Abort i Danmark har været fuldt lovligt siden 1. oktober 1973 [1] . Siden da kan en abort foretages efter anmodning fra en kvinde, hvis hendes graviditet ikke overstiger tolv uger. I henhold til denne lov skal en patient være over 18 år for at gå til abort alene; forældrenes samtykke er påkrævet, hvis hun er mindreårig. Abort kan foretages efter 12 uger, hvis kvindens liv eller helbred er i fare. En kvinde kan også få tilladelse til at få abort efter 12 uger, hvis visse omstændigheder er påvist (f.eks. kvindens dårlige socioøkonomiske status; risiko for fosterskader ; graviditet som følge af voldtægt ; risiko for den mentale sundhed mht. moderen [1] .
Abort blev først tilladt i 1939 . En kvinde kunne lovligt få en abort, hvis lægerne fandt ud af, at graviditeten faldt ind under en af tre kategorier (skadelig eller dødelig for moderen, høj risiko for fosterskader, eller graviditeten var et resultat af voldtægt) [2] . Lidt over halvdelen af de i 1954 og 1955 indkomne ansøgninger blev imødekommet; den lave acceptrate har været forbundet med en stigning i illegale aborter uden for hospitaler. Ændringer til loven i 1939, vedtaget den 24. marts 1970, tillod kun abort efter anmodning for kvinder under 18 år, som blev anset for "uegnet til moderskab", samt kvinder over 38 år.
Loven fra 1973, der legaliserede abort efter behov, erstattede loven fra 1970 og er stadig i kraft i dag.
Fra 2013 var abortraten 12,1 pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49, lavere end gennemsnittet for skandinaviske lande [3] . Langt de fleste danskere støtter adgang til lovlige aborter. En meningsmåling fra 2007 viste, at 95 % støtter denne ret [4] .
| Europæiske lande : Abort | |
|---|---|
| Uafhængige stater |
|
| Afhængigheder |
|
| Uanerkendte og delvist anerkendte tilstande |
|
| 1 For det meste eller helt i Asien, afhængig af hvor grænsen mellem Europa og Asien trækkes . 2 Hovedsageligt i Asien. | |