Shuruk

Shuruk  ( hebraisk שׁוּרוּק , שׁוּרֻק ‏‎) er et vav - bogstav med en indlejret prik, der angiver lyden [ u ]. Prikken shuruk er udadtil fuldstændig identisk med de forskellige grammatiske betydninger af dagesh og mappik , men i en fuldt stemt tekst er det næsten umuligt at forveksle dem: shuruk selv betegner en vokal, så hvis bogstavet før vav ikke har sin egen vokaltegn, så er en vav med en prik shuruk, og i de øvrige tilfælde er det vav med dagesh. For eksempel i ordet "מְגֻוָּן" ( varieret , uden vokaler - "udvalg") bruges vav med dagesh, mens i ordet "מִגּוּן" ( beskyttelse , uden vokaler - "מיגון") - shuruk. Mappik på moderne hebraisk bruges kun med bogstavet he (ה), i Bibelen bruges det nogle gange med alef (א), og kun i nogle bibelske manuskripter bruges det med bogstavet vav, for eksempel i ordet "גֵּוּ". " ( stamme , på moderne hebraisk skrevet som "גֵּו") [1] .

Udtale

På bibelhebraisk kunne shuruk og kubbutz betegne den samme lyd, og når bibelske manuskripter blev læst op, blev kubbutz simpelthen brugt, hvor bogstavet vav ikke var skrevet [2] . Selvom andre versioner er blevet foreslået af forskere, er de mest almindelige antagelser om, at tegnene betegnede vokaler af forskellig længde, og shuruk betegnede en længere lyd [3] , eller at tegnene indikerede forskellige lyde, desuden betegnede shuruk en mindre afrundet vokal [4] , selvom dette er genstand for kontroverser. Det er også muligt, at bibelsk hebraisk havde flere varianter af /u/-lyden, som ikke konsekvent blev betegnet i skriftsproget [5] .

Shuruk anses normalt for at være en rekonstrueret protosemitisk lang lyd /uː/ (ū), selvom den sandsynligvis vil blive betegnet i Bibelen som en kubbutz i tilfælde, hvor vav ikke er skrevet.

På moderne hebraisk repræsenterer begge mærker lyden [ u ], som er translittereret til "u". Når den skrives uden vokaler, er /u/-lyden altid betegnet med bogstavet vav, som i dette tilfælde betragtes som mater lectionis .

Se også

• Damma

Noter

1. ↑ Gesenius' hebraiske grammatik, §8 m
2. ↑ Indledende note til Gesenius' hebraiske grammatik, §8
3. ↑ Gesenius ' hebraisk grammatik, §9n
4. ↑ Gesenius' hebraiske grammatik, §9 o
5. ↑ Chaim Rabin, 'Short Vowels in Tiberian Hebrew', i Ḥiqre Lašon 1999 (oprindelig udgivelsesdato 1961).

Links

• וּ på Scriptsource.org