Sauerwein, Georg
Den aktuelle version af siden er endnu ikke blevet gennemgået af erfarne bidragydere og kan afvige væsentligt fra den version , der blev gennemgået den 27. marts 2015; checks kræver 5 redigeringer .| Georg Sauerwein | |
|---|---|
| Georg Sauerwein | |
| Fødselsdato | 25. januar 1831 |
| Fødselssted | |
| Dødsdato | 16. december 1904 (73 år) |
| Et dødssted | Oslo |
| Land | |
| Alma Mater | |
| Mediefiler på Wikimedia Commons | |
Georg Sauerwein , andre muligheder bruges også - Yuro Zurovin , Jurgis Sauervyaynas (pseudonym - Girenas ) ( tysk Georg Sauerwein , V.-pud. Juro Surowin , lit. Jurgis Zauerveinas, Girėnas , 25. januar 1831 , Tyskland - 1831- december , Tyskland , Hannover 1904 , Oslo , Norge ) er en tysk filosof, polyglot, kulturel og offentlig person, oversætter, publicist og digter.
Biografi
Født den 25. januar 1831 i familien til en luthersk præst af sorbisk (Serbolusa) oprindelse. Fra 1841 studerede han på en realskole i Gronau , hvor hans far var rektor for det lokale lutherske sogn. Han studerede lingvistik og filosofi ved universitetet i Göttingen . Han studerede også fysik, kemi og botanik. Efter tre år afbrød han sine studier og flyttede til Storbritannien, hvor han begyndte at studere sprog. I 1855 udgav han i en alder af 24 en engelsk-tyrkisk ordbog. Fra 1857 var han privatlærer for prinsessen, kommende forfatter og dronning af Rumænien, Elisabeth von Neuwied . Fra 1856 til 1896 arbejdede han som frivillig oversætter for British Bible Society. Han var engageret i oversættelsen af Bibelen til forskellige sprog og dialekter. I 1873 modtog han sin ph.d.-grad fra universitetet i Göttingen. Siden 1874 boede han i Norge, hvor han var engageret i populariseringen af det norske sprog . I 1885 udgav han en digtsamling i norsk Frie Viso ifraa Vigguin (Fri sange fra bjergene).
Han skrev på 30 sprog, talte 62 sprog, kendte omkring 200 sprog og dialekter i varierende grad. Han talte til forsvar for armenieres , polakkernes , bulgarernes , finnernes og lusaternes nationale og kulturelle rettigheder . I 1877 skrev han en digtsamling "Serbske stucki" på øvre lusatisk .
I 1875 boede han i Memel, hvor han studerede det litauiske sprog . Sammen med litauiske offentlige personer talte han for rettighederne til det litauiske sprog i Østpreussen. Han grundlagde Lithuanian Literary Society (Lietuvių literatūros draugija) i Tilsit , hvis medlemmer var kendte europæiske lingvister, især Adalbert Betsenberger, Philip Fortunatov , Eduardas Gizyavius, Jan Karlovich, Ivan Baudouin de Courtenay og Georg Nesselman . Han skrev sangen "Lietuviais esame mes gimę" (Vi blev født litauere) på litauisk, som blev hymnen for lokale litauere i Østpreussen. I 1883 oversatte han et uddrag fra Hamlet til litauisk. I 1879 og 1881 deltog han i valget til den preussiske landdag som repræsentant for det litauiske nationale mindretal. I 1898 forsøgte han at blive stedfortræder fra distriktet Tilsit-Ragnit.
Han var medlem af Den Europæiske Union af Pacifister. I 1898 udgav han en digtsamling om pacifistiske temaer på tysk og fransk .
Han døde den 16. december 1904 i Oslo. Han blev begravet på Leder kirkegård i Gronau.
Kompositioner
- En lommeordbog over de engelske og tyrkiske sprog . Williams & Norgate, London 1855
- Serbisk stucki . Monse, Budyšin 1877
- Spreewälder Kaiserlied, welches die Jungfrauen-Deputation aus dem Spreewalde Ihrer Majestät der Kaiserin von Deutschland und die Königin vom Preussen und Seiner Kaiserlichen Hoheit dem Kronprinzen des Deutschen Reiches in Berlin überreichte . Schmaler, Bautzen 1878
- Welgi zescźonemu and lubemu Kněsoju Janoju Postoju … na Jogo rědny 50lětny Sswěźeń . Schischeź Ssmoleréjz knigłyschischeźaŕńe, Budyschyŕe 1884
- Frie Viso ifraa Vigguin sungje i Nørdre-Gudbrandsdalsk Dølamaal . Cammermeyer, Christiania 1885
- Die Littauische Frage einiger Zeitungen mit einer deutschen und littauischen Antwort . Voska, Tilsit 1888
- Le Livre des Salutations adressées aux Nations Orientales et Occidentales composé pour le VIIIième Congrès des Orientalistes qui se réunira à Stockholm en 1889 . Drugulin, Leipzig 1888
- Au dernier Moment. Postscriptum du Livre des Salutations adresser au Congrès des Orientalistes . Drugulin, Leipzig 1889
- West-ostliches Stammbuch. Zu Mirza Schaffys siebzigstem Geburtstage 22. april 1889 . Drugulin, Leipzig 1889
- Immanuel Kant und Ludwig Windthorst in Bezug auf angemessene Behandlung und angemessenen Unterricht eines fremdsprachigen Volks und die schulseitige Bekämpfung des Socialismus . Tønsbergs Bogtrykkeri, Christiania 1891
- Ueber einige Verirrungen und Mißgriffe neuester Cultur. Ein Hülferuf zu Gunsten vieler armen Kinder und Eltern an die große deutsche Nation . Mauderode, Christiania, Omtvedt und Tilsit 1891
- Grenzwachters Sonette über Reden und Schweigen . [Ohne Verlag], [Ohne Ort] 1893
- Jeg er Tode das Leben. Gedicht aus dem Trauermonat März 1864 . [Ohne Verlag], [Ohne Ort] 1894
- Ueber littauisches Volksthum und littauische Volkstracht. Culturgeschichtliches Gespräch zwischen den Herren Germanus und Lithuanus, veranlaßt durch die Minzloff'schen Littauer-Photographien und zur Erläuterung derselben . Mauderode, Tilsit 1894
- Drei patriotische Reden aus dem schönen Jahre 1871, gehalten an Kaisers Geburtstag, am Friedensfest und beim Einzug der Krieger zu Gronau ad Leine . Gerstenberg, Hildesheim 1896
- Skyrimo Draugystės Vyriausybė. Mielieji skyrėjai lietuvininkai . [Ohne Verlag], Tilsit 1898
- Fra Árya til Eire, fra Mánu til Man. The Queen Victoria Birth-Day Polyglot Peace Album. Nationernes udiplomatiske sprogkoncert. Polyglot fredsalbum til minde om 80-års fødselsdagen for Hendes Majestæt Dronning Victoria Kejserinde af Indien Jaitrigrantha . Drugulin, Leipzig 1899
- Sprogstudier og skaldskab i fredsagens tjeneste . (Foredrag af dr. G. Sauerwein i fredsforeningen paa Nobeldagen.) Cammermeyer, Christiania 1903
- Laetare. Et tillykke til Kymdeithas i anledning af hendes første hundrede år som værende også det mest ægte missionssamfund, det mest lovende fredssamfund og den største lingvist i verden af Pacificus . Aktie-Trykkeriet, Kristiania 1904
Noter
Litteratur
- Gugnin A. A., En introduktion til historien om den lusatiske serbiske litteratur og litteratur fra begyndelsen til i dag, Russian Academy of Sciences, Institute of Slavic and Balkan Studies, Scientific Center for Slavic-German Relations, M., 1997, s. 121 , 192, ISBN 5-7576 -0063-2
- Jonas Basanavičius, "Medega d-ro Jurgio Sauerweino biografijai", Valstybės žinios 2001, ISBN 9986-18-094-5
- Frido Mětšk, Juro Surowin: Wšyknym af kśĕl tołmacyś. Wuberk basnjow . Domowina, Budyšyn 1975
- Frido Mětsk, uro Surowin: Sol zemje. Wuberk proze . Domowina, Budyšyn 1978
- Domas Kaunas, Nemunyciai. Kaip azuols druts prie Nemunelio . Vilnius 1986, S. 99-217
- Kito Lorenc, 'Serbska poezija 29: Juro Surowin . Ludowe Nak. Domowina, Budyšyn 1991
- Alfred Franzkeit, Jokubas Skliutauskas, Sauerwein-Gedichte. Aus der Sammlung gennem Dr. Jonas Basanavicius, 1922 . Melina Verlag, Ratingen 1993
- Korla August Kocor, Norske Lieder. Fur Gesang und Klavier . ENA Musikverlag, Litschen 1995
- [an Torgeir Lindsøe, Frie Viso ifraa Vigguin sungje i Nørdre-Gudbrandsdalsk Dølamaal . [Ohne Verlag], Dovre 2006
Links
 Tematiske steder | ||||
|---|---|---|---|---|
| Ordbøger og encyklopædier | ||||
| ||||