Lodning ( eng. Pica , også omtalt som "peak") er en måleenhed for skrivemaskinestørrelse , svarende til ca. 1⁄72 fod eller ⅙ tommer ( 4,2333 mm i SI -systemet ). Den engelske ration blev defineret i 1886 som 0,1660 tommer [1] og er lig med 12 trykpunkter .
I 1737 foreslog den franske typograf Pierre-Simon Fournier , at måleenheden "typografisk punkt" blev brugt som hovedenhed til indstilling af skriftstørrelser, hvis værdi var 1⁄ 12 af den almindelige picero- skrifttype . Fournier gav skriftstørrelser i parisiske tommer som grundlag, og den parisiske tomme var lig med 1 ⁄ 12 parisiske fod (30,01 cm). Således var 1 point i Fournier-systemet lig med 0,3473 mm.
I 1770 indførte den parisiske bogtrykker Francois Ambroise Didot en ny foranstaltning, som dengang blev kaldt normal. Didot tog udgangspunkt i kongens fod ( fod ), der målte 32,48 cm. Ifølge denne standard er en tomme ( 1 ⁄ 12 fod) lig med 2,706 mm, og derfor var punktet 1 ⁄ 72 inches lig med 0,3759 mm. Dido-systemet blev først vedtaget i mange europæiske lande, herunder Rusland.
Til dato bruges 3 typer lodning i typografi:
Disse definitioner adskiller sig fra skrivemaskinelodning , som refererer til skriftstørrelsen på ti tegn pr. vandret tomme.
Computeropsætningsprogrammer som Adobe InDesign og QuarkXPress angiver skriftstørrelsen i rationer før det lille "p" og derefter antallet af point , for eksempel: 5p6 betyder 5 rationer 6 pts eller 5½ rationer.
Som anbefalet af World Wide Web Consortium beskrives størrelsen af Cascading Style Sheets med forkortelsen "pc" for loddepunkt (⅙ tomme), og "pt" for typografisk punkt (1⁄ 72 inches ) [ 2] .
| Typestøberi og typedesign | |||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Begreber | |||||||||
| Skrifttypestruktur |
| ||||||||
| Skrifttype egenskaber | |||||||||
| Klassificering af alfabetskrifttyper |
| ||||||||
| Skrifttypestile | |||||||||
| Enheder | |||||||||
| computer typografi | |||||||||
| se også Forlag trykkeri Typografi Kit Layout Trykning | |||||||||