| Qian Qi | |
|---|---|
| 錢起 | |
| Aliaser | 仲文 ( mellemnavn ) |
| Fødselsdato | 710 |
| Dødsdato | 782 |
| Borgerskab | Tang imperium |
| Beskæftigelse | digter |
| Værkernes sprog | Wenyan |
Qian Qi ( kinesisk trad. 錢起, ex. 钱起, pinyin Qián Qǐ ; 710–782) var en kinesisk digter fra Tang -æraen . Boede i Huzhou-regionen . Han var medlem af gruppen Ten Talenter fra Dali-perioden ( 766 - 779 ) [1] .
Tre af hans værker indgår i antologien Three Hundred Tang Poems . I det 20. århundrede blev han ofte forvekslet i Vesten med digteren Zhang Ji , hvis mellemnavn var Qian Qi.
Digterens digte blev brugt i " Jordens sang " (del 2) af Gustav Mahler [2] og værket (Op. 35) af Albert Roussel .
「湘靈鼓瑟」
秋汉 飞玉霜 ， 雪荷香。
含情 纺织 尽 ， 拭泪 相思寒漏长
檐 前 碧云静 水 ， 月吊栖 乌啼雁。
谁 家 妇事 鸳 鸳 鸳 鸳 鸳 鸳 鸳 鸳 鸳 鸳 鸳 鸳 鸳 鸳 鸳 鸳 鸳 鸳 鸳 鸳 鸳 鸳 鸳 鸳 鸳 鸳 鸳 鸳机，锦幕云屏深掩扉。
白玉窗中闻落叶，应怜寒女独无依。
Xiang-flodens ånd spiller på Se
I dygtige fingre skjuler
lyden af den mønstrede
Se møens
ånd motiver,
Selvom Ping Yi
hvirvlede i en dans fra dem,
Men gæsten i Chu
kan ikke bære melodien.
Fra sorg
vil metal og sten blive til is,
og klare lyde
i nattens afstand lyder:
De kom
til Cangwu for at sørge over deres mand,
Der udøser den hvide iris
sin duft.
Mellem bankerne
flyder stille Xiao,
Desværre
blæser vinden på Dongting.
Ingen så
til slutningen af melodien,
Hvad formørkede
toppene over floden.
Oversættelse af L. Menshikov