| Håber Mirrlies | |
|---|---|
| Håber Mirlees | |
| Hope Mirrlies, 1931 Fragment af et fotografi af Lady Ottoline Morrell | |
| Navn ved fødslen | Helen Hope Mirrlies |
| Fødselsdato | 1887 |
| Fødselssted | Chislehurst, Kent, Storbritannien |
| Dødsdato | 1978 |
| Et dødssted | |
| Statsborgerskab (borgerskab) | |
| Beskæftigelse | romanforfatter , digter , oversætter |
| Værkernes sprog | engelsk |
| Mediefiler på Wikimedia Commons | |
Hope Mirrlees , fulde navn Helen Hope Mirrlees ( eng. Helen Hope Mirrlees ; 1887 - 1978 ) - britisk romanforfatter, digter og oversætter. Hendes mest kendte værker er fantasy-romanen Lud the Foggy"( Eng. Lud-in-the-Mist ), som i dag betragtes som en klassiker og påvirkede en række moderne forfattere [1] [2] , og det modernistiske digt "Paris: A Poem", som kritikeren Julia Briggs kaldte "de fortabte modernismens mesterværk, et værk af ekstraordinær energi og dybde, omfang og ambition." [3]
Hope Mirrlies blev født i Chislehurst, Kent , opvokset i Skotland og Sydafrika . Hun studerede på Royal Academy of Dramatic Art og studerede derefter græsk på Newnham College, Cambridge University . I Cambridge blev Mirrlies tæt på sin lærer, den kendte hellenist Jane Ellen Harrison .
Mirrlees og Harrison levede sammen fra 1913 til sidstnævntes død i 1928 af leukæmi. Harrison skrev: "Skæbnen har været meget venlig mod mig. I min alder sendte hun mig en åndelig datter for at trøste mig, som er mig kærere end noget barn efter kødet. [4] De tilbragte det meste af deres tid i Storbritannien og Frankrig , og vendte ofte tilbage til Paris , hvor Harrison var under behandling, men de rejste også til andre europæiske lande. De studerede begge russisk , Mirrlise modtog et diplom i det på School of Oriental Languagesi Paris, og beskæftigede sig efterfølgende med oversættelser fra russisk. I 1920 besøgte Mirrlees og Harrison Spanien , hvor de tog spanskundervisning.
Efter Harrisons død konverterede Mirrlees til katolicismen og holdt næsten op med at skrive. Ifølge Michael Swanwick var det rigdom, der ødelagde Mirrlees som forfatter. Fattigdom kunne have forhindret hende i at forlade verden og fra litteratur, og tvunget hende til at fortsætte med at skrive, om end bare for at leve af, men Mirrlis, datter og barnebarn af velhavende industrifolk, havde ikke brug for noget. [4] I 1948 flyttede hun til Sydafrika, hvor hun blev indtil 1963, hvor det første bind af hendes "ekstravagante biografi" om Sir Robert Bruce Cotton udkom (det andet blev aldrig offentliggjort). Også i denne periode udgav hun to digtsamlinger, Digte og Stemninger og Spændinger.
Mirrlies var en ven af Virginia Woolf , som beskrev hende i et brev: "Hun er sin egen karakter [Madeleine fra 'Madeleine: One of Love's Jansenists'] - finurlig, krævende, sofistikeret, højtuddannet og smukt klædt." [5] Hendes omgangskreds omfattede også Thomas Eliot , Gertrude Stein , der nævnte Mirrlies i Everyone's Autobiography, Bertrand Russell , Ottoline Morrell .
Mirrleys seks hundrede linjers modernistiske digt "Paris: A Poem" blev udgivet i 1918 af Leonard og Virginia Woolfs Hogarth Press .". Billedet af forårets Paris i digtet består af fragmenter af gadereklamer, overhørte samtaler, kaotiske indtryk. Bag denne fragmentariske beskrivelse gemmer sig temaerne om sorg over dem, der døde i tidligere krig, religion, kunst og litteratur. [6] Ifølge nogle litteraturkritikere påvirkede digtet Thomas Eliots og Virginia Woolfs arbejde. [7] [8] Woolf kaldte det "meget mørkt, obskønt og strålende". [5] Efter Harrisons død og hendes konvertering til katolicismen forbød Mirrlies Paris at blive genudgivet. [3]
Mirrlies' første roman, Madeleine: One of Love's Jansenists ( 1919 ), foregår i kredse fra det 17. århundrede, der er forbundet med finlitteratur , især salonen til Madeleine de Scudéry . Anden roman, " Kontraplot ".( 1924 ), delvis baseret på middelalderlig spansk kultur . Hovedpersonen, en samtidig med Mirrliz, studerer sin families historie og har til hensigt at gøre den til et kunstobjekt; resultatet er et skuespil, hun skrev, Nøglen, der foregår i Sevilla under Pedro den Grusommes regeringstid .
Mirrlises tredje roman, Lud-in-the-Mist (i den russiske oversættelse Lud-Foggy or City of Mists) udkom i 1926 . Handlingen i romanen foregår i den fiktive stat Dorimar, der grænser op til feernes land, hvis hovedstad er byen Lud den tågede. Enhver kontakt med naboer og alt, der har med magi at gøre, har været forbudt i Dorimar i mange år, men magi invaderer stadig indbyggerne i Lud the Foggy. Som Swanwick skriver, "Lud-Mist er både den mindst kendte og mest indflydelsesrige moderne fantasy... en undergrundsklassiker blandt fantasyforfattere og fans, hvoraf mange angiver den som en yndlingsbog." [4] Dette er Mirrlies' mest populære værk til dato.
I 1970 blev Foggy genudgivet uden forfatterens tilladelse af Lin Carter i Ballantine Adult Fantasy-serien ., og derefter Del Rey Books i 1977. "Ugyldigheden" af 1970-udgaven, forklarede Carter i forordet, var, at han og hans udgiver ikke engang kunne bekræfte, at forfatteren var i live, "og vores forsøg på at opspore denne dame [ Mirrlies] var mislykkede". Selvom Mirrlies stadig var i live på dette tidspunkt, er der ingen beviser for, at hun overhovedet var klar over genoptrykningen af sin bog. [fire]
Efter 2000 oplevede Mirrlies' arbejde en ny bølge af popularitet. Nye udgaver af hendes digte er blevet offentliggjort, et opslag om hende er blevet inkluderet i Dictionary of National Biography, kritikeren Julia Briggs har dedikeret flere essays til hende, "Lud the Foggy" er blevet genoptrykt med forord af forfatter Neil Gaiman og litteraturkritiker Douglas A. Andersonog er oversat til flere sprog.
I 2009 udgav Temporary Culture Hope-in-the-Mist, en bog af Michael Swanwick dedikeret til Mirrlees og hendes arbejde.
I 2011 udgav Carcanet Press The Collected Poems of Hope Mirrlees, en samling af digte redigeret af Sandeep Parmar, inklusive tidligere upublicerede digte, prosaessays og den fulde tekst af Paris. Nu arbejder Sandeep Parmar på en biografi om Mirrlies. [9]