Michael (film, 1924)

Michael
Michael
Genre drama
Producent Carl Theodor Dreyer
Producent Erich Pommer
Manuskriptforfatter
_
Carl Theodor Dreyer
Thea von Harbou
Medvirkende
_
Benjamin Christensen
Walter Slezak
Nora Gregor
Madi Christians
Operatør Karl Freund , Rudolf Mathe
Komponist
produktionsdesigner Hugo Hering
Filmselskab UFC
Distributør Universum Film AG
Varighed 90 min
Land Tyskland
( Weimarrepublikken )
Sprog Deutsch
År 1924
IMDb ID 0015136

" Michael " ( tysk:  Michael ) er en tysk stumfilm fra 1924 instrueret af Carl Theodor Dreyer . Filmen er baseret på romanen af ​​Hermann Bang "Michael", som udkom i 1902 (den første filmatisering blev skabt i 1916 af Moritz Stiller  - "Wings"). Filmen betragtes som en af ​​milepælene for homoseksuel biograf [1] [2] . Alfred Hitchcock lavede en film baseret på ham, The Scoundrel (1925) [3] .

Plot

Den berømte kunstner Claude Zoret forelsker sig i sin model Michael. De lever lykkeligt som partnere i et stykke tid. Zore er dog meget ældre end sin udkårne, og med tiden flytter Michael sig fra ham, selvom Claude ikke bemærker dette.

En dag kommer en falleret grevinde til kunstneren, som under påskud af at bestille et portræt havde til hensigt at forføre ham og trække penge ud af ham. Hun opdager dog hurtigt, at Michael er mere modtagelig over for hende og skifter til ham. Michael forelsker sig i hende. Da Claude opdager dette, er han frygtelig deprimeret.

Michael sælger for grevindens skyld sit portræt af Claude, som blev præsenteret for ham. Så begynder han at stjæle og sælge skitser lavet af Zora i Algeriet, hvor de først mødtes og blev forelskede. Efter noget tid tager Michael og grevinden af ​​sted.

Claude begynder at skrive et stort værk kaldet "The Man Who Lost Everything", der tegner en mand, der ligger på stranden i Algier. Efter færdiggørelsen af ​​maleriet bliver Zore meget syg. Ved hans dødsleje er hans ven Charles Switt, som altid har elsket ham, altid var sammen med ham, aldrig kritiserede Michael, bange for at såre sin vens ulykkelige kærlighed. Switt sender et brev til Michael med nyheden om, at Zoret er døende og beder ham komme med det samme. Men grevinden lod ikke brevet nå frem til adressaten. Zoras sidste ord, der også fungerer som en prolog til filmen, er: "Nu kan jeg dø i fred, for jeg har set ægte kærlighed."

Noter

  1. Casper Tybjerg, The Makers of Movies: Authors, Subjects, Personalities, Agents? i Visuelt forfatterskab: kreativitet og intentionalitet i medier, Northern Lights vol. 3., Torben Kragh Grodal, Bente Larsen, Iben Thorving Laursen (red.), Museum Tusculanum Press, 2005. pp. 58-59.
  2. Vito Russo, Celluloid-skabet: homoseksualitet i filmene HarperCollins Publishers; 1. udgave (juli 1981). s.22.
  3. Michael Walker, Hitchcocks motiver, Amsterdam University Press (1. januar 2006). s. 329.

Links