Sanjak Albanien

sanjak
Sanjak Albanien
tur. Arvanid Sancağı , Alb.  Sanxhaku i Arbërit , engelsk.  Sanjak af Albanien
Våbenskjold

Kort over sanjak i Albanien i 1431
←  
←   → →
  1415  - 1466
Kapital Gjirokastra (siden 1419)
Vlore (siden 1431)
Befolkning albanere

Sanjak af Albanien  ( tur . Arvanid Sancağı , Alb.  Sanxhaku i Arbërit , engelsk  Sanjak af Albanien ) er en sanjak fra Det Osmanniske Rige i Albanien. Administrativ opdeling af andet niveau (sanjak) af det osmanniske imperium, beliggende på det moderne centrale og sydlige Albaniens territorium. Dens territorium strakte sig fra Krui i nord og Kalamas -floden i syd. Det blev grundlagt i 1415-1417 og blev opløst i 1466 med oprettelsen af ​​sanjak af Elbasan .

Historisk baggrund

I løbet af det 14. århundrede begyndte det osmanniske styre at strække sig ind i det østlige Middelhav og Balkanhalvøen . Opdelingen af ​​Albanien i små stridende len styret af uafhængige feudalherrer og stammehøvdinge gjorde dem til et let bytte for de osmanniske sultaner. I 1385 henvendte herskeren af ​​Durres , Charles Topia , sig til den osmanniske sultan Murad I for at få støtte i kampen mod hans rivaler - den balsiske familie . De osmanniske styrker gik hurtigt ind i Albanien ad Egnatian-vejen og besejrede Balsha II i slaget ved Savra . De vigtigste albanske klaner svor snart troskab til Det Osmanniske Rige. De osmanniske tyrkere tillod erobrede albanske klanhøvdinge at beholde deres stillinger og ejendom, men de måtte betale tribut , sende deres sønner til det osmanniske hof som gidsler og skaffe medhjælpere til den osmanniske hær [1] .

Administration

De nyligt besatte albanske lande blev organiseret i Arvanid sanjak ("Arvanid sanjak"), en militær-administrativ region underordnet den større eyalet Rumelia [2] . Sanjaken blev opdelt i ni vilayets , underdistrikter omfattende byen og de omkringliggende landsbyer, ledet af beys [2] . Vilayets blev til gengæld opdelt i nakhiyaer under opsyn af naib (distriktsdommeren) [2] . Sanjak af Albanien repræsenterer den første definition af Albanien af ​​Det Osmanniske Rige som en territorial enhed, der forbinder det albanske sprog til et specifikt territorium [3] .

I 1431-1432 indførte den osmanniske guvernør Umur Bey en defter (matrikelundersøgelse) i Sanjak i Albanien, som strakte sig fra fæstningen Kruja i nord til dalen ved Kalamas -floden i syd [4] .

Historie

Sanjak Albanien blev grundlagt i 1415-1417 [ 5 ] . Siden 1431 synes Vlora at have været hovedstaden i sanjak [2] .

I 1431-1432 blev alle land- og byhusholdninger og deres ejendom registreret i alle ti distrikter i Arvanid Sanjak [ 6 ] . Et register fra 1432 viser, at distrikterne i sanjak i Albanien blev yderligere opdelt i 335 timarer , hver bestående af to eller tre landsbyer. Arvanidregistret er et af de tidligst tilgængelige matrikler i Det Osmanniske Riges arkiver [7] [8] og blev offentliggjort i 1954 [9] .

I 1432 gjorde Andrei Topia og George Arianiti oprør mod Det Osmanniske Rige [10] . Da den albanske opstand i 1432-1436 begyndte, var Albaniens sanjakbey Ali Bey Evrenosoglu [11] . Opstanden blev endeligt knust under felttogene 1435-1436. Ali Bey [12] og Turahan Bey [13] .

I 1437 , da Theodor III Muzaka gjorde oprør mod de osmanniske tyrkere, var Sanjak Bey i Albanien hans søn Yakub Bey Muzaki [14] . I 1437-1438 blev Skanderbeg udnævnt til subashi af Krui [15] , hvorefter Khizir Bey blev genudnævnt til denne stilling i november 1438 [16] . Khadim Shekhabeddin Pashas første post uden for sultanens palads var posten som sanjakbey for sanjaken i Albanien, som han havde indtil 1439 , hvor han blev udnævnt til beylerbey af Rumelia [17] . Da byen Permet blev annekteret til Albaniens sanjak i 1441 , nævnes Yakub Bey som hans sanjakbey. Han forblev i embedet som sanjakbey for sanjaken i Albanien indtil september 1442 , hvor han blev dræbt som en af ​​16 osmanniske sanjakbeys under kommando af Khadim Şehabeddin Pasha , som alle blev dræbt af de kristne tropper under kommando af Janos Hunyadi i slaget af Ialomica-floden [18] .

Khadim Suleiman Pasha var Sanjak Bey i Albanien kort før han blev Sanjak Bey of Smederevo [19] .

Albaniens Sanjak blev opløst i 1466 efter opførelsen af ​​Elbasan Slot , som blev hovedstaden i det nye Elbasan Sanjak. Den nye sanjak forenede regionerne Isbat (Shpat) og Chermenik [2] . Samtidig blev sanjaken Avlon (Vlora) skabt med underdistrikterne ( kazy ) Skrapar, Permet, Pogon, Tepelen og Gjirokastra [2] .

Guvernører

Noter

  1. ↑ Zickel, Raymond & Iwaskiw, Walter R. (1994), Albania: A Country Study ("The Ottoman Conquest of Albania") , < http://countrystudies.us/albania/17.htm > . Hentet 9. april 2008. Arkiveret 29. juni 2011 på Wayback Machine 
  2. ↑ 1 2 3 4 5 6 Giakoumis, 2004 .
  3. ↑ Licursi, Emiddio Pietro (2011), Empire of Nations: The Consolidation of Albanian and Turkish National Identities in the Late Ottoman Empire, 1878-1913 , New York: Columbia University, s. 19 , < https://www.scribd.com/doc/72122169/7/Pashko-Vasa > Arkiveret 26. september 2020 på Wayback Machine 
  4. ↑ Nicol, 1984 , s. 204.
  5. ↑ Stavro Scandi. Balkan kulturstudier . - Østeuropæiske monografier, 1980. - S. 171. - ISBN 978-0-914710-66-0 . Arkiveret 17. september 2021 på Wayback Machine . — "...og i 1415-1417 blev provinsen Albanien, Arvanid-ili eller Arnavud-ili, konstitueret."
  6. ↑ Zhelyazkova, Antonina (2000), Albanske identiteter , Sofia: Internationalt Center for Minority Studies and Intercultural Relations (IMIR), s. 11 , < http://pdc.ceu.hu/archive/00003852/01/Albanian_Identities.pdf > . Hentet 18. marts 2011. Arkiveret 16. marts 2021 på Wayback Machine 
  7. ↑ Gök, Nejdet (2001), Introduction of the Berat in Ottoman Diplomatics, , s. 141-150 
  8. ↑ Faroqhi, Suraiya, The Ottomans and the Balkans: a diskussion af historiography , Holland: Koninlijke Brill NV, ISBN 90-04-11902-7 , < https://books.google.com/books?id=4gNQtt2s1wMC&pg=PA240 > . Hentet 20. marts 2011. 
  9. ↑ İnalcık, 1954 .
  10. ↑ Van Antwerp Fine, John (1994), The Late Medieval Balkans: A Critical Survey from the Late Twelfth Century to the Ottoman Conquest , University of Michigan Press, s. 535, ISBN 978-0-472-08260-5 , < https://books.google.com/books?id=Hh0Bu8C66TsC > Arkiveret 30. marts 2019 på Wayback Machine 
  11. ↑ Pollo, Stefanaq; Arben Puto; Kristo Frashëri; Skender Anamali. Histoire de l'Albanie, des origines à nos jours  (fransk) . - Horvath, 1974. - S. 78. - ISBN 978-2-7171-0025-9 . Arkiveret 16. juli 2020 på Wayback Machine . — "Le sandjakbey d'Albanie, Ali bey Evrenos, partant de Gjirokastra, se porta aussitôt contre Arianite, mais les Turcs, selon le chroniqueur Oruc, furent battus à Buzurshek, dans la vallée du Shkumbin."
  12. ↑ Pollo, Stefanaq; Puto, Arben; Frashëri, Kristo & Anamali, Skënder (1974), Histoire de l'Albanie, des origines à nos jours , Horvath, s. 78, ISBN 978-2-7171-0025-9 , < https://books.google.com/books?id=e3xpAAAAMAAJ&q=%22ali+bey+evrenos%22&dq=%22ali+bey+evrenos%22&hl=da&ei= V5QDTtaPG9CA-wa6k8zODQ&sa=X&oi=book_result&ct=result&resnum=1&ved=0CCgQ6AEwADgK > . Hentet 23. juni 2011. Arkiveret 16. juli 2020 på Wayback Machine 
  13. ↑ Houtsma, Martijn Theodoor (1993), First encyclopaedia of Islam: 1913–1936 , bind. VIII, Holland: EJ Brill og Luzac og Co., s. 466 , < https://books.google.com/books?id=VJM3AAAAIAAJ&pg=PA466 > Arkiveret 15. juli 2020 på Wayback Machine 
  14. ↑ Historia e Shqiperisy. - Instituti i Historisë dhe i Gjuhësise, 1959. - S. 268. . — «Pasi u larguan ushtritë turke të Rumelisë, shpërtheu aty nga viti 1437-1438 një kryengritje tjetër në rrethin e Beratit, e krye- suar nga Theodhor Korona Muzaka, biri i të Beux, at koëh të cilit, at ko Shqiperisy".
  15. ↑ Anamali, 2002 , s. 342.
  16. ↑ İnalcık, 1995 , s. 76.
  17. ↑ Jefferson, John Kong Wladislas og Sultan Murads hellige krige: Den osmannisk-kristne konflikt fra 1438-1444  (engelsk) . - BRILL , 2012. - S. 85. - ISBN 90-04-21904-8 . Arkiveret17. december 2019 påWayback Machine. — "Şehabeddins første post uden for paladset var som sanjak-guvernør i Gjirokastrës, Albanien (Albanien).47 I 1439, efter ændringen i imperialistisk politik...".
  18. ↑ Pulaha, Selami. burime Osmane . — Universiteti Shtetëror i Tiranës, Instituti i Historisë dhe i Gjuhësisë, 1968. — S. 45. Arkiveret 15. juli 2020 på Wayback Machine . — “...e Shehabedin pashait e nga sanxhakbejlerët si Firuz beu, Jakup beu, i biri i Teodor Muzakës 30, e gjithsej pesëmbëdhjetë bejlerë pri- jësa ranë aty të gjithë dëshmorë. Shumica e jeniçerëve u grinë. Vetëm Shehabedin pasha u arratis."
  19. ↑ Archivum ottomanicum, bind 1-3 , Mouton, 1969, s. 200. _ > . _ Hentet 19. marts 2011. Arkiveret 8. december 2019 på Wayback Machine 

Kilder