Theory of domestication , media domestication theory ( eng. domestication theory, media domestication theory) er en teori inden for kommunikation og samfundsvidenskab, der afslører, hvordan grupper af mennesker , og især familier og husholdninger , "tæmmer" og tilegner sig ny teknologisk innovation i samfundet. Den overvejer, hvordan en person accepterer et valg i brugen af teknologiske innovationer, hvordan hans valg kan informeres ved hjælp af begreberne moralsk økonomi eller et sæt værdier, der er tilgængeligt i samfundet og begrænset af dem. Teorien blev først formuleret af Roger Silverstone og Eric Hirsch [1] .
Teorien er baseret på årsag-virkning-forholdet mellem beslutningstagning , som er til stede i dens forskellige processer, såsom tilegnelse, objektivering, inkorporering og konvertering, og som hjælper en person med at træffe en beslutning og inkludere denne eller hin teknologi i hans dagligdag. Domesticering hjælper med at forstå, hvordan et samfunds værdier og overbevisninger påvirker dets vedtagelse af teknologiske innovationer og til at afsløre, hvorfor medlemmer af samfund vælger bestemte prioriteter, når de tyer til brugen af visse teknologier.
Teoriens bestemmelser blev først beskrevet i bogen af Roger Silverstone og Eric Hirsch [1] i referencer til empirisk forskning i informations- og kommunikationsteknologier . Metaforen om "domesticering" refererer primært til domesticering af vilde dyr, men i titlen bruges den til at tegne en lighed med, hvordan en person "tæmmer" teknologiske innovationer i husholdningen. Teorien er tæt på områderne teknologiantropologi , kønsstudier om husholdningsfunktioner, hverdagssociologi og innovationsstudier .
Som sociolog Leslie Haddon skriver, er det sandsynligt [2] at den empiriske forskning i 1980'erne fungerede som prototypen på teorien om, hvordan familier som medlemmer af et forbrugersamfund opfatter teknologiske produkter og apparater generelt, hvad en person føler, når køb og brug af dem dagligt, og også om forbrugets funktioner , forbrug som ritual og dets etik [3] [4] [5] [6] . Hvordan teknologisk innovative enheder såsom spillekonsoller, personlige computere kom til at blive brugt i husholdningen med deres introduktion i hverdagen, og hvordan de trådte ind i "konkurrencen" med mere traditionelle medier som radio og tv i deres arbejde med specifikke eksempler på forbrugeren samfund i Europa efter Silverstone og Hirsch blev bemærket af andre forskere i teknologiens antropologi [7] [8] .
Vi kan identificere følgende hypoteser, der illustrerer processen med domesticering af teknologiske innovationer og medier af mennesker:
Silverstone og Hirsch identificerer fire hovedprocesser af domesticering, der karakteriserer den gradvise "tæmning" af en person:
I sit senere arbejde foreslog Silverstone også, at en anden, femte proces er iboende i domesticering, som han kaldte "imagination" ( engelsk . imagination) [9] . Fantasi betyder en kreativ og ikke-standardiseret tilgang til håndtering af informations- og kommunikationsteknologier. Dette aspekt af domesticering blev understreget af andre forskere, som bemærkede den høje rolle som et medlem af samfundet, der er i stand til at finde anvendelse i sin sociale gruppe for de innovationer, der kom udefra [10] .
I modsætning til forbrugsteorier, som traditionelt betragter det faktum at bruge og modtage tilfredsstillelse ( eng . tilfredsstillelse) fra et produkt, fokuserer domesticeringsteori på sociale relationer omkring brugen af informations- og kommunikationsteknologier og analyserer interaktioner mellem medlemmer af samfund (f.eks. "krige) over tv-fjernbetjeningen » i stuer mellem børn [1] eller amishernes religiøse og psykologiske holdninger , som danner fordomme i deres samfund mod brugen af elektroniske enheder [1] ). Teorien fastslår også, at kønstilstedeværelse er vigtig i forbindelse med domesticering, og at visse udviklinger i traditionelle medier som tv og radio var forankret i, hvordan kvinder som medlemmer af husstanden tog del i deres dannelse fra 1930'erne [1] .
Leslie Haddon, der analyserer indflydelsen af Silverstones teori om domesticering [2] , bemærker, at den blev brugt til at fortolke fænomenerne med den digitale revolution og digitale barrierer [11] [12] .
Teorien har også været genstand for kritisk diskussion relateret til vilkårene for moralsk økonomi brugt i den , især konsolideringen af betydningen af traditionelle sociale normer i husholdningen, såvel som de økonomiske funktioner hos individuelle familiemedlemmer, hvori køn spiller en rolle [13] . Der blev sat spørgsmålstegn ved den store vægt af forskning, der blev lagt på strukturen og organiseringen af husstanden, familier og familier som altafgørende i spørgsmålet om "domesticering" af teknologier af menneskelige samfund [14] .