Li ( trad. kinesisk 禮, ex.礼, pinyin Lǐ ) er en nøglekategori i kinesisk filosofi , især konfucianisme . Listen over russiske oversættelser af dette koncept inkluderer muligheder som anstændighed, etikette, etik, ritual, ceremonier . Den største vanskelighed ved at definere dette begreb ligger i det faktum, at kinesiske filosoffer ikke kun inkluderede korrekt adfærd (etikette, ceremoni), men også de ideologiske grundlag, som korrekt adfærd stammer fra. Det vil sige, at det ikke kun er respekt for ældre, men også en forståelse af den rolle, ældre spiller i samfundet, en forståelse af, at respekt for ældre er nødvendig. Og rigtig, respektfuld adfærd følger uundgåeligt af denne forståelse . Samtidig kan der ikke være tale om nogen afvigelse fra, om det er muligt - enhver bærer af det er netop klar over, at det at følge disse normer ikke blot er nødvendigt og nødvendigt, det er også nærmest menneskets natur som sådan.
I de ældste litterære monumenter ( Shi jing , Shu jing ) betegnede denne kategori ritualer , der gør det muligt at overvinde politiske konflikter og afspejle verdens enhed.
Konfucianismen betragtede Li-ritualet som et mål for statshåndværk og selvforbedring. Zuo zhuan giver flere formuleringer af dette koncept, og Lun Yu giver adskillige eksempler på dets brug. Som defineret af Xun Tzu , blev Lis ritual brugt til at overvinde begær.
Relevansen af begrebet ritual i det klassiske Kina var forbundet med en intellektuel krise forårsaget af nedbrydningen af Zhou -tidens historiske struktur . Lis ritual spillede en vigtig rolle i den udgående æra: det formaliserede relationer inden for og mellem klaner og konsoliderede også adfærdsnormerne med gæster og " barbarer ". Som sådan blev ritualet latterliggjort af mohisterne og lovisterne ( de krigsførende staters æra ), som anså de rituelle kontrolmidler for utilstrækkelige. Ritualets kunstighed forårsagede også angreb fra taoisterne - tilhængere af naturlighed.
Tre tekster er anerkendt som klassiske kilder om ritualudøvelse: " Zhou li ", " Li ji ", " I li ".
Ordbøger og encyklopædier | |
---|---|
I bibliografiske kataloger |