Parousia ( græsk παρουσία ) er et begreb for kristen teologi , der oprindeligt betød både Herren Jesu Kristi usynlige tilstedeværelse [1] i verden fra det øjeblik, han dukkede op, og hans komme til verden ved verdens ende . Med tiden begyndte udtrykket parousia kun at blive betragtet i eskatologiske termer som Kristi lovede komme ved verdens skæbne afslutning, mens den mystiske komponent i udtrykket gik tabt i de fleste strømninger af kristendommen, som mindre vigtig for Christian eskatologi. Ifølge en række teologer tolkes parousia netop som det "kommer" indNytestamentlige tekster på græsk (startende med Matt. 24:3 ).
Den oprindelige græske tekst i Det Nye Testamente bruger udtrykket παρουσία (afledt af παρα , "omkring, hinsides", og ουσία , "eksistens"). Ordets betydning: "tilstedeværelse, tilstedeværelse", "ankomst, komme", "kommer", "omstændigheder, passende eller passende øjeblik" [2] .
Parousia tolkes også som en teknisk betegnelse for et officielt besøg af medlemmer af kongefamilien. Denne idé blev først udtrykt af Adolf Deismann , en professor ved Universitetet i Heidelberg (senere undervist ved Universitetet i Berlin) i sit klassiske værk Lys fra Østen ( tysk: Licht vom Osten , 1908). Professor Deisman gav mange eksempler på brugen af dette tekniske udtryk. Som et eksempel på et sådant officielt kongebesøg udførte den romerske kejser en parousia i en provins i øst: "Vejerne blev repareret, folkemængderne samlet for at vise respekt, processioner i hvide klæder, trompeter lød, jubel, stemmer, bønner, gaver og festligheder." Ofte, fra kongens eller kejserens "parousia", begyndte en ny æra at blive talt. Til ære for en sådan begivenhed blev selv mønter nogle gange præget. Under "parousia" af kejser Nero , under hvis regeringstid brevene til korintherne blev skrevet , blev de såkaldte "adventsmønter" udstedt i byerne Patras og Korinth . Disse mønter var påskrevet "Adventus Aug(usti) Cor(inthi)", hvilket viser, at det latinske ord adventus blev brugt i sådanne tilfælde som en ækvivalent til det græske udtryk parousia .
Efterfølgende undersøgelser af forskere som professorerne George Milligan , James Moulton og andre bekræftede gyldigheden af de konklusioner, som tidligere blev draget af Deisman, som først viste brugen af parousia som et teknisk udtryk. Denne brug af udtrykket er en indlysende forklaring på, hvorfor tidlige Nye Testamentes oversættelser gengivet betydningen af parousia som "kommer" i vers, der nævner Kristi andet komme. Alle moderne græske leksikoner og ordbøger angiver præcis denne betydning af ordet ud over den vigtigste ("tilstedeværelse"). Generelt udtrykker dette moderne forskeres generelle mening, ifølge hvilken ordet parousia , brugt i Det Nye Testamente i forbindelse med Kristi andet komme, bruges som en teknisk betegnelse for et kongeligt besøg.
Samtidig mener en række forskere, at ordet parousia i Det Nye Testamente også bruges i betydningen "nærvær". Så E. W. Bullinger påpeger i sit arbejde, at parousia betyder "en tilstand eller tilblivelse af tilstedeværelse, derfor tilstedeværelse, ankomst; advent, som bærer tanken om permanent ophold fra ankomstøjeblikket” [3] .
Parousia forekommer 24 gange i Bibelens tekst [4] : Mattæus 24:3, 27, 37, 39; 1 Korinther 15:23:16:17; 2 Korinther 7:6, 7:10:10; Filipperne 1:26; 2:12; 1 Thessalonikerbrev 2:19; 3:13; 4:15; 5:23; 2 Thessalonikerbrev 2:1, 8, 9; Jakob 5:7, 8; 2 Peter 1:16; 3:4, 12; 1 Johannes 2:28.