Infanteri division af Wehrmacht

Den aktuelle version af siden er endnu ikke blevet gennemgået af erfarne bidragydere og kan afvige væsentligt fra den version , der blev gennemgået den 31. oktober 2019; checks kræver 70 redigeringer .

En infanteridivision ( tysk :  Infanterie-Division ) er en kombineret hærformation af Wehrmacht .

Introduktion

For første gang i Tysklands historie blev foreningen af ​​regimenter til divisioner brugt af Frederik II den Store , da han reformerede den preussiske hær [1] . Senere optrådte divisioner i andre hære i de tyske stater. Ved midten af ​​det 19. århundrede var Preussen en af ​​de mest magtfulde stater i det tyske forbund , der hævdede lederskab i det. Som et resultat af en række krige med Danmark , det østrigske og det franske imperium lykkedes det Preussen at forene Tyskland i dets auspicier  og skabe det tyske rige . Imperiets hær ( tysk:  Reichsheer ) bestod af tropper fra Preussen, Sachsen , Württemberg og Bayern . Hvert kongerige havde sit eget krigsministerium og de bayerske væbnede styrker - og en særlig nummerering af enheder. Divisionen blev betragtet som den vigtigste taktiske hærenhed, der var i stand til at udføre uafhængige kampoperationer, da den omfattede alle tre hovedgrene af militæret - infanteri , kavaleri og artilleri . Derfor var divisionerne i den tyske hær, i modsætning til andre landes væbnede styrker, ikke underopdelt efter troppetyperne. Denne organisation overlevede indtil udbruddet af Første Verdenskrig [2] .

Under Første Verdenskrig, under forhold med positionskrigsførelse , blev divisionerne reorganiseret: ingeniørenheder blev inkluderet i dens sammensætning, og kavaleri blev allokeret til at danne separate kavaleribrigader . Ved krigens afslutning blev der dannet 218 divisioner i Reichswehr [3] . Som et resultat af Versailles -traktaten , indgået efter det tyske imperiums nederlag, skulle den dannede Weimarrepubliks væbnede styrker begrænses til en 100.000 mand stor landhær - Reichswehr ( tysk:  Reichswehr ). Tysklands territorium var opdelt i syv militærdistrikter , som hver fik tildelt en infanteridivision, yderligere tre kavaleridivisioner udgjorde en mobil reserve [4] . Men gennem indsatsen fra chefen for landstyrkerne ( tysk:  Chef der Heeresleitung ) G. von Seeckt , som faktisk er den øverstkommanderende for Reichswehr, blev der udviklet en plan for at skabe en hær på femogtredive divisioner . Baseret på de eksisterende infanteridivisioner skulle 21 infanteridivisioner indsættes som følge af hemmelig mobilisering . Yderligere syv var planlagt til at blive dannet på basis af territoriale reservebataljoner [5] .

Efter at nationalsocialisterne kom til magten i Tyskland og dannede en regering ledet af A. Hitler , begyndte de tyske væbnede styrker at udvikle sig hurtigt. Efter rigspræsident P. von Hindenburgs død afskaffede Hitler præsidentembedet og på baggrund af resultaterne af folkeafstemningen overtog han selv statsoverhovedets beføjelser, idet han valgte titlen " Führer og rigskansler ", blev Reichswehr svoret troskab . til ham personligt [6] . I 1934 blev Seeckt-planen gennemført, og de tyske væbnede styrker blev indsat til 36 divisioner, hvoraf 3 var kavaleri. Den 16. marts 1935, på grundlag af Reichswehr, blev Nazitysklands nye væbnede styrker  , Wehrmacht ( tysk:  Wehrmacht ), oprettet, og universel militærtjeneste blev genindført i landet . I 1938 var der allerede oprettet 35 infanteridivisioner som en del af Wehrmacht [7] . Som forberedelse til Anden Verdenskrig og under den blev der dannet 294 infanteridivisioner, som tegnede sig for omkring 80 % af det samlede antal Wehrmachts landstyrker [8] .

Infanteri divisions struktur

Hovedkvarter

Infanteriregimenter

Artilleriregiment

Divisionsenheder

Divisionsstøtteenheder

Den 22. juni 1941 På grænsen til USSR havde divisionen 17.734 h.p. i staten, men mange havde mere end 20.783 h.p. på grund af yderligere kompagnier og enheder fjernet fra divisioner i Europa og sendt til grænsen. Divisionerne dannet fra 1934 til 1939 havde en styrke på 16.860 (518o / 102gr / 2573m.o / 13667s).

Den 2. oktober 1943 blev bemandingen af ​​infanteridivisionerne erstattet af en ny, hvorefter styrken af ​​infanteridivisionen skulle være 10.708 personer og 2005 Hiwi [9] .

Mobiliseringsplan for Wehrmachts infanteridivision

Mobiliseringsbølge Divisioner oprettet Antal oprettede divisioner Wave startdato Kommentarer
en. 1. , 3. , 4. , 5. , 6. , 7. , 8. , 9. , 10. , 11. , 12. , 14. , 15. , 16. , 17. , 18. , 2.1 . , 2.1 . , 2.1 . , 2 . _ _ _ _ _ , 28.-I , 30. , 31. , 32. , 33. , 34. , 35. , 36. , 44. , 45. , 46. , 50. , 60. , 72 . 35 fra 1934 til 1939
  • Personaleafdelinger af fredstidshæren;
  • Typisk organisation: [10][11][12]
3 infanteriregimenter
  • Sammensætningen af ​​infanteriregimentet:
  • 3 infanteribataljoner af 3 riffelkompagnier (12 lette maskingeværer og 3 lette morterer i hvert kompagni) og 1 maskingeværkompagni (12 tunge maskingeværer og 6 mellemstore morterer);
  • 1 hestedeling;
  • 1 ingeniør deling;
  • 1 kompagni infanterikanoner (2 tunge og 6 lette infanterikanoner);
  • 1 motoriseret panserværnsfirma (12 panserværnskanoner);
  • 1 let infanteripark;
1 artilleriregiment
  • 3 lette artilleribataljoner á tre batterier (4 lette felthaubitser på 105 mm kaliber i hvert batteri);
  • 1 tung artilleribataljon med tre batterier (4 tunge felthaubitser på 150 mm kaliber i hvert batteri);
1 rekognosceringsbataljon
  • 1 ryttereskadron (9 lette og 2 tunge maskingeværer);
  • 1 scootereskadron (9 lette og 2 tunge maskingeværer, 3 lette morterer);
1 panserværnsartilleribataljon
  • 3 kompagnier (12 panserværnskanoner i hvert kompagni);
1 ingeniørbataljon
  • 3 firmaer, heraf 1 motoriseret (9 lette maskingeværer i hvert firma);
  • 1 motoriseret pontonbropark;
  • 1 let motoriseret ingeniørflåde;
1 kommunikationsbataljon
  • 1 delvist motoriseret telefon- og kabelselskab;
  • 1 delvist motoriseret radioselskab;
  • 1 let motoriseret kommunikationspark;
Bagerste tjenester
  • levering af tjenester;
  • 6 lysforsyningssøjler med en bæreevne på hver 30 tons (hvoraf 3 er motorkøretøjer);
  • 1 søjle til tilførsel af let brændstof (tankkapacitet 25 m³);
  • 1 motoriseret værkstedsfirma;
  • 1 leverandør af motortransport;
  • administrativ og økonomisk service;
  • 1 motoriseret bageriservicevirksomhed;
  • 1 motoriseret vedligeholdelsesfirma for markslagteri;
  • 1 fødevareforsyningsafdeling;
  • sanitære tjenester;
  • 2 sanitetsfirmaer, hvoraf den ene er motoriseret;
  • 1 motoriseret feltinfirmeri;
  • 2 delinger ambulancer;
  • veterinærtjeneste;
  • 1 veterinærvirksomhed;
  • vedligeholdelse;
  • 1 felt gendarmeri deling;
  • militær posttjeneste
  • 1 feltposthus;
2. Infanteridivisioner : 52. , 56. , 57. , 58. , 61. , 62. , 68. , 69. , 71. , 73. , 75. , 76. , 78. , 79. , 86 . 19 26. august 1939
  • De var hovedsagelig bemandet af reservister. Militære soldater af 1. kategori.
  • I deres organisation lignede de divisionerne i den 1. mobiliseringsbølge. De eneste væsentlige forskelle var tilstedeværelsen i sapperenhederne af en pontonbroflåde af en anden type og en lidt anderledes fordeling af maskingeværer og kanoner inden for infanteriregimenterne [13] [14] [15] .
3. Infanterningsafdelinger: 205. , 206. , 207. , 208. , 209. , 211. , 212. , 213. , 214. , 215. , 216. , 217. , 218. , 221. , 223. , 225. , 227. , 228. , 231. 239. , 246. , 311 . 22
  • De blev afsluttet med militære reservister af 2. kategori og personel fra Landwehr-divisioner. I det store og hele blev de omdøbt til Landwehr-divisioner (med undtagelse af 14. Landwehr-division, som beholdt sit navn indtil januar 1940) [16] .
  • Da divisionerne bestod af ældre militært personel, blev deres hovedformål betragtet som positionsforsvar, beskyttelse af statsgrænser. Derfor var deres vigtigste organisatoriske forskel fra afdelingerne i 1. mobiliseringsbølge overvægten af ​​hestetrukket transport. I stedet for en rekognosceringsbataljon var der en scootereskadron. Der var ingen pontonbropark i ingeniørbataljonen Senere blev en del af divisionerne udstyret med erobrede køretøjer [17] [18] [19] .
fire. Infanteridivisioner : 251. , 252. , 253. , 254. , 255. , 256. , 257. , 258. , 260. , 262. , 263. , 267. , 268 . fjorten
  • De blev dannet på grundlag af fredstidstræningsenheder. Personalet var halvdelen af ​​reservisterne i 2. kategori, resten bestod (i nogenlunde lige store andele) af reservister af 1. kategori og de militærpligtige af Landwehr.
  • Forskellene fra afdelingerne i 1. mobiliseringsbølge bestod i fraværet af en pontonbropark i sapperenhederne, kommunikationsbataljonen var fuldstændig motoriseret, og rekognosceringsbataljonens kavalerieskadron blev erstattet af en ekstra scooter. Infanteriregimenter var bevæbnet efter model af divisionerne fra 2. mobiliseringsbølge [20] [21] [22] .
5. Infanteri divisioner: 93. , 94. , 95. , 96. , 98 . 5 september 1939
  • Regimentkompagnier af infanterikanoner i stedet for infanterikanoner var bevæbnet med morterer
  • Regimentkompagnier af panserværnskanoner brugte hestetrukket trækkraft i stedet for traktorer
  • I stedet for en rekognosceringsbataljon var der en scootereskadron
  • Ingeniørbataljonen havde ingen midler til motorisering
  • Divisionerne modtog erobrede våben fremstillet i Tjekkoslovakiet
6. Infanteri divisioner: 81. , 82. , 83. , 88 . fire 14. november 1939
  • Regimentkompagnier af infanterikanoner var fraværende
  • Regimentkompagnier af panserværnskanoner brugte hestetrukket trækkraft i stedet for traktorer
  • Panserværnsartilleribataljonen havde kun ét 12-kanon kompagni ud af tre på fuld tid
  • Opklaringsbataljonen blev også reduceret til et kompagni
  • Ingeniørbataljonen havde ingen midler til motorisering
  • Divisionerne modtog erobrede våben fremstillet i Tjekkoslovakiet
7. Infanteridivisioner: 161. , 162. , 163. , 164. , 167. , 168. , 169. , 170. , 181. , 183. , 196. , 197. , 198 . 13 november/december 1939
  • I panserværnsartilleribataljonen var der et kompagni scootere
  • Ingeniørbataljonen havde ingen midler til motorisering
  • Divisionerne modtog tyske våben fra mobiliseringslagre
otte. Infanteridivisioner: 290. , 291. , 292. , 293. , 294. , 295. , 296. , 297. , 298. , 299 . ti februar 1940
9. Infanteridivisioner: 554. , 555. , 556. , 557 . fire
  • Stationære divisioner uden udstyr og bagenheder, med kun tre infanteriregimenter, et artilleriregiment og et kommunikationskompagni.
  • Bevæbnet med erobrede polske våben
  • Opløst efter 31. august 1940
9. Infanteridivisioner: 351. , 358. , 365. , 372. , 379. , 386. , 393. , 395. , 399 . 9 februar/marts 1940
  • Ikke fuldt dannede divisioner med tre infanteriregimenter, men praktisk talt uden artilleri (et artilleribatteri og et kompagni infanterikanoner) og hjælpeenheder (kommunikationskompagni, ingeniørkompagni og scootereskadron)
  • efter 22. juni 1940 opløst.
ti. Infanteridivisioner: 270. , 271. , 272. , 273. , 276. , 277. , 278. , 279. , 280 . 9 maj/juni 1940
  • Efter overgivelsen af ​​Frankrig blev dannelsen af ​​divisioner aflyst. 6 ud af 9 divisioner blev genskabt under den 22. mobiliseringsbølge. En anden, den 270., blev genskabt i april 1942 i Nordnorge uden for mobiliseringsbølgesystemet. To divisioner, den 273. og 279., blev slet ikke restaureret.
elleve. Infanteridivisioner: 121. , 122. , 123. , 125. , 126. , 129. , 131. , 132. , 134. , 137 . ti oktober 1940
  • Skabt som forberedelse til kampagnen mod USSR. De var bemandet med veteraner fra allerede eksisterende divisioner og rekrutter født i 1920 [23] .
  • De var bevæbnet med franske erobrede våben.
12. Lette infanteridivisioner: 97. , 99. , 100. , 101.
infanteridivision: 102. , 106. , 110. , 111. , 112. , 113 .		 ti november 1940
  • 97., 99., 100. og 100. infanteridivision blev dannet som lette (de havde kun to infanteriregimenter og lette bagerste enheder)
  • De var bevæbnet med franske erobrede våben.
13. Infanteridivisioner: 302. , 304. , 305. , 306. , 319. , 320. , 321. , 323. , 327 . 9 november/december 1940
  • Skabt til erhvervsservice i Vesteuropa. De var bemandet med reservister født i 1909-1919 og i et lille omfang med veteraner fra allerede eksisterende divisioner [23] .
  • De var bevæbnet med franske erobrede våben.
  • I infanteriregimenterne var der ingen kompagnier af infanteri og panserværnskanoner
  • Rekognoscerings- og kommunikationsbataljoner blev ikke dannet
  • Panserværnsartilleribataljonen havde kun et 12-kanon kompagni og en scootereskadron
  • Divisioner af 105 mm haubitser havde kun to batterier i stedet for tre.
fjorten. Infanteridivisioner: 332. , 333. , 335. , 336. , 337. , 339. , 340. , 342. otte
femten. Infanteridivisioner : 702. , 704. , 707. , 708. , 709. , 710. , 711. , 712. , 713. , 714. , 715. , 716. , 717. , 717 . femten april-maj 1941
  • De var beregnet til erhvervsmæssig tjeneste på Balkan og Vesteuropa.
  • Organisationsstrukturen har gennemgået følgende ændringer:
    • antallet af infanteriregimenter er reduceret til to;
    • artilleri er repræsenteret ved kun en division af tre batterier af lyskanoner;
    • divisions sapper og forbindelsesenheder er repræsenteret af et selskab hver;
    • en del af divisionerne havde erobret våben og køretøjer [24] .
16. Sikkerhedsbrigader: 201., 202., 203., 204. — juni 1941
  • Hver brigade bestod af tre infanteriregimenter. I sommeren 1942 oprettedes sikkerhedsafdelinger af samme navn på basis af 201. og 203. brigader [25] .
17. Infanteridivisioner: 328. , 329. , 330. , 331 . fire december 1941
atten. Infanteridivisioner: 383. , 384. , 385. , 387. , 389 . 5 januar 1942
  • Der var ingen divisioner af tunge haubitser i artilleriregimenterne
  • Ingeniørbataljonen blev reduceret til ét kompagni
19. Infanteridivisioner: 370. , 371. , 376. , 377 . fire marts/april 1942
tyve. Infanteridivisioner: 38. , 39. , 65 3 juli 1942
21. Infanteridivisioner: 349. , 352. , 353. , 357. , 359. , 361. , 362. , 363. , 364. , 367 . 9 oktober 1943
  • Dannelsen varede fra november 1943 til februar 1944. Divisionerne besejret på østfronten tjente som grundlag for nye formationer. Dannelsen af ​​den 364. division blev annulleret, dens personel blev brugt til at skabe den 77. infanteridivision af den 25. mobiliseringsbølge [26] .
22. Infanteridivisioner: 271. , 272. , 275. , 276. , 277. , 278 . 6 december 1943
  • Den anden dannelse af en række opløste divisioner af den 10. mobiliseringsbølge. Divisionerne besejret på østfronten tjente som grundlag for nye formationer. Den 275. division blev oprettet for første gang [26] .
23. Sikkerhedsafdelinger: 390. , 391.
Træningsafdelinger: 52. , " Nord "		 fire december 1943/januar 1944
  • Sikkerhedsdivisioner blev skabt ved at omdøbe træningsformationer af samme navn, herunder den 52. træningsdivision, som snart blev omdøbt til sikkerhed. Alle blev brugt i den centrale del af Østfronten [27] .
24. Depotafdelinger : " Varbil " , " Demba ", " Generalregering " , " Milau ", " Milovitz " 5 januar 1944
  • De blev brugt i februar - marts 1944 til at kompensere for tabene af 4 divisioner fra østfronten. På grundlag af Van-divisionen blev den 331. Infanteridivision i den anden formation oprettet [27] .
25. Infanteri divisioner: 77. , 84. , 85. , 89. , 91. , 92 . 6
26. Depotafdelinger: " Bohemia ", " Wildflecken ", " East Preussen ", " Neuhammer " fire april 1944
  • De blev brugt i juni-juli 1944 til at genopbygge tabene af 2 divisioner fra østfronten og 2 divisioner fra den italienske front . Hovedkvarteret for divisionerne "Wildflecken" og "Neuhammer" deltog senere i dannelsen af ​​divisionerne i den 27. bølge [27] .
27. Infanteridivisioner: 59. , 64. , 226. , 232. , 237 . 5 juni 1944
  • Dannelsen af ​​divisioner blev indledt efter åbningen af ​​den anden front . Formationerne blev skabt som stationære divisioner og blev efterfølgende brugt i kampoperationer i Italien og Frankrig [27] .
28. Depotafdelinger: " Grafenwöhr ", " Munzingen ", " Schlesien ", " Jydske "
Infanteriafdelinger af folkemilitsen: " Østpreussen 1 ", " Østpreussen 2 "		 fire juli 1944
  • De blev brugt i juli-august 1944 til at danne infanteridivisioner af den 29. bølge. Divisionen "Schlesien", som erstatning for tab, blev inkluderet i 94. infanteridivision [27] .
29. Infanteridivisioner: 541. , 542. , 543. , 544. , 545. , 546. , 547. , 548. , 549. , 550. , 551. , 552. , 553. , 5.1 ., 5.2 . , 5 . 17
  • Nogle divisioner blev omdøbt på dannelsesstadiet og ændrede deres navn og nummer. Resten fik efter ordre af 10/09/1944 status af divisioner af folkemilitsen (folkets grenaderer). De fleste af dem var involveret i Østfronten [27] [28] .
tredive. Infanteridivisioner: 560. , 563. Infanteridivisioner af folkemilitsen: 12. , 16. , 19. , 36 .
 6 august 1944
  • Allerede eksisterende afdelinger, der er blevet reorganiseret
31. Depotafdelinger : " Breslau ", " Döllersheim ", " Gross-Born ", " Moravia ", " Rhön " 5
  • De blev brugt i august 1944 til at danne infanteridivisionerne af folkemilitsen i den 32. bølge. Breslau-divisionen blev som erstatning for tab inkluderet i 357. infanteridivision [27] .
32. Infanteriafdelinger af folks milits : 564. , 565. , 566. , 567. , 568. , 569. , 570th , 571st , 572nd , 573 . _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ , 585. , 586. , 587. , 588 . 25
  • De blev skabt på basis af besejrede divisioner (nogle gange ved at samle flere formationer i én) eller fra depotafdelinger af tidligere mobiliseringsbølger. Med nogle undtagelser blev de brugt på vestfronten [27] .
33. Infanteridivisioner: 48. , 85. , 106. , 189. , 220. , 245. , 246. , 275. , 716. Folkemilits
-infanteridivisioner: 361. , 553.		 januar 1945
  • Tidligere oprettede afdelinger, der har gennemgået omorganisering
34. Depotdivisioner: " Dresden ", " Donau ", " Hannover "
Infanteridivisioner: " Hamburg "
Jaeger-divisioner: " Alpen "		 februar 1945
35. Infanteridivisioner: Güstrow , Potsdam , Theodor Körner , Ulrich von Hutten , Ferdinand von Schill , Friedrich Ludwig Jahn , Scharnhorst , Schlageter april 1945
  • De sidste divisioner, hvis dannelse ikke blev afsluttet.

Taktik og våben

I mellemkrigstiden i Tyskland blev teorien om blitzkrig , udviklet i begyndelsen af ​​århundredet og forbedret af G. Guderian , meget brugt , baseret på det tætte samspil mellem kampvogns- og infanteriformationer med støtte fra luftfarten [31] . Desuden skal infanterienheder være fuldt motoriserede, det vil sige udstyret med hjul- og bæltekøretøjer . Men på grund af de restriktioner, der blev pålagt Tyskland i hærens oprustning og manglen på ressourcer, var det ikke muligt at gennemføre en total motorisering af Reichswehrs infanteriformationer. I lyset af dette besluttede kommandoen at omorganisere infanteridivisionerne og opdele dem i motoriseret infanteri (motoriseret) og blot infanteri. I afdelinger af anden type var kun rekognosceringsbataljonen fuldt motoriseret. Fra midten af ​​20'erne til begyndelsen af ​​30'erne opnåede Reichswehr den største erfaring i taktikken for motoriseret krigsførelse og var bedst forberedt til at gennemføre store manøvreoperationer, som lagde grundlaget for succesrige operationer i 1939-1940 [ 5 ] .

I henhold til de tyske regler blev infanteriformationer i offensiven tildelt rollen som at støtte kampvogns- og motoriserede troppers handlinger: angribe knob og forsvarslinjer, erobre og holde terræn, eliminere omringede fjendtlige grupperinger, levere flanker og kommunikation til de fremrykkende styrker [ 8] . Ved angreb på de forberedte fjendens forsvar brugte det tyske infanteri sådanne krigsførelsesmetoder som infiltration og direkte gennembrud . I det første tilfælde trængte små grupper af angribere ind i dybet af fjendens forsvar og angreb med starten af ​​offensiven skydestillinger , kommandoposter eller hele forsvarssektorer [32] . Et eksempel på brugen af ​​infiltrationstaktikker var de vellykkede aktioner af infanteridivisionerne i 5. panserarmé af Wehrmacht i den indledende fase af Ardennerne-operationen [33] . Under et gennembrud, før offensivens start, blev der udført en kort artilleriforberedelse ved brug af alt tilgængeligt artilleri. Ilden blev primært udført langs fjendens forkant. Derefter gik infanteriet, støttet af overfaldskanoner , over til angrebet. Denne metode retfærdiggjorde sig fuldt ud i 1941-1942 [ 32 ] . Senere, med en stigning i tab og et fald i træningsniveauet, mistede Wehrmacht-infanteriet evnen til med succes at bryde ind i fjendens forsvar i dybden, hvilket tvang den tyske kommando til at flytte hovedparten af ​​kampene i offensiven til tank og motoriserede enheder.

I forsvaret fik Wehrmachts infanteriformationer til opgave at holde forsvarslinjer og punkter. Ifølge beregningerne fra den tyske kommando af jordstyrkerne bør forsvarsfronten af ​​en infanteridivision ikke overstige ti kilometer, hvilket gjorde det muligt at skabe et echeloned system bestående af indbyrdes forbundne højborge. Der blev lagt særlig vægt på brugen af ​​terrænet - for eksempel blev arrangementet af hovedpositionerne på bakkernes modsatte hældning øvet med oprettelsen af ​​en befæstet frontstøttestrimmel placeret på højderyggene [34] . I anden halvdel af krigen, under forhold, hvor tyske tropper skulle afvise fjendens angreb ved hjælp af store panserstyrker, begyndte man at bruge taktikken fra "panserværnsfronten" ( tysk:  Panzerabwehrkanone Front ). I dette tilfælde blev panserværnsvåben i kampvognsfarlige retninger , forenet af en fælles kommando, hemmeligt placeret bag forsvarspositioner. Infanteriet havde ikke til opgave at bekæmpe fjendtlige kampvogne, det vigtigste var at afskære dem fra infanteristøtte. I tilfælde af et forsvarsgennembrud af fjendtlige kampvogne alene faldt de under den koncentrerede ild fra camouflerede panserværns- og artillerivåben, og kampvognsenhederne i reserve genoprettede situationen med et modangreb [35] . I slutningen af ​​krigen var hovedindsatsen fra den militære ledelse af Nazi-Tyskland rettet mod at opretholde den høje kampkapacitet af tank og motoriserede divisioner , der som "brandkorps" blev overført fra en krisesektor af fronten til en anden . Dette førte til et restprincip i allokeringen af ​​ressourcer til oprettelse af nyt og genoprustning af de gamle infanteriformationer. Som et resultat var antallet af kampklare infanteridivisioner støt faldende, de var forstærkede infanteriregimenter med hensyn til antal. Manglen på forbindelser på forkant førte til, at bredden af ​​divisionens forsvarslinje begyndte at være 20-25 kilometer, hvilket gjorde det umuligt at bygge et forsvar i dybden [8] .

Bevæbningen af ​​et infanterikompagni bestod af 132 karabiner, 47 pistoler , 16 maskinpistoler og 12 maskingeværer . De mest massive håndvåben fra det tyske infanteri var Mauser 98k karabinen , og grundlaget for ildkraft var et enkelt MG-34 maskingevær . Kun ledere af squads, delinger og kompagnier var bevæbnet med MP 38/40 maskinpistoler . Massivt bevæbnet med dem kun bagerste enheder [36] . Nye modeller af skydevåben , der ankom i anden halvdel af krigen ( StG 44 stormgeværer , MG 42 maskingeværer , 120 mm Granatwerfer 42 morterer , Panzerfaust granatkastere ) var i stand til at øge ildkraften fra Wehrmachts infanteridivisioner . Men på grund af den prioritering, der blev givet til kampvogne og motoriserede formationer af Wehrmacht og Waffen SS, blev rekrutteringen af ​​infanteridivisioner gennemført efter restprincippet, og det var ikke muligt helt at genudruste alle lineære enheder.

Sammenligning af Wehrmachts infanteridivision og den Røde Hærs riffeldivision

Se også

Noter

  1. ↑ Svechin A.A. Udviklingen af ​​militær kunst. Bind I. Kapitel 10 . Hentet: 24. maj 2011.
  2. ↑ Veremeev Yu.G. Organisationen af ​​den tyske hær 1888-1914 . Hentet: 24. maj 2011.
  3. ↑ Forsten D., Marrion R. Den tyske hær 1914-1918. - Moskva: AST, 2003. - S. 11.
  4. ↑ Zalessky K. A. Væbnede styrker fra det tredje rige. Wehrmacht, Luftwaffe, Kriegsmarine. - 2008. - S. 165-166.
  5. ↑ 1 2 Corum James S. "The Roots of the Blitzkrieg": Hans von Seeckt og German Military Reform. Kapitel 8 Hentet: 24. maj 2011.
  6. ↑ McNab K. Det tredje rige 1933-1945. - Moskva: Astrel, 2010. - S. 160-161.
  7. ↑ B. Müller-Gillebrand. Tysklands landhær, 1939-1945 - 2002. - S. 31-33.
  8. ↑ 1 2 3 Drobyazko S.I. Wehrmacht infanteri. - 1999. - S. 3.
  9. ↑ Befrielse af USSR's territorium, 2012 , s. 670.
  10. ↑ George Wurdack. Die Gliederung einer Infanterie-Division der 1. Welle der Wehrmacht  (tysk) . www.lexikon-der-wehrmacht.de (september 2001). Hentet 7. juni 2011. Arkiveret fra originalen 31. juli 2012.
  11. ↑ B. Müller-Gillebrand. Tysklands landhær, 1939-1945 - 2002. - S. 565-568.
  12. ↑ B. Müller-Gillebrand. Tysklands landhær, 1939-1945 - 2002. - S. 606-609.
  13. ↑ George Wurdack. Die Gliederung einer Infanterie-Division der 2. Welle der Wehrmacht  (tysk) . www.lexikon-der-wehrmacht.de (september 2001). Hentet 7. juni 2011. Arkiveret fra originalen 31. juli 2012.
  14. ↑ B. Müller-Gillebrand. Tysklands landhær, 1939-1945 - 2002. - S. 568-569.
  15. ↑ B. Müller-Gillebrand. Tysklands landhær, 1939-1945 - 2002. - S. 610-611.
  16. ↑ B. Müller-Gillebrand. Tysklands landhær, 1939-1945 - 2002. - S. 81-82.
  17. ↑ George Wurdack. Die Gliederung einer Infanterie-Division der 3. Welle der Wehrmacht  (tysk) . www.lexikon-der-wehrmacht.de (september 2001). Hentet 7. juni 2011. Arkiveret fra originalen 31. juli 2012.
  18. ↑ B. Müller-Gillebrand. Tysklands landhær, 1939-1945 - 2002. - S. 570-571.
  19. ↑ B. Müller-Gillebrand. Tysklands landhær, 1939-1945 - 2002. - S. 611-613.
  20. ↑ George Wurdack. Die Gliederung einer Infanterie-Division der 4. Welle der Wehrmacht  (tysk) . www.lexikon-der-wehrmacht.de (september 2001). Hentet 7. juni 2011. Arkiveret fra originalen 31. juli 2012.
  21. ↑ B. Müller-Gillebrand. Tysklands landhær, 1939-1945 - 2002. - S. 571-572.
  22. ↑ B. Müller-Gillebrand. Tysklands landhær, 1939-1945 - 2002. - S. 614.
  23. ↑ 1 2 B. Müller-Gillebrand. Tysklands landhær, 1939-1945 - 2002. - S. 598.
  24. ↑ B. Müller-Gillebrand. Tysklands landhær, 1939-1945 - 2002. - S. 621.
  25. ↑ B. Müller-Gillebrand. Tysklands landhær, 1939-1945 - 2002. - S. 622.
  26. ↑ 12 John Mulholland . Det tyske mobiliserings- og Welle (Wave) System 1939-1945. Mobiliseret i 1943 . www.axishistory.com (2006). Hentet 6. juni 2011. Arkiveret fra originalen 31. juli 2012.  
  27. ↑ 1 2 3 4 5 6 7 8 9 John Mulholland. Det tyske mobiliserings- og Welle (Wave) System 1939-1945.  Mobiliseret i 1944 . www.axishistory.com (2006). Hentet 6. juni 2011. Arkiveret fra originalen 31. juli 2012.
  28. ↑ B. Müller-Gillebrand. Tysklands landhær, 1939-1945 - 2002. - S. 683.
  29. ↑ John Mulholland. Det tyske mobiliserings- og Welle (Wave) System 1939-1945. Mobiliseret i  1945 . www.axishistory.com (2006). Dato for adgang: 27. maj 2011. Arkiveret fra originalen 31. juli 2012.
  30. ↑ Jäger-Division Alpen  (tysk) . lexikon-der-wehrmacht.de. Arkiveret fra originalen den 31. juli 2012.
  31. ↑ G. Guderian . Tanks - fremad. - Nizhny Novgorod: "Times" GIPP "Nizhpoligraph", 1996. - S. 26-30.
  32. ↑ 1 2 Middeldorf, Eicke. Russisk kampagne: taktik og våben. Kapitel 1 Hentet: 31. maj 2011.
  33. ↑ K. Tippelskirch . Anden Verdenskrigs historie. - St. Petersborg: Polygon, 1998. - S. 672.
  34. ↑ Middeldorf, Eike. Russisk kampagne: taktik og våben. Kapitel 2 . Hentet: 31. maj 2011.
  35. ↑ Almanak "Ny Soldat" nr. 66. Kampvogne. Infanteri taktik i Anden Verdenskrig. - Artemovsk: Soldat, 2002. - S. 35.
  36. ↑ Isaev A.V. "Antisuvorov. Ti myter om Anden Verdenskrig" Kapitel 4 . Hentet: 14. maj 2011.

Litteratur

på russisk på engelsk

Links