Skilsmisse (bog)

Skilsmisse  er en bog af den britiske forfatter og teolog C.S. Lewis , hvori han beskriver sin vision om det kristne begreb om himmel og helvede .

Bogens arbejdstitel var Hvem skal hjem?, men den endelige version blev ændret på forlagets insisteren. Titlen refererer til William Blakes digt The Marriage of Heaven and Hell. Skilsmisse blev første gang offentliggjort i 1944 og 1945 i den engelske avis The Guardian som en seriel publikation. Senere i form af en bog.

Kilder

Lewis brugte som kilder værker af St. Augustine , Dante Alighieri , John Milton , John Bunyan , Emmanuel Swedenborg , Lewis Carroll , samt bogen af ​​en amerikansk science fiction-forfatter , hvis navn Lewis har glemt, men som han alligevel nævner i forordet (Hall, Charles F, Manden der levede baglæns) [1] . Bogens niende kapitel nævner også George MacDonald, som Lewis bruger som en af ​​karaktererne i historien, Dante, Prudentius og Jeremy Taylor.

Plot

Fortælleren befinder sig på uforklarlig vis i en dyster, dyster by, som kan være helvede og skærsild på samme tid, alt efter hvor længe man bliver der. Efter nogen tid finder han en bus til dem, der ønsker at tage på udflugt til et bestemt sted (som til sidst viser sig at være foden af ​​paradis ). Han stiger ind i bussen, og der taler han med de passagerer, der rejser med ham. Når bussen når sin destination, afsløres alle passagerer på bussen, inklusive fortælleren, for at være spøgelser . Selvom stedet, de er ankommet til, er det smukkeste, de nogensinde har set, er hver eneste detalje i den omkringliggende natur (inklusive sprøjtende vand og græsstrå) utrolig hård i forhold til dem, hvilket gør det smertefuldt for dem at gå på græsset. Selv et lille blad er så tungt, at det næsten ikke kan løftes.

De bliver kontaktet af strålende skikkelser, mænd og kvinder, de har kendt på jorden, for at møde dem og overbevise dem om at omvende sig og gå direkte ind i paradis. De lover, at spøgelserne, efterhånden som de bevæger sig højere og højere, vil blive tættere, og deres nuværende følelse af ubehag vil forsvinde. Disse figurer, der kalder sig "ånder", er delt mellem spøgelserne for at hjælpe dem med at nå bjergene og se solopgangen.

Næsten alle spøgelser vælger at vende tilbage til den grå by og kommer med forskellige undskyldninger og grunde til afslag. Kunstneren nægter, idet han hævder, at han skal bevare sin tegneskoles omdømme; kynikeren hævder, at himlen kun er et trick; mobberen ("tyren") er fornærmet over, at der er mennesker her, som han anser for værre end ham selv; den klynkende kone er vred over, at hun ikke må tage forældremyndigheden over sin mand, som allerede er i himlen.

Fortælleren, som forfatteren George MacDonald støder på, sammenlignes med, at Dante møder Virgil i den guddommelige komedie . MacDonald bliver hans mentor og guide på hans rejse, ligesom Virgil blev det for Dante. Ifølge MacDonald, så længe det er muligt at forlade helvede og komme ind i himlen, kan man vende sig ( omvende sig ), eller, som Lewis udtrykker det, acceptere uophørlig glæde.

Som svar på fortællerens spørgsmål bekræfter Macdonald, at alt, hvad der sker, er en drøm. Brugen af ​​billedet af skak, såvel som korrespondancen mellem elementerne i drømmen, såvel som detaljerne i fortællerens rejse, henviser os til bøgerne " Alice's Adventures in Wonderland " og " Through the Looking-Glass ".

Fortælleren opdager, at den undertrykkende grå by og dens spøgelsesagtige indbyggere er ekstremt små og praktisk talt usynlige sammenlignet med virkeligheden og himlens vidder. Mod slutningen beskriver han spøgelsernes rædsel og smerte i solopgangsøjeblikket, og sammenligner solens stråler med tunge sten, der ødelægger hans spøgelsesagtige krop (i dette øjeblik bliver han vækket af bøger, der falder på ham). Dette er en parallel med karakteren i John Bunyans bog " The Pilgrim's Progress " - en mand, der drømmer om dommedag . Slutningen af ​​bogen, hvor fortælleren vågner op og befinder sig i krigens uvelkomne virkelighed i Storbritannien, efterligner bevidst den sidste sætning i Pilgrim's Progress: "Og jeg vågnede, og se, det var alt sammen én drøm."

Teaterforestillinger

Den originale produktion af The Divorce af Philadelphia - dramatiker og skuespiller Anthony Lawton er blevet iscenesat flere gange af Lantern Theatre Company , herunder en ugelang premiere i februar 2012. Historien blev også tilpasset af Robert Smith på Lamb's Players Theatre i San Diego , Californien , i 2004, og blev inkluderet i deres teatersæson det år. Smith tilpassede det oprindeligt til C. S. Lewis-konferencen i Oxford og Cambridge , England, før han fik tilladelse til at inkludere det i sin teatersæson.

I 2007 præsenterede Magis Theatre deres produktion på et off-Broadway-løb på Theatre 315 i Theatre District , med prisvindende musik af komponisten Elizabeth Swados og dukketeater af Ralph Lee [2] . Teaterkritikeren Neil roste hende i The New York Times for hendes fantasi, teater, fingerfærdighed og mod, og kaldte ideen om, at produktionen fremkaldte "dybe refleksioner over åndelige ting." I senere år arbejdede dette teater tæt sammen med arven fra C. S. Lewis og skabte produktioner for mere end et dusin teaterselskaber, lige fra Ecuador til Canada . Taproot Theatre i Seattle valgte Magis til at åbne sin nye sæson i 2010 og har efter populær efterspørgsel forlænget sin serie. [3] Pacific Theatre præsenterede en produktion af Magis i sin teatersæson 2010-2011. [fire]

I slutningen af ​​2012 fik Performing Arts Movement [5] tilladelse til at skabe en sceneversion af Divorce. Produktionen havde premiere på Phoenix den 14. december 2013 og fortsatte med at turnere i hele USA i 2014 og 2015. [6]

Film

Det blev annonceret, at Mpower Pictures og Beloved Pictures i øjeblikket arbejder på en filmatisering af Divorce . Stephen McEveety vil instruere produktionsholdet, og N. D. Wilson vil skrive manuskriptet. [7] Oprindeligt planlagt til premiere i 2013. [otte]

Noter

1. ↑ Douglas A. Anderson. Tales Before Narnia: The Roots of Modern Fantasy and Science Fiction. - 2008. - ISBN 978-0-345-49890-8 .
2. ↑ Magis Theatre Company - The Great Divorce Gallery (utilgængeligt link) . magistheatre.org. Dato for adgang: 21. februar 2016. Arkiveret fra originalen 2. april 2016. (ubestemt) 
3. ↑ Great Divorce tilføjet ydeevne (downlink) . Tap root-teater (2010). Hentet 21. februar 2016. Arkiveret fra originalen 8. april 2012. (ubestemt) 
4. ↑ Pacific Theatre - The Great Divorce (utilgængeligt link) . pacifictheatre.org. Dato for adgang: 21. februar 2016. Arkiveret fra originalen 4. marts 2016. (ubestemt) 
5. ↑ Fellowship for Performing Arts (link ikke tilgængeligt) . www.screwtapeonstage.com Dato for adgang: 21. februar 2016. Arkiveret fra originalen 6. marts 2016. (ubestemt) 
6. ↑ Fellowship for Performing Arts . greatdivorceonstage.com. Hentet 21. februar 2016. Arkiveret fra originalen 5. marts 2016. (ubestemt)
7. ↑ Dave McNary. Producere giftede sig til 'Divorce' fantasy  (engelsk) . Bred vifte. Dato for adgang: 21. februar 2016. Arkiveret fra originalen 28. juni 2010.
8. ↑ Den store skilsmisse (1. januar 2000). Dato for adgang: 21. februar 2016. Arkiveret fra originalen 7. marts 2016. (ubestemt)

Tematiske steder	Internet Spekulativ Fiction Database OCLC
I bibliografiske kataloger	LOC : 84020026