Albanere i Nordmakedonien
Den aktuelle version af siden er endnu ikke blevet gennemgået af erfarne bidragydere og kan afvige væsentligt fra den version , der blev gennemgået den 9. februar 2022; checks kræver 5 redigeringer .Albanere ( Maced. Makedonski Albanci , Alb. Shqiptarët në Maqedoninë e Veriut ) er historisk set den største etniske, sproglige og religiøse minoritet i Nordmakedonien . Ifølge den sidste folketælling i 2002 er 509.083 (25,2%) ud af 2.022.547 borgere i Republikken Makedonien etniske albanere. Det albanske mindretal bor i landdistrikter i de nordvestlige, vestlige og også nogle centrale regioner af landet og dominerer også absolut i to byer i landet. Relativt set er de albanske samfund mest betydningsfulde i kommunerne Tetovo (70,3 % af den samlede befolkning), Gostivar (66,7 %), Debar (58,1 %), Struga (56,8 %), Kichevo (54,5 %). , Kumanovo (25,8 %) og Skopje (20,5 %) [1] .
Historie
Den osmanniske folketælling fra 1467-1468 registrerede tilstedeværelsen af kun 84 albanske husstande i hele den makedonske vilayets territorium . Indtil slutningen af det 18. århundrede var tilstedeværelsen af etniske albanere på det moderne Nordmakedoniens territorium generelt marginal. Men de osmanniske myndigheder, som førte en ret vellykket politik for islamisering af albanerne, forsøgte naturligvis at ændre den etno-religiøse balance i regionen til fordel for muslimerne for at danne et sammenhængende muslimsk område fra Bosporus til Adriaterhavet . Den osmanniske guvernør af albansk oprindelse , Abdurakhman Pasha , var initiativtageren til den igangværende bosættelse af albansktalende muslimer længere mod øst. Aggressive metoder til at "rense" befolkningen i eksisterende bosættelser førte til udstrømning af den slaviske befolkning længere mod øst. Små grupper af slaver, der forblev i det albansktalende miljø, gennemgik albanisering. Som et resultat, i 1931 , oversteg antallet af albanere i Nordmakedonien 70.000 mennesker. Efter etableringen af statsgrænsen til Albanien stoppede migrationen af albanere, men den hurtige vækst i den albanske befolkning fortsatte som følge af høje fødselstal: albanske kvinders frugtbarhed begyndte at falde meget senere end slavernes, men på den anden side var faldet i fødselsraten blandt albanerne i Nordmakedonien hurtigere. For eksempel nærmede andelen af albanere blandt nyfødte sig i 2001 40 pct. Men allerede i 2004 faldt andelen af albanske kvinder i barsel til 31,6 procent af det samlede antal kvinder, der fødte børn det år [2] . Begge indikatorer er dog fortsat meget højere end andelen af albanere i republikkens befolkning, hvilket betyder, at deres andel vil vokse til ovenstående indikatorer i fremtiden.
Den 15. januar 2019 trådte en lov i kraft i Nordmakedonien, hvorefter det albanske sprog blev det andet statssprog i landet [3] .
Antal albanere i Makedonien
Se også
Noter
- ↑ Arkiveret kopi . Hentet 30. maj 2013. Arkiveret fra originalen 22. september 2010.
- ↑ Verdensnyheder . Hentet 13. april 2015. Arkiveret fra originalen 23. september 2015.
- ↑ Makedonien blev tosproget . Euronews (15. januar 2019). Hentet 15. januar 2019. Arkiveret fra originalen 1. marts 2020.
Litteratur
- Cvetanovska M. Den makedonske krise i 2001. // Militærhistorisk blad . - 2012. - Nr. 2. - S.11-18.
| Folk i Nordmakedonien | ||
|---|---|---|
| Nationalt flertal | Makedonere (1.297.981 mennesker eller 64.18% af befolkningen i Nordmakedonien) | |
| Nationale minoriteter, over 10 % | Albanere (509.083 personer eller 25.17 %) | |
| Nationale mindretal, fra 1 % til 10 % | ||
| Nationale mindretal, mindre end 1 % |
| |
| Ifølge folketællingen i Republikken Makedonien i 2002 | ||
| albanere | |
|---|---|
| kultur |
|
| Albanere efter land |
|
| Subetniske grupper | |
| albansk | |
| Diverse | |