Michael | |
---|---|
Michael | |
Genre | drama |
Producent | Carl Theodor Dreyer |
Producent | Erich Pommer |
Manuskriptforfatter _ |
Carl Theodor Dreyer Thea von Harbou |
Medvirkende _ |
Benjamin Christensen Walter Slezak Nora Gregor Madi Christians |
Operatør | Karl Freund , Rudolf Mathe |
Komponist | |
produktionsdesigner | Hugo Hering |
Filmselskab | UFC |
Distributør | Universum Film AG |
Varighed | 90 min |
Land |
Tyskland ( Weimarrepublikken ) |
Sprog | Deutsch |
År | 1924 |
IMDb | ID 0015136 |
" Michael " ( tysk: Michael ) er en tysk stumfilm fra 1924 instrueret af Carl Theodor Dreyer . Filmen er baseret på romanen af Hermann Bang "Michael", som udkom i 1902 (den første filmatisering blev skabt i 1916 af Moritz Stiller - "Wings"). Filmen betragtes som en af milepælene for homoseksuel biograf [1] [2] . Alfred Hitchcock lavede en film baseret på ham, The Scoundrel (1925) [3] .
Den berømte kunstner Claude Zoret forelsker sig i sin model Michael. De lever lykkeligt som partnere i et stykke tid. Zore er dog meget ældre end sin udkårne, og med tiden flytter Michael sig fra ham, selvom Claude ikke bemærker dette.
En dag kommer en falleret grevinde til kunstneren, som under påskud af at bestille et portræt havde til hensigt at forføre ham og trække penge ud af ham. Hun opdager dog hurtigt, at Michael er mere modtagelig over for hende og skifter til ham. Michael forelsker sig i hende. Da Claude opdager dette, er han frygtelig deprimeret.
Michael sælger for grevindens skyld sit portræt af Claude, som blev præsenteret for ham. Så begynder han at stjæle og sælge skitser lavet af Zora i Algeriet, hvor de først mødtes og blev forelskede. Efter noget tid tager Michael og grevinden af sted.
Claude begynder at skrive et stort værk kaldet "The Man Who Lost Everything", der tegner en mand, der ligger på stranden i Algier. Efter færdiggørelsen af maleriet bliver Zore meget syg. Ved hans dødsleje er hans ven Charles Switt, som altid har elsket ham, altid var sammen med ham, aldrig kritiserede Michael, bange for at såre sin vens ulykkelige kærlighed. Switt sender et brev til Michael med nyheden om, at Zoret er døende og beder ham komme med det samme. Men grevinden lod ikke brevet nå frem til adressaten. Zoras sidste ord, der også fungerer som en prolog til filmen, er: "Nu kan jeg dø i fred, for jeg har set ægte kærlighed."
Tematiske steder |
---|
af Carl Theodor Dreyer | Film|
---|---|
Feature-længde |
|
Kortfilm |
|