| Leiser Greenberg | |
|---|---|
| Jiddisch אליעזר גרינבערג | |
| Fødselsdato | 13. december 1896 |
| Fødselssted | |
| Dødsdato | 1977 |
| Et dødssted | |
| Beskæftigelse | digter , litteraturkritiker |
| Værkernes sprog | Jiddisch |
Eliezer Greenberg ( jiddisch אליעזר גרינבערג ; engelsk Eliezer Greenberg ; 13. december 1896 , Lipkany , Khotinsky-distriktet , Bessarabia-provinsen - 2. juni 1977 , New York ) - jødisk digter og litteraturkritiker . Han skrev på jiddisch .
Leiser Grinberg blev født i den bessarabiske jødiske by Lipkany i familien af en mel- og hvedehandler Hoskl Grinberg [1] . Indtil han blev 17 boede han i Lipcani; studeret med lokale undervisere Itzik Shkolnik og Eliezer Steinbarg . Sidstnævnte blev hans poetiske mentor. Greenberg begyndte dog kun at udgive i Amerika , hvor han ankom i 1913 . Boede i Boston og Brockton ( Massachusetts ).
Efter at have studeret ved University of Michigan i Ann Arbor arbejdede han som lærer i jødiske skoler i New York (siden 1927). Her er der siden slutningen af 1920'erne udgivet adskillige digtsamlinger efter hinanden: "Gasn Un Evenus" ( Gader og alléer , 1928), "Sjove Umetum" ( Overalt , 1934), "Fischer-Dorf" ( Fiskeby , 1938), "Di Lange Nacht" ( Long Night , 1946), "Banachtiker Dialogue" ( Night Dialogue , 1953), "Eibiker Dorsht" ( Evig tørst , 1968), samt litterære værker og litteraturkritik: "Moishe-Leib halpern Yin Ram Fun Zain Dor" ( Moishe-Leib Galpern indrammet af hans generation , 1942), "Central Motivn Un Grunt-Problemen Ying hei Leiviks Shafn" ( Centrale motiver og hovedproblemer i G. Leiviks arbejde , 1961), " Yankev Glatsteins Freud Fun Idishn Worth" ( The Joy of the Jiddish Word af Yankev Glatshtein , 1964) og andre. I 1930'erne samarbejdede han med New York journal of proletarian literature and criticism Signal (1933-1936), redigerede tidsskriftet Gezeltn ( Shatry , 1945), sammen med E. Shulman grundlagde et jiddisch litteraturforlag, kompilerede og redigerede bindet udvalgte værker af digteren Moishe-Leib Galpern (1934). Fra 1951 til 1954 var han næstformand for den internationale jiddiske penneklub [2] .
I 1952 i samarbejde med Irving Howe(rigtige navn Gorenstein, 1920-1993) startede et projekt med at udgive værker af jødisk litteratur i engelske oversættelser [3] . I et forsøg på at tiltrække kendte engelsktalende forfattere til at arbejde med forfattere, der ikke tidligere var oversat til engelsk, inviterede Greenberg forfatteren Saul Bellow til sin lejlighed i New York på 19th Street på Manhattans østside . Da Bellow, med flydende sproglig jiddisch , ikke kunne læse på dette sprog, læste Greenberg højt for ham historien "Gimple-Tam" ( Gimpel the Fool ) af forfatteren Itzhok Bashevis-Singer , som Bellow skrev i engelsk oversættelse på farten . Denne første oversættelse af Bashevis-Singer til engelsk opnåede stor anerkendelse og lancerede dermed, med en let tonehøjde fra Greenberg og Bellow, en engelsksproget karriere som forfatter, der kulminerede i 1978 med Nobelprisen i litteratur. Selve samlingen, "A Treasury of Jiddish Stories" ( Tasury of stories in Jiddish ), udgivet i 1954, vandt også hurtigt berømmelse og er siden blevet genoptrykt mange gange og blev i 1985 oversat til italiensk .
Også i 1954 producerede Greenberg-Hau-duoen en lignende samling hebraisk poesi i engelske oversættelser (A Treasury of Yiddish Verse), som mødte en lignende skæbne og efterfølgende optrådte i den prestigefyldte Penguin Classics-serie af klassisk litteratur. Succesen med disse to bøger, der faktisk introducerede jødisk litteratur for den engelsktalende offentlighed for første gang, cementerede samarbejdet mellem Greenberg og Howe, som i løbet af de næste to årtier udarbejdede samlinger bygget efter samme princip, Voices From The Jiddisch ( Stemmer fra jiddisch : essays, erindringer, dagbøger; første udgave i 1972), "Ashes Out of Hope" ( Ashes from Hope : Fiction of Soviet Jewish Writers; første udgave - 1977) og udvalgte værker af den klassiske jødiske litteratur I. L. Peretz (1975). Alle blev genoptrykt mange gange, både i USA og i Storbritannien , og introducerede i det litterære liv i de engelsktalende lande en række geniale navne på moderne jødisk litteratur, inklusive dem, der blev skabt på den anden side af jerntæppet (forfatterne Bergelson, Markish , Hofshtein og andre).