Manas-studier ( Kirg. Manastaanuu ) er et separat forskningsområde inden for kirgisiske studier, som beskæftiger sig med den videnskabelige undersøgelse af det kirgisiske epos Manas . Repræsentanter for denne videnskabelige retning kaldes manasologer.
Den videnskabelige undersøgelse af eposet begyndte i anden halvdel af det 19. århundrede af Ch. Valikhanov og V. Radlov . Valikhanov optog en af episoderne ("Wake for Kyokotey") i 1856 og oversatte den delvist til russisk. Teksterne udgivet af Radlov i 1885 i St. Petersborg (på kirgisisk og tysk) fylder 12.454 linjer (inklusive 9.449 linjer af Manas selv) [1] . Den fulde optagelse af teksterne i Manas-trilogien er blevet udført siden 1920, men fikseringen af versionerne af manaschi, og endnu mere deres fulde udgivelse, er stadig langt fra færdig.
Peru, den kasakhiske forfatter M. O. Auezov , ejer den første monografi efter Chokan Valikhanovs værker om det kirgisiske epos Manas, skabelsen af en gratis version af dens tekster. Monumenter blev rejst for begge kasakhiske forskere i Bishkek . Af de russiske videnskabsmænd, der er involveret i studiet af eposet, skal det bemærkes V. Radlov (forfatter til den første russiske oversættelse af fragmenter af eposet), P. Falev (forfatter af den første sovjetiske undersøgelse om Manas - artiklen "Hvordan det Kara-Kirgisiske epos er bygget ") og S. Malov .
All-Union Scientific Conference i 1952 i Frunze kom til den konklusion, at eposet "dybest set er folkelig" [2] .
Blandt oversætterne af eposet til russisk er S. Lipkin , L. Penkovsky , M. Tarlovsky m.fl. Den hidtil største russiske oversættelse (prosa) målt i volumen er lavet i 4 bind af A. S. Mirbadaleva og N. V. Kidaish-Pokrovskaya for en tosproget udgave i serien "Epos of the Peoples of the USSR" (1984-1995) og dækker omkring 50 tusind linjer (ifølge S. Orozbakov). Den første til at udføre det episke "Manas" på russisk i oversættelserne af E. Polivanov , L. Penkovsky, M. Tarlovsky og S. Lipkin var Folkets Kunstner fra Kirgisistan Valery Rovinsky .
Forkortede versioner af eposet findes i kasakhisk (4 bind fortalt af M. Auezov, inklusive 2 dele om Manas og dele om Semetey og Seytek) og usbekisk (digter Mirtemir); enkelte episoder blev oversat til tysk, ungarsk og andre sprog.
De to første dele af eposet (ifølge S. Orozbakov) blev oversat til engelsk af den britiske oversætter Walter May og udgivet i Bishkek i 1995 af det Turkestanske forlag (genudgivet af Raritet-forlaget i 2004) [3] . Der er andre oversættelser af varierende grad af fuldstændighed.
I 2014 blev et monumentalt værk færdiggjort på 9-binds eposet "Manas" i den akademiske udgave af Sagymbay Orozbakovs version, som varede i 20 år. Udgaven udgivet af National Academy of Sciences of the Kirgisisk Republik inkluderede 183 tusind linjer fra den store kirgisiske helts liv. Den hædrede videnskabsmand fra Den Kirgisiske Republik, Manas-forsker Samar Musaev arbejdede på teksten til bøgerne; også fremtrædende manas-eksperter Kenesh Kyrbashev, Esenaaly Abdyldaev og Raikul Sarypbekov arbejdede på forklaringerne. [fire]
Hovedcentret for Manas-studier er det nationale center for Manas-studier og kunstnerisk kultur ved National Academy of Sciences i Den Kirgisiske Republik (direktør - Akmataliev, Abdyldazhan Amanturovich ).