Tarim-mumier er mumificerede kroppe fra det 18. århundrede f.Kr. e. - 2. århundrede e.Kr e. bevaret under de tørre forhold i Takla-Makan-ørkenen nær Loulan (gravpladser i Gumugou (Kyavrigul), Xiaohe (Xiahoe), Ayala Mazar). Mumier er også blevet fundet i den østlige ende af Tarim-bassinet omkring Turfan , nær Niya , Cherchen , og langs den sydlige kant af Tarim-bassinet i Kinas Xinjiang Uyghur Autonome Region .
Hvedekorn genvundet fra Xiaohe viste den højeste sekvenslighed med hexaploid almindelig hvede ( Triticum aestivum ) [1] .
Ifølge antropologiske karakteristika indeholder begravelserne mumier af mongoloider og kaukasoider . Så i begravelsen af Yanbulak, ud af 29 lig, er der 21 begravelser af mongoloider og 8 af kaukasoider. De tidligste mumier kan dateres til det 18. århundrede f.Kr. e. , det seneste - det II århundrede e.Kr. e. De er kendetegnet ved langt, flettet hår af en rød eller lys blond nuance. Stofferne er velbevarede - filt regnfrakker og leggings med ternet mønster.
Kraniometriske data vidner om Tarim-mumiernes antropologiske lighed med bærerne af Andronovo-kulturen i Kasakhstan og Rudny Altai [2] .
En DNA-undersøgelse af syv mandlige mumier fra Tarim Valley-gravstedet - Xiaohe (Small River eller "Cemetery No. 5") vest for Lop Nor Lake ( 3980 ± 40 år siden) viste, at de alle tilhører den Y-kromosomale haplogruppe R1a -M17 . Analyse af mitokondrielt DNA viste tilstedeværelsen af den østeurasiske mitokondrielle haplogruppe C4 (hos fem mænd og ni kvinder) og de vesteurasiske haplogrupper H og K (hos to kvinder) [3] [4] . For 2012, ud af 12 identificerede Y-kromosomale haplogrupper, tilhører 11 R1a1a-M198-linjen, 1 tilhører K* -paragruppen [5] . I 2019 blev Tarim-mumier fra jernalderen fra Shirenzigou i det østlige Tien Shan undersøgt. To mænd tilhørte Y -haplogruppen R1b-PH155 , de to andre tilhørte henholdsvis haplogrupperne Q1a1a og Q1a1b , de mitokondrielle hapogrupper U4'9 , T1a1b , I1b , U4 , G3b , H15b1 , U5b2c , U5b2c og U5b2c og U5b2c og U5b2c. identificeret . I prøver fra Shizhenzigou blev rs1426654- og rs16891982-allelerne associeret med lys hudpigmentering og rs12913832-allelen associeret med blå øjne fundet. Laktosetolerance-allelen er, som i hele Østasien, næsten fuldstændig fraværende [6] . I arbejdet med 2021 blev den Y-kromosomale haplogruppe R1-PF6136 (xR1a, xR1b1a) bestemt i en prøve, og den Y-kromosomale haplogruppe R1b1c-PH155/PH4796 (ISOGG2016) blev bestemt i to prøver. I 12 Tarim-mumier blev den mitokondrielle haplogruppe C4 bestemt, og i en mumie (L5213, 2000-1800 f.Kr.) blev den mitokondrielle haplogruppe R1b1 [7] bestemt .
Opdagelsen af Tarim-mumier i begyndelsen af det 20. århundrede af Aurel Steins og Sven Hedins ekspeditioner gav anledning til kontroverser i det videnskabelige samfund om, hvilket sprog disse mennesker talte. Deres identifikation med Tochars (pseudo-Tochars) er den mest almindeligt accepterede - talerne af det Tochariske sprog .
Den brede udbredelse af kaukasoider i Indre Asien for 2000-3000 år siden fremgår af data fra Pazyryk- og Tashtyk- kulturerne samt nogle skriftlige kilder. For eksempel rapporterer Plinius den Ældre , at den ceylonesiske ambassade til kejser Claudius ' hof beskrev indbyggerne i det vestlige Kina som mennesker "over middelhøjde, med hørhår og blå øjne" [8] .
En af de ældste Tarim-mumier fik tilnavnet "Loulan skønhed". Den tilhører en ung kaukasisk kvinde (180 cm høj og mørkebrunt hår) og blev fundet i 1980 i nærheden af Loulan . Alder cirka 3800 år. Mumien opbevares i museet for den autonome region Xinjiang Uyghur i byen Urumqi . I nærheden af Loulan-skønheden blev en begravelse af en halvtreds år gammel " Cherchen-mand " med hår flettet i to fletninger og et tre måneder gammelt barn med en "flaske" fra et kohorn og en brystvorte fra et fårs yver fundet. . Artefakter blev også fundet : en sigte , en kasket, en vævet pose med hvedekorn . Formentlig tilhører begravelsen de gamle indo-europæere ( Afanasiev-kultur eller Tokhars ).