Symfoni nr. 7 | |
---|---|
tysk 7. Sinfonie i A-Dur | |
Komponist | |
Formen | symfoni |
Nøgle | i A-dur [3] [2] [1] |
dato for oprettelse | 1811 [4] |
Sprog | intet sprogindhold [d] |
Opus nummer | 92 |
dedikation | Moritz [1] |
Dato for første udgivelse | 1816 [4] |
Dele | |
Udøvende personale | |
orkester [2] | |
Første forestilling | |
datoen | 8. december 1813 [1] [2] |
Mediefiler på Wikimedia Commons |
Symfoni nr. 7 i A-dur, op. 92 er en symfoni af Ludwig van Beethoven .
Færdig i 1812 i Wien . Premieren fandt sted i Wien den 8. december 1813 .
Premieren fandt sted den 8. december 1813 under ledelse af forfatteren i en velgørenhedskoncert til fordel for handicappede soldater i hallen på Wiens Universitet.
Den syvende symfoni gik dog ubemærket hen. En af kritikerne kaldte det et "ledsagende stykke" til kompositionen "Victory of Wellington, or the Battle of Vittoria" , opført i samme koncert.
For M. I. Glinka var den syvende symfoni "uforståeligt smuk." R. Rolland skrev om hende: “Symfonien i A-dur er selve oprigtigheden, friheden, magten. Dette er et vanvittigt spild af mægtige, umenneskelige kræfter - spild uden nogen intention, men for sjov - det sjove ved en overfyldt flod, der har sprængt sine bredder og oversvømmet alt.
Den mest berømte er anden del af Allegretto-symfonien, skrevet i tonearten a-mol (i modsætning til hovedtonearten i værket i A-dur). Allegrettos musik blev brugt i lydsporene til filmene Zardoz (1974), Francis (1982), Parade of the Planets (1984), Omen (2009), The King's Speech! "(2011)," 22. juni. Fatale beslutninger " (2011). , ved afsked med den tidligere tyske kansler G. Kohl i Strasbourg [5] osv.
Tematiske steder | ||||
---|---|---|---|---|
Ordbøger og encyklopædier | ||||
|
Symfonier af Ludwig van Beethoven | |||
---|---|---|---|
|