Store Bælte | |
---|---|
| |
55°20′31″ s. sh. 11°02′10″ in. e. | |
Officielt navn | Storebæltsforbindelsen |
Anvendelsesområde | Automobil E 20 , Jernbane |
Går over broen | Europarute E20 i Danmark [d] og linjen København–Fredericia/Taulov [d] |
Kryds | Storebælt _ |
Beliggenhed | Fynske Øer , Zeeland , Danmark |
Design | |
Konstruktionstype | Hængebro |
Hovedspænd | 1624 m |
total længde | 6790 m |
Brobredde | 31 m |
Udnyttelse | |
Åbning | 14. juni 1998 |
Mediefiler på Wikimedia Commons |
Storebæltsbroen ( Dan . Storebæltsforbindelsen ) er en hængebro i Danmark , det fjerdelængste spænd i verden . Den krydser sundet af samme navn og forbinder øerne Fyn og Sjælland . Det blev bygget mellem 1988 og 1998 . Den endelige udgift til at krydse sundet var 21,4 mia . Efter brobyggeriet blev overfartstiden mellem øerne reduceret med mere end en time, ligesom passager- og godstrafikken mellem Øst- og Vestdanmark steg markant . Hver dag passerer 27.600 køretøjer over Storebæltsbroen (færgeforbindelsen leverede ikke mere end 8.000).
Hele det 18 km lange transportsystem består af en hængebro og en jernbanetunnel i øst, en mellemø Sprogø og en vej- og jernbanebro i vest. Biltrafikken er firesporet, jernbanetrafikken er dobbeltsporet, elektrificeret.
Østbroens østlige viadukt har en længde på 2800 m, den vestlige er 1700 m. Hoveddelen er repræsenteret af en hængebro med et centralt spænd på 1624 m og to sidespænd på hver 585 m, højden af spændet over vandet er 57 m, hvilket tillader store søfartøjer at passere frit under broen. Pylonerne er lavet af armeret beton , mens dækpladen er lavet af stål. Pylonerne rejser sig til 280 m over havets overflade og består af to hule kegleformede søjler forbundet med to traverser . Deformationen af den stive del af søjlerne er knap mærkbar i toppen og er tydeligere synlig under vejdækket. Det var således muligt at kombinere det korrekte æstetiske udseende med de tekniske krav til dæmpning af de spændinger, som konstruktionen oplever under påvirkning af vindkraft. Der blev lagt særlig vægt på udseendet af ophængningskabelbeslagene: så de ikke ser for skrøbelige ud på baggrund af strukturens samlede masse, blev de tilsvarende blokke opdelt i separate trekantede sektioner.
Den vestlige bro består af to tilstødende viadukter med en længde på 6611 m og et spænd på 18 m, langs den nordlige del er der jernbanetrafik, langs den sydlige del - biltrafik.
Jernbanetunnellen har en længde på 8024 m og en maksimal dybde på 75 m, den løber parallelt med den østlige bro.
Broen har stor betydning for Europa. Takket være broen tager en direkte rejse fra København til Odense kun 1 time og 15 minutter, fra København til Aarhus - 2 timer 30 minutter, fra København til Aalborg - 3 timer og 55 minutter. Takket være bygningen af broen blev indenrigsflyvninger mellem København og Odense indstillet, antallet af flyvninger mellem København og byerne Aarhus, Aalborg og Esbjerg blev væsentligt reduceret. Den vigtigste offentlige transport i disse områder var toget. Sammen med Øresundsbroen giver Storebæltsbroen en direkte forbindelse mellem det europæiske kontinent og Skandinavien. Denne bro har dramatisk øget tog- og biltrafikken mellem Sverige og Tyskland, Østdanmark og Tyskland. Så takket være denne bro tager rejsen fra Hamborg til København med nattog 4 timer og 45 minutter i bil - omkring 4 timer. Dagstog fra Hamborg til København bruger stadig færgen over Femern-strædet mellem den tyske ø Femern og den danske ø Lolland .
Broen er betalingsvej i Danmark. Prisen for en personbil over Storebæltsbroen i 2020 er 235 DKK (33 €) [1] . Og billetprisen på Øresundsbron mellem København og svenske Malmø er 53 euro.
Under opførelsen af broen led floraen og faunaen mere end anført i de foreløbige skøn, men efter dens færdiggørelse kom de sig hurtigt, og der blev ikke forårsaget uoprettelige skader som følge heraf.
Som følge af broens konstruktion favoriseres tog og biler frem for fly og færger. Det gav en elbesparelse på 2,5 til 3 petajoule om året, hvilket er 2 % af elforbruget til transport i Danmark. Derudover er der en reduktion i kuldioxidemissioner [2] .