William Fitz-Robert, 2. jarl af Gloucester

William FitzRobert ( eng.  William FitzRobert ; 23. november 1116 - 23. november 1183) - engelsk aristokrat, 2. jarl af Gloucester fra 1147. Han var en af ​​de mest magtfulde herrer i England, under borgerkrigen mellem Stephen og Matilda førte en uafhængig politik. I slutningen af ​​sit liv underkastede han sig fuldstændig kongelig autoritet og gjorde en af ​​sønnerne til Henrik II  , den fremtidige John Landless , til sin arving .

Oprindelse og arv

William Fitz-Robert tilhørte en sidegren af ​​det engelske kongehus: hans far Robert var den uægte søn af kong Henry I Beauclerk , fra hvem han modtog titlen jarl af Gloucester og omfattende jordbesiddelser. William, som den ældste af mindst fem sønner, arvede alt dette i 1147. Derudover overgik grevskabet Glamorgan i Wales og landområder i Gloucestershire på hans mors side, Mabely Fitz-Robert, til ham  - arven efter hans bedstefar, Robert Fitz-Hamon . Alt dette gjorde William til en af ​​de rigeste og mest magtfulde adelsmænd i England: hans årlige indkomst nåede 700 pund, han kunne kalde 300 riddere til våben. I sine walisiske besiddelser nød William næsten ubegrænset magt [1] .

Biografi

William blev født under sin bedstefars, Henry Beauclerks regeringstid, i 1116. Under krigen om tronen mellem sin tante Matilda og grandonkel Stephen var William, ligesom sin far, på Matildas side. Ifølge nogle kilder blev han, ligesom sin far, taget til fange ved slaget ved Winchester i 1141 og blev holdt fængslet i nogen tid på Rochester Castle [2] . I 1142 forsvarede William Wareham Castle fra Stephen på vegne af sin far, men blev tvunget til at overgive det. Efter Roberts død i 1147 blev William jarl af Gloucester, men først regerede hans mor for ham. Under forhold med feudalt anarki førte medlemmerne af denne familie en de facto uafhængig politik fra deres bopæl på Bristol Castle (William flyttede senere til Cardiff ); så i 1150 sluttede de fred med en anden magtfuld familie, Beaumont-familien, beseglet ved ægteskabet af greven med datteren af ​​Robert de Beaumont, 2. jarl af Leicester [1] .

I denne periode støttede William Matildas søn Henry Plantagenet , som havde krav på kronen. Ved udgangen af ​​1153 var han blevet en af ​​Henriks nærmeste rådgivere: i de fleste tilfælde var det greven, der var den første sekulære person, der satte sin underskrift på Plantagenets breve, ligesom hans fars navn var det første i Matildas dokumenter. Som jarl af Gloucester kan William have overtaget den retslige administration af Gloucestershire [1] .

Efter Henriks overtagelse af tronen i 1154 begyndte forholdet mellem ham og Vilhelm at ændre sig. De første pladser i kongens følge blev indtaget af hans bror Guillaume , Robert de Beaumont (Rigets øverste dommer), Williams onkel Reginald Fitz-Roy ; greven dukkede mindre og mindre op ved hoffet og bevægede sig gradvist væk fra storpolitik. Kongelige embedsmænd var ikke altid enige om at anerkende Gloucesters ret til fritagelse for en række pengeafpresninger. Men på den anden side modtog William økonomiske tilskud fra Henry, hans bror Roger blev biskop af Worcester i 1163, jarlen af ​​Hertford og den indflydelsesrige normanniske baron Amaury de Montfort blev hans svigersønner [1] .

I 1170'erne var der en åben konflikt. Henrik II havde længe ønsket at konsolidere sit greb om Bristol, Williams mest værdsatte besiddelse; i 1173 bragte han tropper ind i Bristol Castle, og jarlen fordrev straks denne garnison. Han mødte for retten og tilbragte nogen tid i fængsel (1175). Herefter måtte Gloucester gå med til forlovelsen af ​​sin yngste datter med Henrys søn John og anerkende den kommende svigersøn som hans arving. Selvom William forblev loyal over for kongen i sin krig med sine sønner, og endda kæmpede mod sin svoger ( 3. jarl af Leicester ) i slaget ved Fornham, var Henry II's mistanke for stærk. Derfor beordrede kongen i 1183, efter at have lært om baronernes sammensværgelse, at arrestere greven og holdt ham fængslet indtil hans død. William døde samme år, på sin 67-års fødselsdag. Henrik II tog under sit værgemål alle den afdødes og hans datters ejendele; ifølge Robert de Torigny var hun "i Guds hænder og kongens herre" [1] .

Personlighed

En af kronikørerne bemærker, at Earl William var en blid mand og var mere interesseret i soveværelsets anliggender end i krig. Gloucester led virkelig alvorlige militære nederlag flere gange i sit liv (fra King Stephen, fra waliserne). Tilsyneladende elskede han sin kone meget højt (at dømme efter grevebrevene var Geviza altid ved siden af ​​ham), var from og donerede meget til forskellige klostersamfund. Især i 1166 gav jarlen en donation til klostret i Exeter i håb om, at hans eneste søn skulle komme sig. Dette hjalp ikke: Robert af Gloucester døde samme år i en alder af kun femten [1] .

Familie

William Fitz-Robert var gift med Hevise de Beaumont, datter af den 2. jarl af Leicester , og Amicia de Montfort. Fire børn blev født i dette ægteskab [1] :

• Robert FitzWilliam (1151-1166);
• Mabel, hustru til Amaury V de Montfort ;
• Amicia , grevinde af Gloucester, kone til Richard de Clare ;
• Isabella (1176–1217), grevinde af Gloucester, giftede sig tre gange. Første ægtemand - John Landless , konge af England; anden mand - Geoffrey de Mandeville, 2. jarl af Essex ; tredje mand - Hubert de Burgh, 1. jarl af Kent . Isabella døde barnløs, og Earls of Gloucesters titel og ejendele overgik til de Clairs , efterkommere af Amicia [3] .

Forfædre

Noter

1. ↑ 1 2 3 4 5 6 7 Patterson, 2004 .
2. ↑ #ES Foundation for Medieval Genealogy: nobiltà inglese - WILLIAM FitzRobert . Hentet 7. april 2015. Arkiveret fra originalen 26. april 2012. (ubestemt)
3. ↑ Patterson. Isabella, 2004 .

Litteratur

• Patterson R. Isabella, suo jure grevinde af Gloucester (ca. 1160-1217) // Oxford Dictionary of National Biography. – 2004.
• Patterson R. William, anden jarl af Gloucester (d. 1183) // Oxford Dictionary of National Biography. – 2004.

Tematiske steder	Peerage
Ordbøger og encyklopædier	Oxford biografisk
Slægtsforskning og nekropolis	WikiTree Vi er sent på den