, moderat farlig: trimethylamin osv.
Klasse 4, lav-fare: ammoniak , methylacrylat , acetone .

Stoffer i fareklasse 1 og 2 er i stand til at danne livstruende koncentrationer selv ved mindre utætheder.

I medlemslandene af den eurasiske toldunion har siden sommeren 2017 de tekniske forskrifter "Om sikkerheden for kemiske produkter" været i kraft.

Liste over stoffer

Oprindeligt blev listen over stoffer klassificeret som SDYAV bestemt af direktivet fra chefen for civilforsvarets hovedkvarter for DNGO nr. 7-88 g og omfattede 107 genstande.

Senere blev listen over stoffer revideret og forkortet. Direktiv fra stabschefen for civilforsvaret af DNGO nr. 3 af 4. december 1990 blev en liste med 34 stoffer klassificeret som SDYAV (senere - AHOV ) godkendt. Disse omfatter bl.a :

Noter

Litteratur

GOST R 22.9.05-95. Sikkerhed i nødstilfælde. Komplekser af personlige værnemidler til redningsfolk. Generelle tekniske krav.
GOST 12.1.005-88. SSBT. Generelle sanitære og hygiejniske krav til luften i arbejdsområdet. (MAC for 1307 navne på stoffer).
GOST 12.1.007-76 (99) Skadelige stoffer. Klassificering og generelle sikkerhedskrav.
Midlertidig liste over SDYAV.- M .: ShGO USSR, 1987.
Direktiv nr. 2 af 20. december 1990 fra USSR's National High School of Civil Defense Listen over farlige kemiske produkter, når de er i produktion eller på lager over de fastlagte mængder, er det nødvendigt at udvikle yderligere foranstaltninger for at beskytte befolkningen i tilfælde af en ulykke med disse produkter.
Føderal lov nr. 116-FZ af 21. juli 1997 "Om industriel sikkerhed ved farlige produktionsfaciliteter"