Rylsky, Maxim Fadeevich

Den aktuelle version af siden er endnu ikke blevet gennemgået af erfarne bidragydere og kan afvige væsentligt fra den version , der blev gennemgået den 23. december 2021; verifikation kræver 21 redigeringer .
Maxim Fadeevich Rylsky
ukrainsk Maxim Tadeyovich Rilsky
Fødselsdato 7. marts (19), 1895( 19-03-1895 )
Fødselssted Kiev ,
det russiske imperium
Dødsdato 24. juli 1964 (69 år)( 24-07-1964 )
Et dødssted Kiev , ukrainske SSR , USSR
Borgerskab  Russiske Imperium  UNR ukrainske SSR USSR
 
  
 
Beskæftigelse digter , oversætter , sprogforsker, litteraturkritiker, offentlig person
År med kreativitet 1907-1964
Retning neoklassicisme , socialistisk realisme
Genre digt , journalistik
Værkernes sprog ukrainsk
Debut digtsamling "På de hvide øer" (1910)
Præmier Lenin-prisen - 1960 Stalin-prisen - 1943 Stalin-prisen - 1950
Priser
Leninordenen - 1945 Leninordenen - 1955 Leninordenen - 1960 Arbejdets Røde Banner Orden
Den Røde Stjernes orden SU-medalje for tappert arbejde i den store patriotiske krig 1941-1945 ribbon.svg
Kavaler af Kommandørkorset af Polens Genfødselsorden - 195?
Autograf
 Mediefiler på Wikimedia Commons

Maxim Fadeevich Rylsky ( ukrainsk Maxim Tadeyovich Rilsky ; 7. marts [19], 1895 , Kiev , det russiske imperium  - 24. juli 1964 , Kiev, ukrainske SSR , USSR ) - ukrainsk sovjetisk digter, oversætter, publicist, offentlig person, lingvist , litterær . Akademiker for videnskaber i USSR (1958). Akademiker for videnskaber i den ukrainske SSR (1943). Vinder af Lenin-prisen (1960) og to Stalin -priser (1943, 1950). Stedfortræder for den øverste sovjet i USSR 2-6 indkaldelser.

Tidlige år

Maxims far er Fadey Rozeslavovich Rylsky , etnograf , offentlig person, økonom og publicist, søn af en velhavende polsk adelsmand Rozeslav Rylsky og prinsesse Daria (Danuta) Trubetskoy [1] , en kandidat fra Kiev Universitet. En af forfædrene til Rylskys i det 17. århundrede var en byskriver i Kiev. Oldefar Romuald var elev på Uman Basilian-skolen og undslap under Koliyiv-regionen i 1768 mirakuløst døden. Maxims mor, Melania Feodorovna, var en simpel bondekvinde fra landsbyen Romanovka (nu Popelnyansky District , Zhytomyr Oblast ).

I 1902 døde Maxims far, og familien flyttede fra Kiev til Romanovka. Maxim studerede først hjemme, fra efteråret 1908 - i det private Naumenko-gymnasium i Kiev .

Som barn mødte han komponisten N. V. Lysenko , etnografen D. N. Revutsky , skuespilleren og teaterdirektøren Panas Saksagansky , etnografen og folkloristen Alexander Rusov , som havde stor indflydelse på ham. I nogen tid levede han og blev opdraget i Lysenkos og Rusovs familier. Den første digtsamling udkom i 1910  .

Efter sin eksamen fra et privat gymnasium studerede Naumenko i 1915-1918 ved det medicinske fakultet ved Kiev Universitetet i St. borgerkrig og revolution, ikke en eneste dimitterede fra dem. Han var engageret i selvuddannelse, studiet af sprog og musik.

Fra 1919 til 1929 arbejdede han som lærer i landsbyen, især i Romanovka, derefter på Kievs jernbaneskole, ved arbejderfakultetet ved Kyiv Universitet og ved det ukrainske institut for sproglig uddannelse.

Kreative og sociale aktiviteter

Neoklassisk

Rylsky begyndte at skrive tidligt, hans første digt blev udgivet i 1907 , den første ungdommelige samling "På de hvide øer" blev udgivet i 1910 . Den første modne samling betragtes som Under efterårsstjernerne (1918, genudgivet i en ny komposition i 1926 ).

I 1920'erne var han medlem af den " nyklassiske " forening, som blev forfulgt af officiel kritik for at være isoleret fra socialismens problemer. I løbet af årtiet blev 10 digtsamlinger udgivet, især Blue Distance (1922), Digte (1925), Through Storm and Snow (1925), Thirteenth Spring (1926), Sound and Echo, Where Roads Converge (1929) samt som flere bøger med poetiske oversættelser, især i 1927, en oversættelse af Adam Mickiewicz ' digt " Pan Tadeusz ". Rylsky var flydende i 13 sprog, kunne oversætte fra 30 sprog i verden. [2]

Ligesom andre nyklassicister reagerede Rylsky ikke på politiske begivenheder i sit arbejde og isolerede sig i løbet af 1920'erne fuldstændig fra den sovjetiske virkelighed og udtrykte kun lejlighedsvis sin indignation over den ideologiske, politiske og litterære atmosfære (især i artiklen "My Apology, or Self- Forsvar " // Bolsjevik (Kiev). Nr. 216. 1923, 23. september). Denne adfærd fremkaldte skarpe angreb fra officiel kritik og førte til sidst til arrestationen af ​​Rylsky i 1931 , hvorefter han tilbragte næsten et år i Lukyanovskaya-fængslet . Efter hans løsladelse tog humoristen Ostap Vishnya ham med til at besøge ham i Kharkov i flere dage . Hans neoklassiske venner M. Dry-Khmara , P. Filipovich , N.K. Zerov blev undertrykt og døde i lejrene.

Sovjetisk digter

Efter fængslingen ændrede retningen af ​​Rylskys arbejde, og i samlingen The Sign of the Scales (1932) demonstrerede han en aktiv accept af den sovjetiske virkelighed, takket være hvilken han overlevede årene med den store terror og blev endda rangeret blandt de officielle sovjetiske digtere. Rylskys arbejde var opdelt i to selvstændige områder - officielle og lyriske, inden for rammerne af sidstnævnte formåede han at skabe værker uafhængige af politik, som stadig betragtes som klassikere af ukrainsk litteratur. Dette forhindrede ham dog ikke i at blive udsat for "forebyggende" angreb; især i begyndelsen af ​​oktober 1947 offentliggjorde Sovetskaya Ukraina en artikel "Om M. Rylskys nationalistiske fejl", hvor digteren blev anklaget for "borgerlig objektivisme, mangel på bolsjevikisk partiskhed" osv.

Siden begyndelsen af ​​1930'erne har han udgivet femogtredive digtsamlinger, blandt hvilke de bedste er "Skalens tegn" ( 1932 ), "Sommer" ( 1936 ), "Ukraine", "Druehøst" ( 1940 ) ), "The Word of the Mother", "Roses and Grapes" ( 1957 ), "Goloseevskaya Autumn", "Winter Recordings" ( 1964 ), samt fire bøger med lyriske episke digte, mange oversættelser af slavisk og vesteuropæisk litterær værker, videnskabelige værker om filologi og litteraturkritik.

I 1943 blev han valgt til akademiker ved Akademiet for Videnskaber i den ukrainske SSR , i 1958  - en akademiker fra USSRs Videnskabsakademi . I 1943-1946 var han formand for Foreningen af ​​Forfattere i den ukrainske SSR . I 1944-1964 var han direktør for Institut for Kunsthistorie, Folklore og Etnografi ved Akademiet for Videnskaber i Ukraine.

Medlem af SUKP (b) siden 1943 . Medlem af USSR's væbnede styrker siden 1946 .

Sprogfærdigheder

Han talte ukrainsk , russisk , polsk , fransk og tysk , hvorfra han hovedsageligt oversatte sine værker [3] . Han oversatte mere end to hundrede tusinde poetiske linjer til ukrainsk, og oversatte også romaner, romaner og skuespil [4] . Den første person til at undervise unge Rylsky fremmedsprog var hans ældre bror Ivan [uk] [5] .

Død

Døde af kræft 24. juni 1964. Han blev begravet i Kiev på Baikove-kirkegården [6] .

Rylskys grav ligger på Baikove-kirkegården i Kiev , hvor forfatterne Lesya Ukrainka , Wanda Vasilevskaya og Oles Gonchar ligger begravet . Forfatteren af ​​gravstenen, billedhuggeren Pyotr Ostapenko, åbnede i 2003 et monument til digteren ved den centrale indgang til Goloseevsky Park , opkaldt efter Maxim Fadeyevich. I øjeblikket har forfatteren det eneste oldebarn Rylsky Daniil Dmitrievich, født i byen Romny.

Familie

Priser og præmier

Hukommelse

Udgaver på russisk

Litteratur

Noter

  1. ↑ "Harmonisk kombination af idealer og gerninger" af Tadey Rylsky  (utilgængeligt link)
  2. ↑ Maxim Rilsky Museum - Neskuchny weekend
  3. ↑ Maxim Rilsky. Detaljeret biografi . md-experiment.org . Hentet 26. april 2022. Arkiveret fra originalen 23. juni 2019.
  4. ↑ 5 fremtrædende ukrainske oversættelser Arkiveret den 17. september 2021 på Wayback Machine.
  5. ↑ Yakbi Maxim Rilsky, som ikke var digter, blev derefter bi-mandrivnik  (ukrainsk) . www.golos.com.ua _ Dato for adgang: 26. april 2022.
  6. ↑ M.F. Rylskys grav på Baikove-kirkegården i Kiev . Hentet 26. april 2022. Arkiveret fra originalen 27. januar 2017.
  7. ↑ Vasil Gerey. Maxim Rilsky: bag den privates slør . På tabletterne . Hentet 9. maj 2022. Arkiveret fra originalen 20. marts 2021.
  8. ↑ Kiev kalender . calendar.interesniy.kiev.ua . Hentet 9. maj 2022. Arkiveret fra originalen 25. juni 2017.
  9. ↑ Kuzmenko O. Nyt monument til Maksimov Rilsky i Golosivsky-parken i Kiev // Folkelig kreativitet og etnografi . - Kulturministeriet , Institut for Mystiske Studier, Folketro og Etnografi , 2004. - V. 3. - S. 126.

Links

  Gå til Wikidata-elementet  Ordbøger og encyklopædier
Slægtsforskning og nekropolis
 ukrainske nyklassicister