Rumæsk litteratur er rumæernes litteratur , en etnolingvistisk gruppe af grækere fra Azov -regionen , skrevet på rumæsk sprog , en række af det moderne græske sprog . Består hovedsageligt af poesi [1] .
Rumænsk litteratur udviklede sig fra anden halvdel af det 19. århundrede. Det er tæt forbundet med rumæernes folkloretradition, som absorberede træk ved kulturen hos de folk, som rumeerne var i kontakt med, nemlig først med den krimtatariske kultur (på Krim ), og senere med russisk og ukrainsk . (i Azovhavet ) [1] .
Den første fase af rumænsk litteratur er værket af rumænske rapsodier fra slutningen af det 19. - begyndelsen af det 20. århundrede, såsom Leonty Khonagbey (1853-1918) og Demyan Bogaditsa (1850-1906), såvel som digterne Christopher Papus, Vasily Shanon, Frosi Zurnadzhi og Ilsivet Haraman . Værkerne fra denne periode blev primært transmitteret i mundtlig sangform, da rumeerne mistede deres skriftsprog, selv før de flyttede til Azovhavet [1] .
Næste trin er den rumeiske sovjetiske litteratur fra 1930'erne, grundlagt af Georgy Kostoprav (1903-1938) og den litterære gruppe, han stod i spidsen for. Oprindeligt bestod Kostopravs litterære gruppe af ni personer, i 1937 - mere end tredive. Unge forfattere skrev hovedsageligt poetiske værker, ved at bruge de maloyanisolske og sartanske dialekter på det rumænske sprog. De blev offentliggjort i Mariupol i avisen " Collectivistis ", almanakkerne "Phlogominitresspites" og " Neotita ", børnemagasinet "Pioneros". Datidens presse er dårligt bevaret, men der er eksempler på digteres arbejde som Vasily Galla , Alexander Diamantopoulo og Daniil Telenchi . I slutningen af 1930'erne blev Kostoprav og de fleste af medlemmerne af hans litterære gruppe undertrykt, og udviklingen af rumænsk litteratur blev afbrudt [1] .
Den tredje fase begyndte efter rehabiliteringen af den sene Kostoprav i 1962. Men den sovjetiske statspolitik på den tid sørgede ikke for udviklingen af national kultur, som et resultat blev Kostopravs værker udgivet i oversættelser til russisk og ukrainsk, og værker på det rumeiske sprog blev primært udgivet i samizdat . I 1964-1986 blev 12 samizdat-samlinger udgivet, hvoraf ni bestod af oversættelser af værker af klassikere fra ukrainsk, russisk, georgisk litteratur og andre lignende værker [1] .
I 1973 blev samlingen "Lenin lever" udgivet med digte af den afdøde Kostoprav, såvel som digtere fra tredje fase Grigory Danchenko, Leonty Kiryakov og Anton Shapurma . Det var den første officielt udgivne samling fra den periode på det rumænske sprog, den blev ledsaget af parallelle oversættelser til ukrainsk og blev udgivet takket være anmodningen fra den berømte hellenist Andrei Beletsky . Fra denne samling begyndte kyrillisk-baseret skrift udviklet af Beletsky [1] at blive brugt i rumænsk litteratur .
Den fjerde fase begyndte under Perestrojka -perioden i forbindelse med liberaliseringen af det sociale og politiske liv i den ukrainske SSR. Denne fase er forbundet både med udgivelsen af både værker af digtere, der repræsenterer generationen af Kostoprav, og nye forfattere - Vasily Bakhtarov , Donat Patrici , Dmitry Penez, Fedor Shebants, Dmitry Papush, Sergey Bykov, Anatoly Neyfeld, Nikolai Khorosh, Georgy Levchenko , Natalia Kharakoz [1] .