Draculas datter

Draculas datter
Draculas datter
Genre Horror
Fantasy
Producent Lambert Hillier
Producent SPISE. Asher , Harry Zechner (executive producer)
Baseret Dracula
Manuskriptforfatter
_		 bog af Bram Stoker, David O. Selznick , Garrett Fort
Medvirkende
_		 Otto Kruger ,
Gloria Holden ,
Marguerite Churchill ,
Edward Van Sloan ,
Gilbert Emery
Operatør
Komponist
produktionsdesigner Albert S. D'Agostino [d]
Filmselskab Universelle billeder
Distributør Universelle billeder
Varighed 71 min
Land
Sprog engelsk
År 1936
Forrige film Dracula
næste film Søn af Dracula
IMDb ID 0027545
 Mediefiler på Wikimedia Commons

Dracula 's Daughter er en  amerikansk vampyrgyserfilm fra 1936 fra Universals klassiske gyserfilmserie . Det er en direkte efterfølger til filmen Dracula fra 1931 . Filmen blev instrueret af Lambert Hillier , skrevet af Garrett Fort , med Otto Kruger , Gloria Holden , Marguerite Churchill i hovedrollerne . Den eneste skuespiller, der optræder i både originalen og efterfølgeren, er Edward Van Sloan ; han spillede rollen som Van Helsing , men i krediteringerne af "Dracula's Daughter" er navnet på hans karakter skrevet som Von Helsing.

Draculas datter fortæller historien om grevinde Maria Zaleska, datter af grev Dracula, som også er en vampyr. Efter Draculas død tror hun, at hvis hans krop bliver ødelagt, kan hun frigøre sig fra hans indflydelse, miste sine vampyrkræfter og være i stand til at leve et normalt menneskeliv. Da det mislykkes, henvender hun sig til en psykiater, Dr. Jeffrey Garth. Grevinden kidnapper Dr. Garths forlovede, Janet, og tager hende med til Transsylvanien , hvilket fører til den sidste kamp om Janets liv mellem Dr. Garth og grevinden.

Filmen var oprindeligt placeret som en tilpasning af Bram Stokers novelle "Draculas gæst", men faktisk har den intet at gøre med den originale kilde. Samtidige kilder anfører også, at filmen kan have været baseret på " Carmilla ", Joseph Sheridan Le Fanus gotiske novelle fra 1872 , som ofte citeres som det første offentliggjorte britiske skønlitterære værk, der beskæftiger sig med lesbiske forhold.

Producenten David Selznick købte rettighederne til Stokers historie for Metro-Goldwyn-Mayer , men Universal købte dem ud i 1934, med rettighederne til at vende tilbage til MGM, hvis Universal ikke påbegyndte produktionen af ​​filmen i oktober 1935, senere forlænget til februar 1936 . Universal hastede filmen i produktion samme måned, hvor manuskriptet kun var delvist færdigt for at overholde deadline. I første omgang blev James Weil , der tidligere havde instrueret den succesrige filmatisering af Frankenstein , udnævnt til instruktør , men senere overlod lederen af ​​Universal , Carl Laemmle Jr., Hillier at instruere.

Dracula's Daughter formåede ikke at gentage succesen med den første film, selvom den blev godt modtaget af kritikere. Moderne kritikere og filmhistorikere har bemærket filmens stærke lesbiske overtoner, som Universal endda brugte i sin tidligste reklame.

Plot

Billedet begynder umiddelbart efter begivenhederne i den forrige film. Dracula er netop blevet dræbt af professor Van Helsing ( Edward Van Sloan ). På gerningsstedet arresterer Scotland Yard- politiet Van Helsing. På politistationen forklarer han, at han faktisk dræbte en vampyr, der har været død i over 500 år og har drukket uskyldige menneskers blod i alle disse år. Van Helsing ringer i stedet for at hyre en advokat efter hjælp fra psykiater Jeffrey Garth ( Otto Krueger ), som engang var hans elev. Lægen indvilliger i at hjælpe professoren på nogen måde og kommer til London.

I mellemtiden stjæler Draculas datter, grevinde Maria Zaleska ( Gloria Holden ), med hjælp fra sin assistent Shandor ( Irving Pichel ), Draculas lig fra Scotland Yard og brænder det. Grevinden håber, at efter ødelæggelsen af ​​hendes fars lig, vil forbandelsen falde fra hende, og hun vil blive dødelig. Men hendes antagelse virker ikke, og hun har stadig en evig tørst efter blod. Grevinden fortsætter med at dræbe, og om dagen sover hun i en kiste. Hun møder den samme Dr. Jeffrey, som hjælper Van Helsing og forelsker sig i ham. Maria laver en tid hos lægen og beder om at hjælpe hende med at helbrede, selvom hun selv forstår, at det højst sandsynligt er umuligt. Grevinden fortæller ikke lægen, at hun er en vampyr. Under deres samtale modtager Garth et opkald og ringer akut på arbejde. Han går, og grevinden beder Sandor om at bringe hende en model til tegning. På gaden møder Sandor en ung pige, Lily ( Nan Gray ), som vil kaste sig ud fra en bro. Assistenten fraråder hende og bringer hende til grevindens værksted. Hun inviterer Lily til at drikke vin og klæde sig af. Efter at pigen er enig, angriber Zaleska hende og drikker hendes blod. Senere bliver en blodløs Lily fundet på gaden og ført til hospitalet, hvor Dr. Garth undersøger hende. Han bemærker to sår på halsvenen . Geoffrey skynder sig at diskutere sine antagelser med professor Van Helsing, som straks siger, at dette er en vampyrs værk. Så snart Garth vender hjem, venter grevinden allerede på ham. Hun inviterer Garth til at tage afsted med hende til Transsylvanien , men han nægter.

Lægerne bliver kaldt på hospitalet, fordi Lily er kommet til fornuft. Garth hypnotiserer patienten, og hun fortæller, at hun blev angrebet af en kvinde og beskriver hende. Lægen forstår, at vi taler om grevinde Zaleska. Geoffrey tager til hendes hus, hvor Maria fortæller ham, at hun er en vampyr.

Grevinden og hendes assistent kidnapper lægens kærlighed Janet ( Marguerite Churchill ) og flyver med hende til Transsylvanien. I Draculas slot spørger en assistent grevinde Zaleski, hvorfor de bragte en pige hertil fra London. Zaleska fortæller ham, at Jeffrey vil komme efter Janet. Grevinden vil give ham evigt liv og Garth bliver hos hende på slottet. Efter sådanne ord falder hendes tjener i raseri, fordi grevinden lovede ham evigt liv.

Efter grevinden flyver Dr. Jeffrey og Van Helsing til Transsylvanien. Jefri ankommer til slottet og ser en hypnotiseret Janet der. Zaleska fortæller Garth, at hvis han vil have sin elsker til at leve, så skal lægen blive hos hende for evigt. Geoffrey er enig, men i det øjeblik skyder Shandor hende i hjertet med en bue. Politiet brager ind på slottet sammen med Van Helsing og dræber tjeneren. Janet vågner op fra hypnose.

Cast

Skuespiller Rolle
Otto Krueger Dr. Jeffrey Garth Dr. Jeffrey Garth
Gloria Holden Grevinde Maria Zaleska Grevinde Maria Zaleska
Margaret Churchill Janet Blake Janet Blake
Edward Van Sloan Professor Van Helsing Professor Van Helsing
Gilbert Emery Kommissær Basil Humphrey Kommissær Basil Humphrey
Irving Pichel Shandor Shandor
Halliwell Hobbs Konstabel Hawkins Konstabel Hawkins
Billy Bevan Konstabel Albert Konstabel Albert
Nan Gray Lily Lily
Hedda Hopper Lady Hammond Lady Hammond
Claude Allister Sir Audrey Sir Audrey
Edgar Norton Hobbs Hobbs
E.E. Clive Sergent Walkis Sergent Walkis

Produktion

Universal havde oprindeligt ikke filmrettighederne til Dracula's Guest, et klippet kapitel fra Bram Stokers originale roman Dracula, men snakken om en efterfølger begyndte i studiet allerede i marts 1931 [1] . Historien i historien fortæller om et møde mellem en bestemt mand (det antages, at helten er Jonathan Harker) og en kvindelig vampyr. Historien etablerer ikke et forhold mellem kvinden og Dracula. Metro-Goldwyn-Mayer direktør David O. Selznick kontraherede Stokers enke, Florence, i 1933 for at købe rettighederne til kapitlet for et forskud på $500 mod en købspris på $5.000. Advokater og MGM-ledere var bekymrede over brugen af ​​ordet "Dracula" i filmens titel, da de frygtede, at Universal ville sagsøge, selvom Selznicks kontrakt med enken Stoker eksplicit tillod "Dracula's Daughter" blandt mulige alternative titler til filmen. Projektet fik kodenavnet "Tarantula" [2] .

Direktør

Måske på det tidspunkt, hvor rettighederne til historien "Dracula's Guest" var ejet af MGM, regnede Selznick med, at Tod Browning, som instruerede "Dracula" med Lugosi og nu arbejdede for MGM [1] , skulle instruere . Universal Studios leder Carl Laemmle Jr. ønskede, at Dracula's Daughters skulle instrueres af James Weil , som netop havde lavet den kommercielt succesfulde Bride of Frankenstein . Men Wale ventede på dette tidspunkt på slutningen af ​​optagelserne med Irene Dunn i filmen " Magnificent Obsession", Hvorefter han planlagde at tage hende med til en rolle i hans film " Flydende Teater". Derudover ønskede Weil ikke at lave to gyserfilm i træk og overbeviste Laemmle Jr. om at købe rettighederne til den mystiske roman The Killing Hangover. Carl Laemmle Jr. gik først med til dette, efter at Weil havde lovet, at Draculas datter ville være hans næste film . James Weil er færdig med at filme Remember Last Night?”, som udkom den 14. september 1935 [4] . Optagelserne af The Magnificent Obsession sluttede den 29. oktober 1935. På dette tidspunkt var Irene Dunn fri, og Wale begyndte at filme The Floating Theatre. Laemmley Jr. ventede ikke, indtil optagelserne var afsluttet, og erstattede Whale med komedieinstruktøren A. Edward Sutherland , men Draculas datter interesserede ikke meget for Sutherland. Han forlod hurtigt projektet, hvorefter instruktørstolen blev indtaget af Lambert Hillier [5] .

Scenarie

Stokers originale historie nævner ikke Draculas datter, og det vides ikke med sikkerhed, hvem der har opfundet denne karakter. Men i betragtning af at Selznick er opført under pseudonymet Oliver Jeffries i filmens kreditter, tyder nogle filmhistorikere på, at ideen til karakteren var hans .

Manuskript af Kurt Neumann

En af filmens tidlige manuskriptforfattere var Kurt Neumann., senere mere berømt som instruktøren af ​​science fiction-filmene " Fly " og " Kronos» [1] [1] [1] . Hans manuskript begynder i England med begravelsen af ​​en mand ved navn Robert Mitchell. Blandt de fremmødte er Van Helsing, Van Helsings datter Eva, og Van Helsings assistent Clark. En flagermus dukker op på kirkegården, som bliver til grevinde Maria, datter af Dracula, men de tilstedeværende ser ikke forvandlingen. Som Van Helsing mistænkte, var Mitchell offer for en vampyr. Ved at genfortælle historien om Dracula (og derved minde seerne om den forrige films historie), forsøger Van Helsing at fastslå Marys involvering i et menneskes død. Da han ikke kan finde hende i dagtimerne, arrangerer professoren en middag, som han inviterer grevinden til. Vampyren kommer og charmerer Clark, som var forelsket i Eva. Nu er han fortryllet af en vampyr. I efterforskningen bliver professoren hjulpet af en gammel ven, Dr. Seward, på hvis hospital Renfield stadig ligger. Van Helsing og Seward kommer til grevindens slot, hvor de finder en hemmelig passage fra hendes soveværelse til kælderen, hvor vampyrens hule ligger. Clarke og Renfield dukker op og forsøger at stoppe heltene. Van Helsing dræber den vampyr-vendte Robert Mitchell, som gemte sig i vampyrens hule [1] . Måske blev manuskriptet ikke accepteret på grund af den uberettigede forsvinden af ​​Dracula selv fra filmen [1] .

Manuskript af John Balderston

Selznick hyrede derefter dramatikeren John Balderston til at omskrive manuskriptet.som instruerede en Broadway - produktion af Dracula i 1927 og som tidligere havde arbejdet på Dracula, 1931 's Frankenstein og 1932 's The Mummy . Hans manuskript løb ind i det samme problem, forfatteren undgik at nævne Dracula. Manuskriptet var baseret på tre hovedhandlinger: Dracula's Castle, i Transsylvaniens vilde; En kvindelig vampyr i og omkring London; Hendes flugt og forfølgelse, Dracula's Castle igen. Historien begyndte umiddelbart efter slutningen af ​​den første film, først nu var Renfield død [6] . Allerede i begyndelsen beslutter Van Helsing og Seward at tage til Transsylvanien for at dræbe Draculas koner, men bliver enige om ikke at fortælle Mina og Jonathan om dette, for ikke at distrahere unge mennesker fra brylluppet. Da de to venner er på vej til slottet, viser en scene Draculas datters grusomhed. Tre kvindeskikkelser står i måneskin, der bryder ind i slottet. De bliver kontaktet af en fjerde, som hånligt smider de andre en pose med noget levende indeni (formodentlig et barn, som er en reference til Stokers originale roman). De tre personer protesterer og siger, at de har brug for kærlighed udover blod, men de får ikke unge mænd. Den fjerde figur går amok og slår ud mod de tre vampyrer. Kvinden udbryder, at mens Dracula ikke er på slottet, er det hun, der har ansvaret her, og resten bør nøjes med, hvad de får. “Hvilken ret har min fars kvinder til at tale om kærlighed? Du skal være tro mod ham [6] ." De tre koner slås om pungen, glade for, at vampyrens datter snart vil tage til England for at slutte sig til sin far, uvidende om, at Dracula allerede er blevet ødelagt. Da Van Helsing og Seward ankommer til slottet, er grevinden allerede fløjet til London. I Balderstons manuskript, efternavnet til grevinde Szekei, har forfatteren måske taget det fra den sætning, som Dracula i den originale roman sagde til Renfield: "Vi seklere er med rette stolte af vores familie - i vores årer flyder blodet fra mange modige generationer, der kæmpede for magt som løver."

Vi vil tjene på at få Draculas datter til at forelske sig i sine ofre... mandlig forførelse vil være tilladt, men vi var nødt til at fjerne kvindelig forførelse fra det første udkast til manuskriptet, som åbenbart ville blive censureret.John Balderston om filmens manuskript [6]

Det følgende er en scene fra grevindens hule i London, som viser en vampyrs sadomasochistiske afhængighed. Sådan beskriver Balderston hende: "I denne scene (i hendes 'London Lair, hvor hun tilfredsstiller sine mærkelige lyster og drikker sine ofres blod') leger hun kat og mus med en bleg ung mand, der ødelægger hans manddom. Han er en elendig slave og kravler for hendes fødder, mens hun griner af ham [7] ." Grevinden møder derefter Lord Edward "Ned" Wadhurst og forvandler ham til en vampyr. Vampyrjægerne vender tilbage fra Transsylvanien til London og får selskab af Helen, Neds elsker, og Chester Morris (en reference til Quincy Morris fra den originale roman. Navnet på karakteren var ikke tilfældigt, det er en hyldest til stjernen i 30'erne Chester Morris ). Jægerne bliver angrebet af Ned, men Helen bekæmper vampyren ved at holde et krucifiks for hans pande, hvilket efterlader en forbrænding på Neds hoved resten af ​​filmen. Ned undslipper og advarer grevinden om faren. Székely flyver til det transsylvanske slot. Van Helsing, Seward, Helen og Morris forfølger grevinden. I nærheden af ​​slottet angriber en ulv Morris og dræber ham, og resten af ​​jægerne finder Neds fodspor i sneen, langs hvilke de kommer ind i slottets kælder, hvor Sekeis kiste befinder sig og dræber hende. Ned bliver helbredt, og forbrændingen fra korset forsvinder fra hans ansigt.

Det originale manuskript indeholdt scener, der antydede, at Draculas datter nød at torturere sine mandlige ofre, og at de også nød at være under hendes kontrol. Desuden skulle der have været skud af grevindens grav, på hvis vægge der hang bælter og piske. Filmen burde ikke have skud med disse genstande, men seeren ville forstå vampyrens tilbøjeligheder. Uanset eventuelle indvendinger mod, at Produktionskodeadministrationenlicens til film kunne påvirke mange aspekter af manuskriptet, den Balderston-manuskriptfilm kunne aldrig have eksisteret, da Selznicks kontrakt med Stoker klart forbød brugen af ​​nogen Bram Stoker-karakterer, der ikke var med i Dracula's Guest. Selznick videresolgte rettighederne til Dracula's Guest til Universal i september 1935 [2] for $12.500, hvilket også omfattede rettighederne til Balderstons manuskript [8] . Der er andre oplysninger om videresalg af rettigheder. Gyserfilmhistoriker Gary Rhodes skriver, at Selznick solgte rettighederne til Universal i juli 1934 for $5.000 [1] . I henhold til kontrakten skulle Universal begynde arbejdet med filmen før 1. oktober 1935, ellers ville rettighederne til historien vende tilbage til Selznick [1] . Gyserfilmhistoriker David J. Skal har spekuleret i, at videresalget af rettighederne kan være oprindeligt planlagt af Selznick, da Universal ønskede en Dracula-efterfølger og havde brug for rettighederne til en historie relateret til Stokers roman .

Manuskript af R. S. Sherriff

Yderligere overtog den fremtidige Oscar-nominerede R. S. Sherriff manuskriptet .. Da Sherriff begyndte at arbejde på manuskriptet, boede han i London, hvor Universal sendte ham Balderstons manuskript som base. Sherriff ser ud til at have ignoreret ham, i det mindste i vid udstrækning [10] . Hans manuskript begyndte med tre scener om legenden om Dracula, der foregår i det 14. århundrede. Handlingen skiftede derefter til nutiden og fokuserede på to kærestepar, der besøgte Transsylvanien . Mændene udforsker ruinerne af Draculas slot. Senere forsvinder en af ​​dem, og den anden bliver fundet fortvivlet. Professor Van Helsing tilkaldes, som leder efter en savnet person og finder ham i London, holdt fanget af Draculas datter, grevinde Szelinskaya. Da hun forsøger at flygte med sin fange på skibet Vostok, ender Van Helsing og tre andre på samme skib. En stærk storm begynder, og professoren ødelægger grevinden. Hendes magt over mænd forsvinder, og i slutningen af ​​manuskriptet bliver begge kærestepar gift. Denne version af manuskriptet blev indsendt til British Board of Film Classification (BBFC) den 28. august 1935 og blev afvist med ordene "... Dracula's Daughter ville tage et halvt dusin... sprog for at forklare dette tilstrækkeligt. ulækker ting." Den 10. september mødtes Sherriff med repræsentanter fra BBFC og indsendte et revideret manuskript to dage senere. Dette manuskript blev accepteret, men da dets detaljer ikke blev registreret af BBFC, vides det ikke, hvor meget det adskiller sig fra den første version, eller hvor meget af det, der blev til det endelige manuskript, der blev lavet til en film [11] .

Universal udgav også det første udkast til Sherriff's Production Code Administration script.5. september 1935 og mødte endnu stærkere modstand fra PCA-chef Joseph Breen end fra BBFC. Breen sagde, at manuskriptet "indeholder utallige stødende ting, der gør billedet fuldstændig umuligt at godkende under produktionskoden" [12] . Så kommer Sherriff til Amerika for at arbejde videre med manuskriptet. Den anden version af manuskriptet blev indsendt den 21. oktober, men det blev også afvist. Mange af Breens indvendinger centrerede sig om scener fra det 14. århundrede, hvor Dracula selv optrådte. Det er ukendt, om den anden version af scriptet var den samme version, som tidligere blev indsendt til BBFC til gennemgang. Sherriffs tredje udkast til manuskriptet blev indsendt den 24. oktober, men blev også afvist. Den fjerde og sidste version af Sherriff blev indsendt til PCA den 10. november. Alle versioner af scriptet blev afvist. Til sidst modtog Sherriff $10.932,62 for manuskriptet og $4.756 for den tid, han tilbragte i Californien med at lave ændringer i manuskriptet [13] . James Whale-biograf James Curtis antyder, at Whale, som ikke havde nogen interesse i filmen, var bange for at miste instruktørstolen for The Floating Theatre på grund af det, og bad Sherriff om specifikt at skrive stadigt dårligere manuskripter i håb om til sidst at skille sig fra dette projekt [ 8] . Den 14. januar 1936 informerede producer E. M. Asher Breen om, at Sherriffs manuskript ikke ville blive brugt, og et nyt manuskript ville blive skrevet fra bunden.

Manuskript af Garrett Fort

Garrett Fort, som tidligere har arbejdet på manuskriptet til Frankenstein og Dracula, blev udnævnt til ny manuskriptforfatter .

Casting

Draculas datter var Gloria Holdens første store rolle. Hun siges at have været meget utilfreds med sin udnævnelse. Som mange andre skuespillere så Holden ned på gyserfilm. Hun så også, hvordan Bela Lugosi i mange år efter Dracula sad fast i form af monstre og fik konstant roller kun i rædsel. Skuespillerinden var bange for, at hun efter denne rolle også ville blive et gidsel for billedet. Kritikeren Mark Clark mener, at det ironisk nok var Holdens afsky for rollen, der førte til en så høj kvalitet af hendes præstation. "Hendes foragt for rollen udmønter sig i en slags selvforagt, der passer perfekt til hendes urolige karakter [15] ."

Bela Lugosi og Jane Wyatt skulle oprindeligt spille med i filmen . Universal annoncerede også, at Boris Karloff og Colin Clive , der medvirkede i Frankenstein og Bride of Frankenstein , [16] vil optræde i filmen , og at Cesar Romero vil spille Dr. Garth [17] . Ifølge The Hollywood Reporter ønskede Universal oprindeligt Herbert Marshall som Shandor, men kaldte senere på rollen som Irving Pichel [17] . I første omgang spillede de erklærede stjerner i filmen ikke. I stedet for Bela Lugosi blev der i en af ​​scenerne anbragt en voksfigur i kisten, som gentog skuespillerens udseende. Nogle kilder rapporterer, at Lugosi blev betalt $4.000 for at bruge sin lighed, men den eneste bekræftede registrering af enhver finansiel aftale er et brev, hvori Lugosi tillader, at hans udseende gratis bliver brugt i en voksbuste [16] .

Optagelser

Optagelserne til Dracula's Daughter begyndte den 4. februar 1936, før Garrett Fort havde færdiggjort manuskriptet . Optagelserne blev hastet til at begynde, så snart Universals filmrettigheder udløb, i henhold til en aftale med Selznick [19] . Manuskriptet blev ikke færdigt før den tredje uge af optagelserne [20] . Filmen blev færdig den 10. marts 1936 [21] . Filmen blev optaget efter planen syv dage om ugen og kostede cirka 50.000 dollars for en uges optagelser, og ved slutningen af ​​optagelserne var budgettet 278.380 dollars [22] .

"Dracula's Daughter" var den sidste i den første cyklus af Universals gyserfilm, som begyndte at arbejde på tilbage i 20'erne. Offentligt udtalte Universal, at dette skyldtes, at et britisk forbud mod gyserfilm ville skære for meget i indtægterne, som sådanne film kunne indbringe . [23] I virkeligheden blev cyklussen sat i bero, fordi kort før Draculas datter blev filmet, mistede Laemmle-familien kontrollen over Universal. På grund af omkostningsoverskridelser på en række malerier måtte Laemmle Jr. den 1. november 1935 betale $1.000.000. Pengene kom fra finansmanden John Cheever Cowdin, ledere af Standard Capital Corporation og fra filmproducent Charles R. Rogers. Lånet var sikret, men da Universal ikke formåede at tilbagebetale det, overtog Standard Capital Corporation studiet. Dette skete den 4. marts 1936. Rogers efterfulgte Laemmle Jr. som leder af virksomheden. Han kunne ikke lide gyserfilm og lukkede derfor deres produktion efter udgivelsen af ​​Dracula's Daughter, og koncentrerede sig yderligere om musicals [24] . Universal vendte ikke tilbage til gysergenren i tre år, før filmen Son of Frankenstein fra 1939 blev udgivet.

Andre produktionsaspekter

Gloria Holdens makeup er designet af makeupartisten Jack Pierce og visuelle effektkunstner og senere to gange Oscar-vinder John P. Fulton. De kombinerede speciel belysning med grå-grøn makeup til Holdens sidste scener, hvilket skabte en bleghed, der stod i skarp kontrast til mere konventionel nøgen makeup i andre scener . Heinz Roemheldkomponerede filmmusikken og Albert S. D'Agustinorestaurerede sceneriet i Draculas slot af Charles D. Hallog skabte nye, såsom: London Bridge, sumpen, hvor liget af Dracula blev brændt, og grevinde Zaleskis værelse [26] .

Kritik og indflydelse af filmen

New York Times gav Dracula 's Daughters en solid, om end noget tornet anmeldelse. Med henvisning til filmens "hyggelige begivenheder" og bemærker, at "Gloria Holden er en utrolig overbevisende kvindelig flagermus", konkluderer, at filmen både er "temmelig skræmmende" og "et sødt lille gyserbillede" på samme tid. [ 27] Variety var også positiv over for selve filmen og Gloria Holdens præstation i særdeleshed [28] . På trods af kritikerrost var filmen ikke så vellykket som den første episode med Bela Lugosi.

År senere var anmeldelserne af Dracula's Daughter skarpt delte. Entertainment Weekly , der anmeldte filmen efter dens VHS -udgivelse , kaldte den "en af ​​de mest tilfredsstillende vampyrfilm, der nogensinde er lavet". Beskriver instruktørens visuals som "frodige, stemningsfulde og fyldt med den helt rigtige gotiske chiaroscuro" og bemærker, at "Gloria Holden, som vampyrhovedpersonen, helt sikkert oser af aristokratisk erotik." EW konkluderer, at denne film er bedre end Lugosis originale Dracula [29] .

Ryan Cracknell fra Apollo Movie Guide roser også Holdens skuespil, men bemærker, at filmen "ikke ser så godt ud i dag." Med henvisning til filmens langsomme tempo og "overdrevent lange dialog" sammenligner Cracknell filmen med "at læse en lærebog er ikke det mest spændende i verden, men det giver indsigt og perspektiv på grundlaget for tidlige gyserfilm og film lavet mere end et halvt århundrede senere." har mange ligheder med ham" [30] . Michael W. Phillips Jr. er enig og kalder filmen "en markant forbedring i forhold til originalen, men stadig søvnig, der stoler for meget på tvungen komedie og ikke nok på spænding eller forskrækkelse." Phillips roser ligesom resten af ​​anmelderne Holdens præstation såvel som Irving Pichel, men kalder præstationen af ​​resten af ​​skuespilleren for svag. [31]

Horrorforfatteren Anne Rice har citeret Draculas datter som en direkte inspiration til sin egen homoerotiske vampyrfiktion . I romanen Queen of the Damned opkaldte Rice en bar efter filmen Dracula's Daughter . Forfatteren Ramsey Campbell , under pseudonymet Carl Dreadstone, skrev en romanisering af filmen kaldet Dracula's Daughter, som blev udgivet i 1977 [34] . I 1985 blev en bog genfortæller filmens begivenheder i en version for mindreårige udgivet af Carl R. Greene, William R. Sanford og Howard Schroeder [35] . Nogle anmeldere har spekuleret i, at maleriet tjente som inspiration til filmen Suncent Boulevard , og bemærkede nogle ligheder mellem filmene [ 36] Michael Almerades film Nadia fra 1994 er en uofficiel genindspilning af Draculas datter .

Lesbiske overtoner

Den lesbiske vampyr har haft en etableret tendens i litteraturen siden novellen Carmilla fra 1872 af Joseph Sheridan Le Fanu . "Dracula's Daughter" var den første film med et sådant billede på skærmen og lagde grundlaget for alle efterfølgende film om dette emne [38] . Filmens lesbiske overtoner var tydelige fra starten, hvilket vakte stor bekymring for PCA-administrationen. PCA-chef Breen var særlig opmærksom på scenen mellem grevinden og hendes model, Lily, og skrev, "det vil kræve meget omhyggelig håndtering for at undgå enhver tvivlsom duft [39] ." Dagen før scenen skulle optages, bad Universals Harry Zehner Brin om at læse et groft udsnit af scenen. Som svar skrev Brin:

Det nuværende forslag er... Lilys nøgenstillinger vil blive ændret. Hun vil vise sin nakke og skuldre, og der vil ikke være nogen antydning af hendes stripping, og der vil ikke være nogen eksponering af hendes karakter. Det blev også oplyst, at den nuværende ufærdige scene ville blive efterfulgt af en anden scene, hvor Lily ville blive bragt til hospitalet, og det ville blive fastslået, at hun var blevet angrebet af en vampyr. Hele sekvensen af ​​scener vil blive håndteret på en sådan måde, at enhver antydning af pervers seksuel lyst fra Marias side eller hendes forsøg på seksuelle overgreb på Lily undgås. [39] .

Den homoseksuelle filmhistoriker Vito Russo bemærkede i sin bog The Celluloid Closet , at Universal fremhævede grevinde Zaleskis appel til kvinder i nogle af deres filmreklamer ved at bruge sloganet "Red Londons kvinder fra Draculas datter!" Han citerede endvidere grevinde Zaleska som en demonstration af "essensen af ​​homoseksualitet som en underlig svaghed" [40] . Nogle anmeldere fra den tid tog op og fordømte filmens lesbiske indhold, inklusive New York World-Telegram, som bemærkede grevindens tendens til at hænge rundt og "kigge på smukke unge piger" [40] . Andre journalister bemærkede slet ikke nogen undertekst, som New York Times rådede til: "Sørg for at tage børnene med." [27] . Entertainment Weekly beskriver mødet mellem grevinden og Lily som "så varmt, at det er umuligt at forestille sig, hvordan det kom forbi censorerne i 1930'erne" [29] mens Time Out London kun finder et "subtilt hint" af homoseksualitet [41] . Horrorspecialist Skal bemærker, at scenen er blevet set som en "klassisk lesbisk sekvens, omend en åbenlyst negativ" [42] .

En anden lesbisk scene, der har fået mindre kritisk opmærksomhed, er, når grevinden holder Janet fanget. Grevinde Zaleska, der beskrives som "det længste kys, der aldrig er filmet", "svæver kærligt over Janet... svæver... og svæver... langsomt nedad for at kysse den liggende Janet...", indtil handlingen afbrydes af ankomsten af ​​Dr. Garth . _

The Bright Lights Film Journal bemærkede, at "med Gloria Holden i hovedrollen gentænkte 1920'ernes vamp næsten på egen hånd som en dybt imponerende blodsuger." Han drager også en implicit sammenligning mellem grevinde Zaleska, der søger at helbrede sin vampyrisme gennem psykiatrien, og mainstream-psykiatriens tidligere holdning til homoseksualitet som en psykisk sygdom [44] .


Noter

  1. ↑ 1 2 3 4 5 6 7 8 Rhodos, 2018 , s. 24.
  2. ↑ 12 Skal , 1993 , s. 196-198.
  3. ↑ Curtis, 1998 , s. 254-255.
  4. ↑ Curtis, 1998 , s. 258.
  5. ↑ Curtis, 1998 , s. 260-261.
  6. ↑ 1 2 3 Rhodos, 2018 , s. 27.
  7. ↑ Rhodos, 2018 , s. 28.
  8. ↑ 1 2 Curtis, 1998 , s. 260.
  9. ↑ Skal, 1993 , s. 196.
  10. ↑ Rhodos, 2018 , s. tredive.
  11. ↑ Robertson, 1993 , s. 65-66.
  12. ↑ Skal, 1993 , s. 198.
  13. ↑ Rhodos, 2018 , s. 39.
  14. ↑ Skal, 1993 , s. 198-199.
  15. ↑ Clark, 2011 , s. 184.
  16. ↑ 1 2 Rhodos, 1997 , s. 219.
  17. ↑ 12 Mank , 1999 , s. 365.
  18. ↑ Mank, 1999 , s. 356.
  19. ↑ Skal, 1993 , s. 199.
  20. ↑ Mank, 1999 , s. 357.
  21. ↑ Mank, 1999 , s. 358.
  22. ↑ Senn, 1996 , s. 361.
  23. ↑ Johnson, 1997 , s. 7.
  24. ↑ Johnson, 1997 , s. 129.
  25. ↑ Vampyrer, monstre, rædsler! (engelsk)  // New York Times. - 1936. - 1. Marts. - S. 147-148 .
  26. ↑ Bansak, 2003 , s. 113.
  27. ↑ 1 2 Nugent, Frank S. . SKÆRMEN; 'Dracula's Daughter' får sin debut på Rialto og beviser, at hun er en chip fra den gamle blok.  (engelsk) . Arkiveret fra originalen den 18. juli 2018. Hentet 17. juli 2018.
  28. ↑ Clark, 2011 , s. 188.
  29. ↑ 12 Simels , Steve . Dracula's Daughter  (engelsk) , Entertainment Weekly  (11. december 1992). Arkiveret fra originalen den 26. januar 2021. Hentet 17. juli 2018.
  30. ↑ Ryan Cracknell. Draculas datter (ikke tilgængeligt link) . Apollo filmguide . Hentet 17. juli 2018. Arkiveret fra originalen 18. juli 2018. 
  31. ↑ Phillips, Jr., Michael W. DRACULA'S DAUGHTER . goatdog.com (7. november 2008). Hentet 17. juli 2018. Arkiveret fra originalen 9. oktober 2020.
  32. ↑ Hoppenstand, 1996 , s. fjorten.
  33. ↑ Skal, 1993 , s. elleve.
  34. ↑ Melton, 1994 , s. 791.
  35. ↑ Carl R. Green, William R. Sanford, Howard Schroeder. Draculas datter . — Biblioteksbindende Udgave. - Mankato, Minn., USA: Crestwood House, 1985-02-01. — ISBN 9780896862609 . Arkiveret 2. juni 2008 på Wayback Machine
  36. ↑ Keesey, 1997 , s. 82.
  37. ↑ Abbott, 2009 , s. 145.
  38. ↑ Tudor, 1989 , s. 31.
  39. ↑ 1 2 Dø ikke undrende. — DRACULA'S DATTER, 1936, dir. Lambert Hillier ... Don't Die Wondering.. Hentet 17. juli 2018.
  40. ↑ 1 2 Russo, 1987 , s. 48.
  41. ↑ Draculas datter anmeldelse. Filmanmeldelser - Film  (engelsk)  (ikke tilgængeligt link) . Hentet 17. juli 2018. Arkiveret fra originalen 6. februar 2009.
  42. ↑ Skal, 1993 , s. 200.
  43. ↑ Ellis Hanson. Out Takes: Essays om queer-teori og film . - Duke University Press, 1999. - S. 198-199. - 380 sek. — ISBN 0822323427 . Arkiveret 18. juli 2018 på Wayback Machine
  44. ↑ Queer Horror: Decoding Universal's Monsters - Bright Lights Film Journal  (Eng.) , Bright Lights Film Journal  (1. december 1998). Hentet 18. juli 2018.

Litteratur

Links

  Gå til Wikidata-elementet  Tematiske steder