Kanoat, Mumin

Mumin Kanoat
Mumin Qanoat
Navn ved fødslen Kanoatov Muminsho
Aliaser Mumin Kanoat
Fødselsdato 20. maj 1932( 1932-05-20 )
Fødselssted Kurgovad , Kalai-Khumbsky District , Gorno-Badakhshan Autonome Oblast , Tajik SSR , USSR
Dødsdato 18. maj 2018 (85 år)( 2018-05-18 )
Et dødssted Dushanbe , Tadsjikistan
Borgerskab  USSR → Tadsjikistan 
Beskæftigelse Tadsjikisk digter , redaktør
År med kreativitet 1960 - i dag
Genre digte, digte
Værkernes sprog tadsjikisk
Præmier USSR's statspris - 1977
Priser
Arbejdets Røde Banner Orden Hædersordenen
cit.tj/mumin/index.php?i...

Mumin Kanoat, ( Tajik Mumin Kanoat ; 20. maj 1932 , Kurgovad, Kalai-Khumb-distriktet , Gorno-Badakhshan Autonome Region , Tadsjikisk SSR  - 18. maj 2018 , Dushanbe [1]  - Tadsjikisk digter , folkets digter i Tadsjikistan (19.91).

Biografi

Mumin Kanoat (Kanoatov Mu'minsho) blev født den 20. maj 1932 i landsbyen Kurgovad , Kalai-Khumb-regionen [2] [3] .

Muminsho modtog sin primære uddannelse i sin fødeby Kurgovad. I 1951 dimitterede han ifølge nogle kilder fra en gymnasieskole i landsbyen Garm [4] , ifølge andre kilder, Nawabad Pedagogical College [2] . Samme år gik han ind på Tajik State University. I OG. Lenin til afdelingen for tadsjikisk sprog og litteratur på Det Historie- og Filologiske Fakultet. Han dimitterede fra instituttet i 1956 og blev inviteret til at arbejde i redaktionen for Sharqi Surkh-magasinet ( russisk: Krasny Vostok ; nu Sadoi Shark - russisk: Østens stemme ), indtil 1961 var han leder af poesiafdeling, derefter indtil 1966 eksekutivsekretær. I 1967-1968 arbejdede han som seniorredaktør på forlaget "Irfon" ( russisk "Oplysningstiden" ) [5] [6] .

Siden 1961 - medlem af Union of Writers of the Tajik SSR. Siden 1968 fungerede han som næstformand for Union of Writers of Tadsjikistan. I 1976 blev han valgt til første sekretær for bestyrelsen for Union of Writers of the Tajik SSR [2] [5] . Han ledede Unionen indtil 1991 og ydede i disse 23 års tjeneste i ledende stillinger et væsentligt bidrag til dets arbejde. Især blev sådanne internationale begivenheder organiseret som fejringen af ​​100-året for Sadriddin Aini , 1000-året for Abu Ali ibn Sina , oprettelsen af ​​forlaget "Adib", den litterære avis "Adabiyot va sanan", organisationen af kurser for oversættere ved Institut for Verdenslitteratur i Moskva [7] .

I 1991 blev han valgt til et tilsvarende medlem af Tadsjikistans Videnskabsakademi. Fra 1991-1992 arbejdede han som direktør for Institute of Manuscripts of the Academy of Sciences of Tadsjikistan. Fra 1996 til 2000, næstformand for Movement of National Unity and Revival of Tadsjikistan. Fra 2001 til 2011, næstformand for udvalget for statspriser i Republikken Tadsjikistan opkaldt efter. A. Rudaki [2] .

Han døde i Dushanbe den 18. maj 2018 efter længere tids sygdom [1] [8] . Han blev begravet på Luchob-kirkegården i Dushanbe [9] .

Social og politisk aktivitet

Litterær aktivitet

De første udgivelser af digte i slutningen af ​​1940'erne i den regionale avis Garm [3] . Siden midten af ​​1950'erne er Kanoats egne digte og hans oversættelser af digte af William Shakespeare og Adam Mickiewicz blevet publiceret i tidsskrifterne i Tajik SSR [10] . Den første digtsamling af Kanoat "Sharora" ( russisk "gnister" ) blev udgivet i 1960 [2] . Den første samling af hans digte på russisk udkom i 1964 under titlen "Veje og vinger" [10] .

Det var de år, hvor digteren var på jagt efter sit eget ord, som gik ud over partiets diktater i litteratur og kunst. Han tilhørte en galakse af tresserdigtere som Yevgeny Yevtushenko , Andrei Voznesensky , Bella Akhmadulina , Olzhas Suleimenov , Robert Rozhdestvensky og andre. En af de vigtigste i Kanoats arbejde kan kaldes et militært tema. Tragedien, som hele det sovjetiske folk gennemgik under den store patriotiske krig , og som han fandt i barndommen, efterlod et uudsletteligt præg på den fremtidige digters hukommelse. Fortællingen om sovjetiske soldaters og udsendinges bedrifter fra Tadsjikistan blev det litterære motiv i Kanoats værk [8] .

Kanoats digt "Dneprbølgerne", udgivet i 1964, er viet temaet patriotisme og det sovjetiske folks uforgængelige broderskab. Hun bragte berømmelse til digteren og blev i 1966 tildelt Lenin Komsomol-prisen for den tadsjikiske SSR [5] .

Kanoats mest betydningsfulde værk om krigen er digtet "Stemmer fra Stalingrad" (først udgivet i nr. 5-6 i magasinet "Sadoi Shark" for 1971 [14] ), som hører til de bedste digte i moderne persisk- sproglitteratur og synger om menneskets uforgængelige ånd og broderskabets styrke, vist i forsvaret af Stalingrad. På russisk er det kendt i oversættelsen af ​​Robert Rozhdestvensky [8] . Det involverer både specifikke historiske karakterer ( Vasily Chuikov , Mikhail Panikakha , Akhmad Turdiev, Matvey Putilov ) og livløse (land, flod), såvel som en unavngiven tysk soldat, linjer fra hvis Stalingrad-dagbog er givet som epigrafer til kapitlerne ( Stemmer) digte [15] . Digtet er især berømt i byen Volgograd. Hvert år reciteres kapitlerne i digtet ved læsernes konkurrence af elever fra Volgograd-skoler [16] . Den er blevet oversat til mange sprog. I 1977 blev Mumin Kanoat tildelt USSR's statspris for digtene "Stemmer fra Stalingrad" og "Moders ansigt" [17] .

Sådanne værker af digteren som digtet "Kitobkhoi zahmin" ("Sårede bøger"), "Sitorai Ismat" ("Star of Ismat"), hvis hovedperson er hjemmehørende i Tadsjikistan, Sovjetunionens helt Ismat Sharipov, monolog "Guli Bodom" er også afsat til det militære tema ("Mandelblomst") [16] .

I 1980 blev Kanoats filosofiske digt "Avicenna's Cradle" tildelt Abuabdullo Rudaki State Prize of Tadsjikistan . I den, ved siden af ​​billedet af en stor tænker, digter, læge, er der et evigt tema om kærlighed til det indfødte folk, dets historiske fortid [2] .

Mesterens Peru ejer også digtet "The Epic of Justice", som fortæller om borgerkrigens forfærdelige begivenheder i Tadsjikistan [8] . Digteren dedikerede sit sidste større værk "Masud-navn" [2] til Afghanistans nationale helt , Ahmadshah Masud , i 2006.

Den orientalistiske filolog Safar Abdullayev giver i sin afhandling følgende vurdering af Mumin Kanoats poesi: "Det moderne digt er uløseligt forbundet og følger af fortidens poesi, er forbundet med det af traditioner og kontinuitet, uden hvilket, som du ved, der er ingen innovation. M. Kanoat er en tro efterfølger til traditionerne fra tidligere litteratur, og samtidig er han en moderne digter, kød af vor tids epoke, vores levevis. Og derfor betragter vi hans arbejde i sammenhæng med den multinationale poesi i 70'erne, som er perioden for digterens kreative fremgang, i sammenhæng med den kreative søgen efter sovjetisk episk poesi fra tidligere år" [18] .

Digte og digte af Mumin Kanoat er blevet oversat til mange sprog fra folkene i USSR og andre lande [11] .

Priser, priser og ærestitler

Udgivne bøger

Noter

  1. ↑ 1 2 I en alder af 86 døde den tadsjikiske digter Mumin Kanoat i Dushanbe . Nyheder fra Tadsjikistan . Asia-Plus (18. maj 2018). Dato for adgang: 30. november 2020.
  2. ↑ 1 2 3 4 5 6 7 8 9 KANOAT MOUMIN  (taj.) . Ittifoqi navisandagoni Tojikiston. Hentet 30. november 2020. Arkiveret fra originalen 21. juni 2021.
  3. ↑ 1 2 Writers of Tajikistan, 3. udgave, 1981 , s. 177.
  4. ↑ Sharifov Khudo. Savti Aham. - Dushanbe: Khazinai adabiyoti Tojikiston, 2002. - S. 9.
  5. ↑ 1 2 3 4 5 Mumin Qanoat  (taj.) . Tadsjikistan - Encyklopædi på Tadsjikisk . Hentet 30. november 2020. Arkiveret fra originalen 7. juli 2022.
  6. ↑ KANOAT Mumin /  Khushkadamova H. // Great Russian Encyclopedia [ Elektronisk ressource]. – 2016.
  7. ↑ Sharifov Khudo. Savti Aham. - Dushanbe: Khazinai adabiyoti Tojikiston, 2002. - S. 38.
  8. ↑ 1 2 3 4 Litterært Informationsbureau  // Litterær avis: avis. - 2018. - 30. maj ( nr. 21 (6645) ). - S. 9 .
  9. ↑ Aliev Sher. Efter Sobir rejste Kanoat: hvem vil tage sig af den tadsjikiske kulturs genier . Sputnik Tadsjikistan (18. maj 2018). Hentet 30. november 2020. Arkiveret fra originalen 19. september 2020.
  10. ↑ 1 2 3 Writers of Tajikistan, 3. udgave, 1981 , s. 178.
  11. ↑ 1 2 3 Mumin Qanoat  (taj.) . Kitobhonai millii Tojikiston (20. maj 2020). Hentet 13. december 2020. Arkiveret fra originalen 27. oktober 2020.
  12. ↑ Den tadsjikiske digter Mumin Kanoat dør (utilgængeligt link) . Russisk Center for Videnskab og Kultur i Dushanbe . Repræsentation af Rossotrudnichestvo Tadsjikistan (19. maj 2018). Hentet 13. juni 2018. Arkiveret fra originalen 13. juni 2018. 
  13. ↑ Writers of Tajikistan, 3. udgave, 1981 , s. 181.
  14. ↑ Writers of Tajikistan, 3. udgave, 1981 , s. 179.
  15. ↑ Stemmer fra Stalingrad. Minde om den yngre generation. - Volgograd: Forlag, 2013.
  16. ↑ 1 2 Zayniddin Varka. Mumin Kanoat - vassofi kornomahoi Ҷangi Buzurgi Vatani  (taj.)  // Sadoi mardum: Ruznomai. - 2015. - 15. maj ( støj. 68 (3369) ). Arkiveret fra originalen den 22. februar 2020.
  17. ↑ Litterær encyklopædisk ordbog. Ved at tildele USSR's statspris i 1977 til Mumin Kanoat for digtene "Stemmer fra Stalingrad og "Moders ansigt". - Moskva, 1987. - S. 405.
  18. ↑ Abdullaev Safar. Problemer med berigelse af den episke tradition i sovjetisk poesi i 70'erne og Mumin Kanoats arbejde: Afhandling ... Kandidat for filologiske videnskaber . - Moskva, 1984. Arkivkopi dateret 20. november 2017 på Wayback Machine

Litteratur