Hellig krig

hellig krig
Single af Red Banner Red Army Song and Dance Ensemble of the USSR
Side "A" "Hellig krig"
Side "B" " På vandretur "
Udgivelses dato 28. juni 1941
Format vinylkloridplade
Optagelsesdato 28. juni 1941
Genre militær musik
Sprog Russisk
Varighed 05:02
Komponist A. Alexandrov
Etiketter Grammastrest

"Hellig krig"  er en patriotisk sang fra perioden med den store patriotiske krig , som blev hymnen for forsvaret af fædrelandet. Sangens musik kombinerer marchens formidable tempo og den brede melodiske sang [1] . Også kendt for den første linje: "Rejs dig, landet er enormt!"

Historie

To dage efter krigens start, den 24. juni 1941, samtidig i aviserne Izvestia og Krasnaya Zvezda , blev teksten til sangen "Hellig Krig" udgivet underskrevet af den berømte sovjetiske digter og stalinistiske prisvinder V. I. Lebedev-Kumach . Umiddelbart efter udgivelsen skrev komponisten A. V. Alexandrov musik til den [2] . Der var ikke tid til at trykke ordene og noderne, og Aleksandrov skrev dem med kridt på tavlen, og sangerne og musikerne kopierede dem ind i deres notesbøger [3] [4] . Endnu en dag var afsat til øvelse.

Den 26. juni 1941, på Belorussky-jernbanestationen , fremførte en af ​​grupperne af Red Banner Ensemble of the Red Army Song and Dance of the USSR , som endnu ikke var gået til fronten , denne sang for første gang. Ifølge øjenvidner blev sangen fremført fem gange i træk den dag [3] . I maj 2005, til minde om denne begivenhed, blev der opsat en mindeplade på stationsbygningen [5] .

Indtil den 15. oktober 1941 blev "Den hellige krig" dog ikke udbredt i stor udstrækning, da man mente, at den havde en alt for tragisk lyd: den sang ikke om en tidlig sejr med "lille blodsudgydelser", men om et tungt jordisk slag. Og først fra den 15. oktober 1941, hvor Wehrmacht allerede havde erobret Kaluga , Rzhev og Kalinin , begyndte den hellige krig at lyde dagligt på radioen i hele Unionen  - hver morgen efter Kreml-klokken .

Sangen opnåede masse popularitet på fronterne af den store patriotiske krig og opretholdt en høj moral blandt tropperne, især i tunge defensive kampe. Under krigen blev sangen indspillet to gange på grammofonplader : i 1941 [6] (Gramplasttrest nr. 11019) og 1942 [7] (Gramplasttrest nr. 119 [trecifret nummerering 1942-1943]).

I efterkrigstiden blev det ofte udført af den sovjetiske hærs Red Banner Song and Dance Ensemble. A. V. Alexandrov og havde stor succes, både i USSR og på udenlandske ture .

22. maj 2007 Sang- og dansensemble fra den russiske hær. A. V. Aleksandrov, til tordnende bifald , blev sangen fremført i NATOs hovedkvarter i Bruxelles . I nogle russiske medier blev det anset for, at en sådan sangreaktion på Vestens negative holdning til Rusland fik en tvetydig betydning [8] .

Oversættelser til andre sprog

Sangen er oversat til andre sprog. Forfatteren til den ukrainske oversættelse af "Rejs dig, stolt af landet" er Mykola Bazhan [9] , forfatteren til den tyske oversættelse af "Der Heilige Krieg" er Stefan Hermlin , forfatteren til den mest berømte polske oversættelse er Krzysztof Grushchinsky [10] . Også kendt er den polske version af "Żołnierzu do szeregu stań" uden at nævne USSR i teksten [11] og den ungarske "Fel, küzdelemre, hős Haza".

Spørgsmål om forfatterskab til poesi og musik

Begyndelsen af ​​sangen [12]

Komponist : A. Alexandrov
Tekst : V. Lebedev-Kumach
1
Rejs dig, kæmpe land,
Rejs dig til dødelig kamp
med den mørke fascistiske kraft,
med den forbandede horde.

Omkvæd:

Lad det ædle raseri
koge som en bølge -
Der er en folkekrig, en
hellig krig!

2
Som to forskellige poler er
vi fjendtlige i alt.
Vi kæmper for lys og fred,
De kæmper for mørkets rige.

Kor.

I 1990'erne, efter afviklingen af ​​den sovjetiske particensur, blev spørgsmålet om forfatterskabet til den hellige krigs tekst rejst i de offentlige medier . Nogle forfattere af publikationer hævdede, at det egentlige forfatterskab tilhører en amatørdigter, litteraturlærer fra Rybinsk A. A. Bode (1865-1939), og tilskrev tidspunktet for skrivning af sangen til Første Verdenskrig og anklagede Lebedev-Kumach for plagiat (se f.eks. eksempel, udgivelsen af ​​Andrey Malgin [13] [14] [15] ).

Efter en af ​​disse udgivelser fandt en domstol sted, som anerkendte oplysningerne om plagiat som "usand og miskrediterende ære, værdighed, forretningsomdømme for forfatteren af ​​sangen" Holy War "V. I. Lebedev-Kumach" og angav, at "forfatteren af teksten til sangen" Holy War "er V.I. Lebedev-Kumach" [16] . Der er også publikationer om tilstedeværelsen i det russiske statsarkiv for litteratur og kunst af et udkast til sangen, skrevet af V. I. Lebedev-Kumach, med dens talrige redigeringer, der afspejler det konsekvente arbejde med skabelsen af ​​teksten [17] [18 ] ] . Imidlertid forsvarer Doctor of Arts E. M. Levashev forfatterskabet af A. A. Bode og udtrykker tvivl om upartiskheden og gyldigheden af ​​retsafgørelsen.

Også E. M. Levashev sætter spørgsmålstegn ved musikkens forfatterskab. Ved hjælp af historisk og stilistisk analyse, såvel som med henvisning til vidnesbyrd fra medlemmer af Bode-familien, underbygger han forfatterskabet til den originale melodi af A. A. Bode og tildeler A. V. Aleksandrov rollen som professionel arrangør [19] . Han bemærker især, at retten nægtede de tiltalte at foretage en undersøgelse. Samtidig kan indirekte beviser for forfatterskabet af A.V. Aleksandrov tjene som hans egen "Song of Klim Voroshilov" (tekst af O. Kolychev ; skrevet i 1938, optaget på en disk i 1940 [20] ), i melodien af som det er let at høre prototype af "Den Hellige Krig". Denne sidste parallel blev allerede bemærket af den kendte sovjetiske musikforsker A.N. Sohor [21] .

I 2018-2019 kom den ukrainske kobza-spiller Taras Silenko med en ny version af sangens historie , som opdagede i den musikalske arv fra oprørerne, der kæmpede i starten af ​​1910-1920'erne med bolsjevikkerne under banneret af den ukrainske folkerepublik , sangen "Rejs op, mit folk!" ( Ukr. Stå op, mit folk! ), også kendt som "Her er dagen for folkekrigen" ( Ukr. Os dag for folkekrigen ), hvis melodi er næsten identisk med Aleksandrovs melodi [22] [23 ] . Med begyndelsen af ​​Ruslands væbnede invasion af Ukraine i 2022, fik Silenkos version ny popularitet: Især forfatteren Yuri Andrukhovych udtalte sig til støtte for den [24] . Ifølge musikforskeren og musikkritikeren Lyubov Morozova kunne distributionen af ​​sangen til denne melodi blandt de ukrainske oprørere forklares af forfatterskabet af Bode, gennem hvis kone, sangeren, sangen kunne "gå til folket" og falde i kærlighed til Ukraine på grund af dets nærhed til traditionelle melodier fremført på kobze eller hurdy gurdy , mens det ville være mærkeligt at forvente af komponisten Aleksandrov en komposition i 3/4 tid, hvilket er yderst ukarakteristisk for sovjetiske marcher [ 25] .

Se også

Noter

  1. ↑ Store sovjetiske encyklopædi. Ch. udg. B. A. Vvedensky, 2. udg. T. 38. Samoilovka - Sigillaria. 1955. 668 s., ill. og kort; 55 l. syg. og kort.
  2. ↑ Viktor Suvorov hævder, at ordren om at skrive en sang til den planlagte befrielsesinvasion af Den Røde Hær ind i det tyskbesatte Europa kom fra Stalin tilbage i februar 1941: “I februar 1941 havde Stalin brug for en sang om den store krig mod Tyskland. Og Stalin bestilte sådan en sang ”/ / Suvorov V. Til min læser / / Icebreaker. M dag. - M .: AST , 1998. - S. 340-341. — 576 s. - 5000 (yderligere) eksemplarer.  — ISBN 5-15-000458-8 . . ”I februar 1941 havde Stalin brug for en sang om den store krig mod Tyskland. Og Stalin bestilte sådan en sang.
  3. ↑ 1 2 V. Olaru. Et digt i en avis . Arkiveret fra originalen den 11. juli 2008. Independent Moldova, 21. juni 2001
  4. ↑ Hovedsangen fra den store patriotiske krig  (utilgængeligt link) . East Siberian Truth, 28. juli 2001.
  5. ↑ Alexander Foliev. For 75 år siden blev sangen "Holy War" opført første gang . Volgogradskaya Pravda (27. juni 2016). Hentet 22. august 2022. Arkiveret fra originalen 26. september 2017.
  6. ↑ Indlæg fra 1941 på webstedet Virtual Retro Music Library  (utilgængeligt link) .
  7. ↑ Indspillet i 1942 Arkivkopi dateret 30. november 2010 på Wayback Machine på Sovmusic.ru-webstedet.
  8. ↑ Olga Gerasimenko: "'Hellig Krig' inden for NATO's mure" Arkiveret 1. juli 2007 på Wayback Machine . " Trud " nr. 087, 23/05/2007.
  9. ↑ Tekst, akkord "Hellig krig" - ukrainske sange . Hentet 29. december 2018. Arkiveret fra originalen 29. december 2018.
  10. ↑ Wlesie przyfrontowym. Antologia radzieckiej pieśni żołnierskiej 1917—1967, Główny Zarząd Polityczny Wojska Polskiego, Warszawa 1967
  11. ↑ Pieśni i piosenki polskie Arkiveret 24. september 2016 på Wayback Machine  (polsk)
  12. ↑ I henhold til loven om ophavsret er sangens tekster endnu ikke i det offentlige domæne og kan kun citeres i korte fragmenter.
  13. ↑ A. Malgin . Den mest sovjetiske af digtere // Capital , nr. 6, 1991. - S. 34-37.
  14. ↑ V. I. Lebedev-Kumach. Den mest sovjetiske af digtere . Arkiveret 27. november 2013 på Wayback Machine . Magasin Hovedstad.
  15. ↑ Vladimir Sjevtjenko. "Hellig krig" - et ekko af to epoker // Nezavisimaya gazeta , 8. maj 1998.
  16. ↑ Rebuttal Arkiveret 1. april 2015 på Wayback Machine Nezavisimaya Gazeta 5. juli 2000.
  17. ↑ A. Barinov. Bard fra Stalin-tiden. 105 år siden Vasily Lebedev-Kumachs fødsel // Argumenter og fakta nr. 15(27), 8. august 2003.
  18. ↑ I. Pavlova. The Shining of a Slav: Et interview med Y. Biryukov . Arkiveret 2. december 2008 på Wayback Machine // Tomorrow No. 19(755), 7. maj 2008.
  19. ↑ E. M. Levashev. Sangens skæbne // Heritage Archive - 2000 / Komp. og videnskabelige udg. Pluzhnikov V.I.; RAN. Russisk forskningsinstitut for kultur- og naturarv. D. S. Likhachev. - M . : Heritage Institute, 2001. - S. 305-330.
  20. ↑ Sang om Klim Voroshilov (Sang om Klim Voroshilov) . Verden af ​​russisk optagelse. Verden af ​​russiske rekorder. Hentet 28. november 2019. Arkiveret fra originalen 2. december 2019.
  21. ↑ Sohor A.N. Russisk sovjetisk sang. - L . : Sovjetisk komponist, 1959. - S. 180. - 508 s.
  22. ↑ Kobzar Taras Silenko: den sovjetiske patriotiske march "Hellig Krig" er faktisk en sang af soldaterne fra UNR-hæren . Arkiveret 4. april 2022 på Wayback Machine // Espresso TV , 27/09/2019.
  23. ↑ Lånt "Hellig Krig" . Arkiveksemplar dateret 18. april 2022 på Wayback Machine // Den , 31/01/2019.
  24. ↑ "Rejs dig, rejs dig, mit folk!" . Arkiveksemplar dateret 4. april 2022 på Wayback Machine // UkrInform, 24/03/2022.
  25. ↑ "Foredragsholder. Musik. Udgave 10. Radyansk Marches Arkivkopi dateret 21. april 2022 på Wayback Machine // Suspilne TV-kanal . Kultur ", 11/8/2019 (oplægsholder Y. Makarov ).

Links

  Gå til Wikidata-elementet  Tematiske steder