Kavafis, Konstantinos

Konstantinos kavafys
græsk Κωνσταντίνος Π. Καβάφης

Fødselsdato	29. april 1863( 29-04-1863 ) [1] [2] [3]
Fødselssted	Alexandria , Egypten
Dødsdato	29. april 1933( 29-04-1933 ) [1] [2] [4] […] (70 år)
Et dødssted	Alexandria, Egypten
Borgerskab	Osmanniske Rige Egypten Grækenland
Beskæftigelse	digter
Værkernes sprog	moderne græsk og fransk
Autograf
Mediefiler på Wikimedia Commons

Konstantinos Cavafis ( græsk Κωνσταντίνος Π. Καβάφης ; 29. april 1863 [1] [2] [3] , Alexandria [ 3] - 29. april 1933 [4 ] [3 ] Alexandria [1] [ 3 ] Alexandria - Græsk digter, bredt anset for den største af alle, der skrev på moderne græsk [5] . I løbet af sin levetid udgav han 154 digte. Det meste af den poetiske arv blev skabt af Cavafys, da han allerede var over fyrre. Han skrev også på engelsk [6] .

Biografi

Født i en familie af græske immigranter fra Konstantinopel ; døbt i den græsk-ortodokse kirke. Far, Petros Ioannis (Πέτρος Ιωάννης) - en velstående købmand, boede i England og havde britisk statsborgerskab. Mors navn var Hariklia Fotiadi (Χαρίκλεια Φωτιάδη). Efter sin fars død boede familien i London (siden 1870), derefter boede Cavafy i nogen tid i Konstantinopel (siden 1882), og fra 1875 til hans død - i Alexandria. Cavafys lejlighed i Alexandria er blevet omdannet til et museum. Museet rummer flere skitser og originale manuskripter af Kavafys, samt flere malerier og portrætter af Kavafis. Cavafys var engageret i journalistik, tjente som embedsmand i ministeriet [6] . Fra 1891 udgav han kun poesi for en snæver kreds af alexandrinske venner .

En biografisk note skrevet af Cavafys lyder: “ Jeg er fra Konstantinopel af oprindelse, men jeg blev født i Alexandria - i et hus på Serif Street; Jeg tog afsted meget ung og tilbragte det meste af min barndom i England. Efterfølgende besøgte jeg dette land som voksen, men for en kort periode. Jeg boede også i Frankrig. Som teenager boede jeg i Konstantinopel i mere end to år. Mange år er gået siden jeg sidst besøgte Grækenland. Mit sidste job var som kontorist i et regeringskontor under det egyptiske ministerium for offentlige arbejder. Jeg kan engelsk, fransk og lidt italiensk " [7] .

Han døde af larynxkræft den 29. april 1933, da han var 70 år gammel. Efter hans død voksede Cavafys ry. Hans poesi undervises i skoler i Grækenland og Cypern , såvel som på universiteter rundt om i verden.

Kreativitet

Efter 1903, da den berømte græske forfatter G. Xenopoulos offentliggjorde en artikel om ham i Athens magasin "Poet", fik Cavafys en vis berømmelse i de litterære kredse i Grækenland , udgav to bøger med "Digte" i 1904 og 1910, men holdt sig på afstand. fra den daværende verbale kanon og først efter hans død blev anerkendt som det moderne græske sprogs største digter . De fleste af de senere sangtekster blev udgivet i små oplag på separate ark [6] .

Cavafys værk er en af modernismens betydelige kunstneriske bedrifter i europæisk litteratur. Han betragtes selv som en reformator af moderne græske tekster [6] . Hans poesi - med undtagelse af homoseksuelle kærlighedstekster - er eftertrykkeligt ikke-subjektiv: det er monologer eller scener fra den hellenistiske verdens historie i skæringspunktet mellem kristendom og hedenskab, ved mødet mellem øst og vest, skrevet i et lapidar- enkelt sprog blandet med arkaismer og moderne ordforråd. Han opgav pompøse sammenligninger og metaforer, tog afsked med de dominerende romantiske kanoner og skabte poesi, hvor stærke følelser er ekstremt kortfattet udtrykt. Kærlighedstekster er udtryksfulde og erotiske [6] .

I vid udstrækning blev Cavafys verdensberømmelse lettet af udgivelsen af engelske oversættelser af hans tekster af E. M. Forster i Athenaeum (1919), og senere af T. S. Eliot i The Criterion , som påvirkede poesien af W. H. Auden , L. Sernuda , C. Milos , I. A. Brodsky , andre store mestre i midten og anden halvdel af det 20. århundrede. Figuren og versene af Kavafis er et vigtigt gennemgående motiv i L. Darrells romantetralogi The Alexandria Quartet . Den græske komponist D. Mitropoulos skrev "10 opfindelser på versene af K. P. Cavafys". En biografisk film af Y. Smaragdis (1996) blev lavet om digteren.

G. G. Shmakov oversatte til russisk adskillige digte af Kavafys; I. A. Brodsky anså disse oversættelser for uovertrufne [8] . Andre oversættere af Kavafys til russisk inkluderer S. B. Ilinskaya , Yu. P. Moritz , E. B. Smagina , E. M. Solonovich , I. I. Kovaleva , A. L. Velichansky , I. N. Zhdanov .

Virker

Ποιήματα (1935)
Άπαντα Τα Ποιήματα (2003)

oversættelser til russisk

Cavafy, K. Lyrik / Komp., intro. Art., og bem. S. B. Ilinskaya. - M . : Skønlitteratur, 1984.
Cavafys, K. Digte / Pr. fra nygræsk M. Sirkel; efter sidst A. Kutoulas. - Tallinn: Eesti Raamat, 1989.
russiske Kavafiana / Klokken 3; komp. S. B. Ilyinskaya. — M .: OGI, 2000.
Cavafy, K. Prosa. - M . : Ithaca magasin; magasinet "Kommentarer" , 2003.
Cavafy, K. Fuldstændige digte / Pr. fra græsk. - M . : OGI, 2011. - 504 s.

Noter

↑ 1 2 3 4 Constantine P. Cavafy // Encyclopædia Britannica
↑ 1 2 3 4 Constantine Cavafy // Internet Speculative Fiction Database (engelsk) - 1995.
↑ 1 2 3 4 Archivio Storico Ricordi - 1808.
↑ 1 2 K. (Konstantinos) P. Kavafis // Brockhaus Encyclopedia (tysk) / Hrsg.: Bibliographisches Institut & FA Brockhaus , Wissen Media Verlag
↑ Roderick Beaton. En introduktion til moderne græsk litteratur (engelsk) . - 2. udgave.. - Oxford University Press, 1999. - S. 92.
↑ 1 2 3 4 5 Markov, 2008 .
↑ Woods, Gregory. En historie om homoseksuel litteratur, den mandlige tradition . - Yale University Press , 1999. - ISBN 978-0-300-08088-9 .
↑ Ludmila Stern . Kapitler fra bogen "Memories of Brodsky" // UFO. - 2000. - Nr. 45 .

Litteratur