| Reto Mario Rossetti | |
|---|---|
| Reto Mario Rossetti | |
| Fødselsdato | 11. april 1909 |
| Fødselssted | |
| Dødsdato | 20. september 1994 (85 år) |
| Et dødssted | gosport |
| Borgerskab | Storbritanien |
| Beskæftigelse | digter , prosaist |
| Værkernes sprog | Esperanto |
| Priser | Fine Arts Konkurrencer af World Esperanto Association [d] |
Reto Mario Rossetti ( født 11. april 1909 - 20. september 1994 , Gosport ) var en esperanto digter og prosaforfatter , en af de mest fremtrædende repræsentanter for den engelske skole i esperanto-poesi [2] [3] .
Født i 1909. Ligesom sin ældre bror var esperantoforfatteren Cesaro Rossetti en skotte af italiensk- schweizisk oprindelse [4] [3] .
Esperantist siden 1928. Han startede sin professionelle karriere som lærer; senere - Professor ved University of Bristol , dekan for Fakultet for Kunst. Ifølge Baldur Ragnarsson er "Reto Rossetti et af de mennesker, der viede sit liv til esperanto og bidrog i årtier til litteraturen og kulturen på det internationale sprog" [5] .
Udgangspunktet, hvorfra man kan tale om den engelske skole [6] som en af hovedskolerne i esperantodigtningen, var i 1952 , hvor samlingen "Four" ( Kvaropo ) af W. Old , J. Dinwoody, J. Francis udkom. og R. Rossetti [7] . Udover denne bog skrev R. Rossetti en digtsamling "Skarp blyant" ( Pinta krajono ) ( 1959 ) og en novellesamling "Fra ærmet" ( El la maniko ) ( 1955 ) [8] , en samling af essays "Kunst og natur" ( Arto kaj naturo ) ( 1989 ), mange publikationer i esperanto-tidsskrifter (i tidsskrifterne Norda Prismo , Nica literatura revuo osv.).
Den versifikationsteknik, der anvendes af Reto Rossetti og andre repræsentanter for den engelske skole, er kendetegnet ved rytmisk perfektion og en klar overholdelse af det pensum-toniske system for versifikation, som er mest acceptabelt for Esperanto på grund af dets særlige accentologi. Der er ingen dissonante rim typiske for digterne i Budapest-skolen ( K. Kalochay , L. Tarkoni ) , ekstra stavelser i gabende, afbrydelser af stress [9] . Samtidig tyer R. Rossetti, i modsætning til andre tilhængere af den engelske skole, ofte til en regelmæssig veksling af mandlige og kvindelige rim, og hans hurtige, rytmisk mangfoldige vers skiller sig ud i denne skole [10] .
En af digterens foretrukne poetiske meter er den fire - fods trochee (i systemet af taktometrisk rytmologi af A.P. Kvyatkovsky - den firedobbelte firdobbelte 3. [11] ), som når høj fleksibilitet og udtryksfuldhed hos R. Rossetti. Et eksempel er begyndelsen på digtet "Scholem kludevælgeren" ( Ŝolem, la ĉifonisto ) fra samlingen "Skarp blyant", hvor hver strofe består af et kvad og en kuplet (givet sammen med prosaoversættelsen af B. V. Tokarev [8] ):
|
El kabano ĉe la vojo Vivis |
I en hytte ved vejen |
R. Rossettis digt "Saint Gotthard Tunnel" ( La tunelo de S-ta Gotardo ) [12] fra samlingen "Fire" blev skrevet i samme størrelse, som indgår i mange antologier (i det væsentlige et program) ; dog er den strukturelle organisering af verset her anderledes: de to første strofer består af et kvad og en kuplet, de to næste består af et par kvad hver, og den sidste strofe er et enkelt kvad. I digtet kontrasteres den lige (som revolvera tubo 'revolvertønde') St. Gotthard-jernbanetunnel [13] med den snoede (som vosto anakonda 'anaconda hale') overfladevej gennem St. Gotthardpasset . Ved at reflektere over dette sammenligner den lyriske helt forskellige folkeslag, adskilt af forskelle i traditioner og sprog, med separate dale adskilt af bjerge; imidlertid skabte la verva homspirito 'menneskets inspirerede ånd' midlerne til at overvinde barriererne - tunnelerne og det planlagte sprog på esperanto. Digtet slutter således:
|
Esperanto en atako |
Esperanto |
Reto Rossetti var også engageret i oversættelser til esperanto; i 1960 oversatte han William Shakespeares tragedie Othello til esperanto, og i 1970 udkom en samling af hans oversættelser af digte af Robert Burns . Sammen med W. Old , G. Varengien , J. Dinwoodi, J. Francis og andre deltog han i udarbejdelsen af "English Anthology" ( Angla antologio ) ( 1957 ) [8] .