Estisk antifascistisk udvalg

Estisk antifascistisk udvalg Arnold Meri ( Eesti Arnold Meri nimeline Antifašistlik Komitee ) er en estisk offentlig organisation. Formanden for udvalget indtil sin død i marts 2009 var Sovjetunionens Helt Arnold Meri . Organisationen kritiserer de estiske myndigheders handlinger, især deltog den i protester over overførslen af ​​monumentet til bronzesoldaten fra centrum af Tallinn .

Udvalgssekretær Andrey Zarenkov anklagede det estiske politi for at slå borgere og andre krænkelser [1] .

I 2006 var Zarenkov kritisk over for udtalelsen fra den estiske MEP Sirje Oviir om, at "estere ikke deltog i udryddelsen af ​​jøder under Anden Verdenskrig ". Ifølge Zarenkov blev næsten alle jøder under den tyske besættelse af Estland udryddet i 50 koncentrationslejre, transitsteder og fængsler. Samtidig, bemærkede Zarenkov, var de fleste af de 31.800 sikkerhedsofficerer og 23.758 ansatte i de estiske politibataljoner etniske estere, hvoraf mange udviste ekstrem grusomhed mod de udryddede jøder og sigøjnere [2] .

Komiteen opfordrede også til fordømmelse af sammenkomsterne af SS-veteraner i Estland [3] og bemærkede, at sådanne begivenheder støttes af myndighederne [4] .

Den 7. maj 2009 besluttede den estiske antifascistiske komité at opkalde organisationen efter Sovjetunionens helt, oberst Arnold Meri [5] .

Se også

Kilder

  1. Den antifascistiske komité i Estland anklagede politiet for at slå fanger Arkiveret 19. september 2007 på Wayback Machine // NEWSru.com , 29. april 2007
  2. Estlands antifascistiske komité anklagede estiske politikere for uvidenhed om historien Arkiveret 5. marts 2016. // Jewish.ru, 6. juli 2006
  3. Estiske antifascister opfordrer Europa til at fordømme demonstrationen af ​​tidligere SS-mænd Arkiveret 4. marts 2016 på Wayback Machine // Vesti.Ru , 25. juli 2008
  4. Estisk antifascistisk komité: Estisk udenrigsminister bedrager russerne Arkivkopi dateret 17. maj 2008 på Wayback Machine // REGNUM , 12. marts 2008
  5. ↑ Den antifascistiske komité i Estland blev opkaldt efter Arnold Meri arkivkopi af 9. maj 2009 på Wayback Machine // Lenta.ru , 7. maj 2009

Links