Nicholas af Japan

Nicholas af Japan
1. ærkebiskop af Tokyo og Japan
28. marts  ( 10. april )  , 1906  -  3. februar  ( 16 ) ,  1912
Kirke japansk ortodokse kirke
Forgænger stilling etableret
Efterfølger Sergius (Tikhomirov)
Biskop af Reval
30. marts 1880 - 24. marts 1906
Forgænger Veniamin (Karelin)
Efterfølger Platon (Kulbush)
Navn ved fødslen Ivan Dmitrievich Kasatkin
Fødsel 1. august (13), 1836
Berezovsky kirkegård,Belsky-distriktet,Smolensk-provinsen,russiske imperium
Død 3 (16) februar 1912 (75 år)
Tokyo,Japan
begravet
Accept af klostervæsen 1860
Kanoniseret 28. marts  ( 10. april )  , 1970
Hellighedens ansigt Lige-med-apostlene
Mindedag

3.  februar (16) ( hvile )

uge før 28. juli ( 10. august ) ( i Smolensk-helliges katedral )
æret i ortodoksi
Priser
Ordenen af ​​Sankt Vladimir 1. klasse Vladimirs orden 2. klasse St. Alexander Nevskys orden med diamanttegn Sankt Anne Orden 1. klasse
 Mediefiler på Wikimedia Commons

Nicholas af Japan (i verden Ivan Dmitrievich Kasatkin , japansk: ニコライ・カサートキン; 1. august [  13 ],  1836 , Berezovsky kirkegård , Belsky-distriktet , Smolensk - provinsen , 13. februar , 9126 , Tokyo , Japan ) russisk kirke ; Ærkebiskop af Tokyo og Japan (siden 1906). Missionær , grundlægger af den ortodokse kirke i Japan , æresmedlem af det kejserlige ortodokse palæstinensiske samfund . Glorificeret blandt de hellige som lig med apostlene (1970); minde - 3 (16) februar .     

Biografi

Født i Berezovsky-kirkegården i Belsky-distriktet i Smolensk-provinsen (nu landsbyen Bereza i Mostovsky-landdistriktet i Oleninsky-distriktet i Tver-regionen) i familien af ​​en diakon . Han dimitterede fra Belsk Theological School og Smolensk Theological Seminary . Blandt de bedste studerende i 1857 blev han anbefalet og kom ind på Sankt Petersborgs teologiske akademi for offentlig regning , hvor han studerede fra 1857 til 1860, da han efter at have erfaret, at der var en ledig stilling som rektor for kirken ved den nyligt åbnede russisk konsulat i byen Hakodate ( Japan ) udtrykte sit ønske. På personlig anmodning fra Metropolitan Grigory (Postnikov) i Skt. Petersborg fik han en plads i Japan, og han blev også tildelt graden af ​​teologisk kandidat uden at indsende et passende kvalificerende essay [1] .

Den 23. juni 1860 blev rektor for akademiet, biskop Nektary (Nadezhdin), tonsureret til en munk med et navn til ære for Skt . Nicholas af Myra . Den 30. juni blev han ordineret til hieromonk [1] .

2. juli 1861 ankom til Hakodate. I de første år af sit ophold i Japan studerede han selvstændigt japanernes sprog , kultur og liv .

Den første japaner, han konverterede til ortodoksi, på trods af at konvertering til kristendommen var forbudt ved lov, var den adopterede søn af en shintopræst Takuma Sawabe , en tidligere samurai , som blev døbt sammen med to andre japanere i foråret 1868 [2 ] .

For et halvt århundredes tjeneste i Japan forlod han det kun to gange: i 1869-1870 og i 1879-1880. I 1870 blev der på hans anmodning åbnet en russisk åndelig mission i Japan med et center i Tokyo (siden 1872 [3] ) under Kamchatka bispedømmes jurisdiktion . Den 17. marts 1880 blev han ved den hellige synods beslutning instrueret til at være biskop af Revel, vikar for Riga bispedømme , med udstationering til Japan; Den 30. marts 1880, i Treenighedskatedralen i Alexander Nevsky Lavra , blev han indviet til biskop [4] .

I processen med missionsaktivitet oversatte Fader Nikolai De Hellige Skrifter til japansk , andre liturgiske bøger, oprettede et teologisk seminarium , seks teologiske skoler for piger og drenge, et bibliotek, et børnehjem og andre institutioner. Han udgav det ortodokse magasin "Church Bulletin" på japansk. Ifølge en rapport til den hellige synode bestod den ortodokse kirke i Japan i slutningen af ​​1890 af 216 samfund og 18.625 kristne i dem [4] .

Den 8. marts 1891 blev opstandelseskatedralen i Tokyo indviet, kaldet Nikorai-do (ニコライ堂) af japanerne.

Under den russisk-japanske krig forblev han med sin flok i Japan, men deltog ikke i offentlig tilbedelse, fordi ifølge tilbedelsesritualet (og Nicholas af Japans velsignelse) bad japanske kristne om sejren for deres land over Rusland : "I dag, som sædvanlig, tjener jeg i katedralen, men fra nu af vil jeg ikke længere deltage i vores kirkes offentlige tjenester ... Indtil nu har jeg bedt om velstand og fred for det japanske imperium. Nu, da der er erklæret krig mellem Japan og mit hjemland, kan jeg som russisk undersåt ikke bede om Japans sejr over mit eget hjemland. Jeg har også forpligtelser over for mit hjemland, og derfor vil jeg glæde mig over at se, at du opfylder din pligt i forhold til dit land .

Da russiske krigsfanger begyndte at ankomme til Japan (deres samlede antal nåede op på 73 tusinde mennesker), dannede biskop Nicholas med samtykke fra den japanske regering Society for the Spiritual Consolation of Prisoners of War Prisoners of War [6] . For at brødføde fangerne udvalgte han fem præster, der talte russisk [7] . Fangerne blev forsynet med ikoner og bøger. Vladyka henvendte sig gentagne gange skriftligt til dem (Nikolai selv fik ikke lov til at se fangerne).

Den 24. marts 1906 blev han ophøjet til rang af ærkebiskop af Tokyo og hele Japan. Samme år blev Kyoto -vikariatet grundlagt .

Efter ærkebiskop Nicholas død gav den japanske kejser Meiji personligt tilladelse til at begrave sine rester i byen på Yanaka-kirkegården.

Priser

Kanonisering

Den 10. april 1970 blev han kanoniseret ved beslutning fra den hellige synode i Moskva-patriarkatet . Hans kanonisering, udført inden for rammerne af den russisk-ortodokse kirkes internationale aktiviteter, foregik stille og umærkeligt, hvilket af myndighederne blev sat som betingelse for dens tilladelse [8] . Tjenesten til ham blev skrevet af Metropolitan Nikodim (Rotov) fra Leningrad og Novgorod og udgivet i 1978 [9] .

Troparion, tone 4

А҆пⷭ҇лѡвъ є҆динонра́вне и҆ сопресто́льне, ꙳ слꙋжи́телю хрⷭ҇то́въ вѣ́рный и҆ бг҃омꙋ́дрый, ꙳ цѣвни́це и҆збра́ннаѧ бжⷭ҇твеннагѡ дх҃а, ꙳ сосꙋ́де преизлива́ющїйсѧ любвѐ хрⷭ҇то́вы, ꙳ ꙗ҆пѡ́нскїѧ землѝ просвѣти́телю, ꙳ ст҃ы́й нїко́лае, і҆ера́рше равноапо́стольне, ꙳ моли́сѧ живонача́льнѣй трⷪ҇цѣ ꙳ ѡ҆ все́мъ твое́мъ ста́дѣ ꙳ и҆ ѡ҆ все́мъ мі́рѣ .

使徒(しと)と等(ひと)しく同座(どうざ)なる者(もの)　忠實(ちゅうじつ)にして神智(しんち)なるハリストスの役者(えきしゃ)　聖(せい)なる神ﾟ(しん)に選(えら)ばれたる笛(ふえ)　ハリストスの愛(あい)に滿(み)ちたる器(うつは)　我(わ)が國(くに)(日本(やまと)の國(くに)）の光照者(くわうせうしゃ)　亞使徒(あしと)大主教(だいしゅけう)聖(せい)ニコライよ　爾(なんぢ)の牧群(ぼくぐん)の爲(ため)　及(およ)び全世界(ぜんせかい)の爲(ため)に　生命(いのち)を保(たも)つ生三者(せいさんしゃ)に祷(いの)り給(たま)へ

John Troparion, tone 4

Ꙗ҆́кѡ а҆пⷭ҇lѡмъ medskyldig i trꙋдѣ́хъ и҆ hævn ꙳ tsr҃kov ѧ̀ med kærlighedshæder, ꙳ st҃lu ѻ҆́ch҃e nїkolae. ꙳ Having put many of the many pѡtvigi, the Orthodoxes began ꙗ҆ ꙗ҆ ꙗ҆ ꙗ҆ ꙗ҆ ꙗ҆ ꙳ ᲂ ᲂ ҆ ҆ ҆ ҆ ҆ ҆ ҆ ꙳ ꙳ ꙳ ꙳ ꙳ ꙳ ꙳ ѻ҆ ѻ҆ ѻ҆ ѻ҆ ѻ҆ ѻ҆ ѻ҆ ѻ҆ ѻ҆p. ꙳ SEGѡ̀ Hard Molim Tѧ̀: ꙳ Prayisѧ gdⷭ҇evy, der er en tid, og du er i dit sind, ꙳ ꙳ ꙳ ꙳ ꙳ ѧ ꙳ ᲂ ꙳ ꙳ Ꙃ ꙲ ꙲ Ꙃ ꙲

Kontaktion, tone 4

Стра́нника и҆ прише́льца прїѧ́тъ тѧ̀ страна̀ ꙗ҆по́нскаѧ, ꙳ равноапо́стольне ст҃лю нїко́лае, ꙳ въ не́йже и҆спе́рва позна́лъ є҆сѝ себѣ̀ ꙗ҆́кѡ чꙋжда́го, ꙳ ѻ҆ба́че теплотꙋ̀ и҆ свѣ́тъ хрⷭ҇то́въ и҆сточа́ѧ, ꙳ прелага́лъ є҆сѝ враги̑ твоѧ̀ въ сыны̀ дх҃ѡ́вныѧ, ꙳ и҆̀мже разда́й блⷣгть бж҃їю, созида́лъ є҆сѝ цр҃ковь хрⷭ҇то́вꙋ ;

成聖者(せいせいしゃ)亞使徒(あしと)ニコライよ　我(わ)が國(くに)(日本(やまと)の國(くに)）は爾(なんぢ)を旅人(たびびと)及(およ)び寄寓者(きぐうしゃ)として受(う)け　爾(なんぢ)も初(はじ)め我(わ)が國(くに)(日本(やまと)）にて己(おのれ)を他所者(よそもの)と知(し)れどもハリストスの光(ひかり)と暖(あたゝ)かきを流(なが)し　爾(なんぢ)の敵(てき)を屬神(ぞくしん)の子(こ)に變(か)へ　彼等(かれら)に神(かみ)の恩寵(おんちょう)を與(あた)へハリストスの教會(けうかい)を築(きづ)けり　今(いま)我(わ)が教會(けうかい)(其(その)日本(やまと)の教會(けうかい)）の爲(ため)に祷(いの)り給(たま)へ　蓋(けだし)其(その)諸子(しょし)は爾(なんぢ)に呼(よ)ぶ　我(わ)が善(よ)き牧者(ぼくしゃ)よ　慶(よろこ)べよ

Ying kontakion, tone 2

Tuserdago og bg҃ovanogo subsidieretѧ ҆҆҆ⷢ҇hⷢ҇ygѡ̀, gd, ꙳ refunderet ҆҆sѝ bg҃olepnѡ, ꙳ ꙳ ҆ ҆ ҆ ҆҆ ҆҆҆҆҆ ꙳ Togo, ved hjælp af mørket, observer os og ulydighed.

Noter

  1. ↑ 1 2 Karpuk D. St. Nicholas af Japan under sine studier ved St. Petersburg Theological Academy. Arkivkopi dateret 5. maj 2019 på Wayback Machine // Rapport ved konferencen "The Spiritual Heritage of St. Nicholas of Japan Equal-to-the-Apostles: On the Centenary of the Repose", Nikolo-Ugresh Orthodox Theological Seminary, 21. februar 2012
  2. ↑ Præst Pavel Savabe . Hentet 22. september 2012. Arkiveret fra originalen 10. juli 2015.
  3. ↑ 函館ハリストス正教会関連略年表(utilgængeligt link) . Hentet 5. maj 2019. Arkiveret fra originalen 7. juli 2019. 
  4. ↑ 1 2 Tokyo Resurrection Cathedral i den japansk-ortodokse kirkes historie Arkiveret 17. juli 2019 på Wayback Machine .
  5. ↑ Saint Nicholas of Japan Arkiveret 17. februar 2012 på Wayback Machine .
  6. ↑ Belov K. Yu. Erindringer om den ældre Nektariy Ivanchev . samlib.ru. Hentet 3. februar 2017. Arkiveret fra originalen 18. februar 2022.
  7. ↑ Belov K. Yu. Erindringer om den ældre Nektariy Ivanchev . samlib.ru. Hentet 3. februar 2017. Arkiveret fra originalen 18. februar 2022.
  8. ↑ Damaskin (Orlovsky) , archim. Herlighed og tragedie af russisk hagiografi. Kanonisering i den russisk-ortodokse kirke: historie og modernitet . - Moskva: Regional Public Foundation "Memory of the Martyrs and Confessors of the Russian Orthodox Church", 2018. - S. 208. - 526 s. - ISBN 978-5-9905640-6-0 .
  9. ↑ Journal of the Moscow Patriarchate. - 1978. - Nr. 5. - S. 73-80.

Litteratur

Links

  Gå til Wikidata-elementet  Ordbøger og encyklopædier
Slægtsforskning og nekropolis