Slaget ved Asal-Uttar
Slaget ved Asal-Uttar |
---|
datoen |
8. september - 10. september 1965 |
Placere |
Punjab , Indien |
Resultat |
Indisk sejr |
|
Generalmajor Gurbaksh Singh Brigadegeneral Thomas Theograj
|
Generalmajor Nasir Ahmed Khan brigadegeneral Shammi
|
|
|
|
|
Slaget ved Asal Uttar (8.-10. september 1965) er det største kampvognsslag i den anden indo-pakistanske krig .
Baggrund
I august 1965 begyndte kampene i Kashmir. Som svar på den pakistanske offensiv indledte Indien en offensiv i Punjab den 6. september og truede Lahore .
Fjendtlighedernes forløb
Den pakistanske 1. panserdivision fik til opgave et flankeangreb for at forpurre den indiske fremrykning mod Lahore. Ved at krydse grænsen tog pakistanske tropper den indiske bosættelse Khem-Karan . Da de opdagede den pakistanske fremrykning, forberedte de indiske tropper et forsvar i det bakkede landskab. Pakistanske kampvogne gik til angreb uden infanteristøtte, hvilket resulterede i en tæsk af pakistanske panserstyrker: ved hjælp af forberedte stillinger ødelagde indiske tropper pakistanske kampvogne på alle mulige måder - fra ATGM'er og artilleri til håndgranater. Det 3. Centurion kampvognsregiment ydede det største bidrag til pakistanernes nederlag, 58 Patton kampvogne , 6 Chaffee , 2 Sherman , 2 M113 pansrede mandskabsvogne , 8 rekylløse kanoner og 1 ødelagt Sabre jagerfly er tildelt dens konto [1] .
Resultater og konsekvenser
I slaget ved Asal-Uttar mistede Pakistan 97 kampvogne, hvoraf omkring en tredjedel gik til indianerne i kampklar tilstand. Pakistanerne fik tilnavnet Asal Uttar "Patton Neger" - "Pattons kirkegård". Nederlaget for de pakistanske Pattons af de indiske Centurions (den indiske side mistede kun 32 kampvogne slået ud) påvirkede Patton M48-tankenes omdømme blandt tankskibe rundt om i verden.
Noter
- ↑ The Patton Wreckers: En beretning om 3 kavaleriers handlinger i slaget ved Asal Uttar - september 1965. Khutub A. Hai, Arjun Singh (militærofficer) Bennett. Coleman & Company Limited. 2015
Links