Mikhail Ivanovich Marchenko | |
---|---|
Personlig data | |
Fødselsdato | 19. september 1902 |
Fødselssted |
|
Dødsdato | 22. januar 1983 (80 år) |
Et dødssted |
|
Land | |
Akademisk grad | dr ist. Videnskaber |
Mikhail Ivanovich Marchenko ( 19. september 1902 - 22. januar 1983 ) - ukrainsk sovjetisk historiker , forfatter til adskillige værker om Ukraines historie i middelalderen, den første sovjetiske rektor ved Lviv Universitet , bedstefar til journalisten og dissidenten Valery Marchenko .
Født 19. september 1902 i landsbyen. Gatnoye , Khotov volost, Kiev-provinsen, i en familie af statsbønder . I 1911 mistede han sin mor, Fjodor Antonovna. I 1918 dimitterede han fra en to-årig zemstvo-skole og arbejdede på sin jord sammen med sin ældre bror Stepan.
I februar 1919 blev M. Marchenko valgt til sekretær for den revolutionære komité og kommandør for sin fødeby.
I 1920-1923. arbejdede på sin egen gård og stod samtidig for landbygningen af en landbrugsfagskole i Boyarka . I 1922 blev han medlem af KSMU.
I 1923 blev han sendt af fattigudvalget med. Gatnoe for at studere på Kyivs militære artilleriskole.
I 1926 var Marchenko i hæren: først var han en Røde Hær-soldat fra den 3. radiobataljon i Kiev, derefter tjente han i en militærenhed i Kharkov , blev valgt til stedfortræder for byrådet (1925-1926).
Efter militærtjeneste, i 1926-1928. arbejdet som bestyrelsesformand for forbrugersamarbejdet i landsbyen. Gatnoe.
I 1927 sluttede M.I. Marchenko sig til CPSU(b)-KP(b)U. I 1927-1928 - medlem af plenum for Budaevsky-distriktsudvalget (Kyiv-distriktet), i 1928-1929 - et plenum af Kyiv-landdistriktsudvalget i CP(b)U.
I 1929 blev M. I. Marchenko smidt ud af partiet, men blev hurtigt genindsat på grund af anklagernes grundløshed.
I 1928-1930. - stod i spidsen for landbrugskommunen. G. I. Petrovsky i landsbyen. Gostomel , Kiev-regionen.
I 1932-1937. M. I. Marchenko studerede ved Institut for Røde Professorer ved VUTsIK (Kharkov - Kyiv). Han dimitterede fra Instituttet for Personaleuddannelse (et to-årigt kursus i den forberedende afdeling) og derefter et treårigt kursus i den vigtigste (historiske) afdeling af Institute of Red Professors). Specialiseret i Ukraines historie.
I 1936 indgik han i det lærerhold, der i juli-september 1936 var involveret i undervisningen på omskolingskurser for ledere af kulturafdelinger i CP(b)U's distriktsudvalg.
Ved beslutning fra sekretariatet for CP(b)U's centralkomité dateret den 28. august 1937 blev han sendt til at arbejde ved Institut for Historie ved Videnskabsakademiet i den ukrainske SSR .
Undertrykkelsen af 1937 og fjernelsen af mange ansatte ved Institut for Ukraines Historie (især henrettelserne af lederen af afdelingen for feudalismens historie T. T. Skubitsky, seniorforsker N. F. Tregubenko, seniorforsker G. Ya. Slyusarenko ) nødvendiggjorde genopfyldning af instituttets personale . Dette er også grunden til, at en kandidat fra Institut for Røde Professorer, M. I. Marchenko, som endnu ikke havde videnskabelige resultater og ikke forsvarede sin afhandling, straks blev udnævnt til stillingen som leder af sektoren for den feudale æra . På samme tid blev så mere erfarne videnskabsmænd som N. N. Petrovsky og A. P. Ogloblin Marchenkos underordnede.
Den 7. september 1939, med udbruddet af Anden Verdenskrig , blev M.I. Marchenko indkaldt til den Røde Hærs rækker til stillingen som seniorinstruktør i propagandaafdelingen i det politiske direktorat i Kievs særlige militærdistrikt.
Den 16. oktober 1939 besluttede Politbureauet for Centralkomitéen for Kommunistpartiet (b) i Ukraine: "At godkende kammerat Mikhail Ivanovich Marchenko som rektor for Lviv Universitet og frigive ham fra arbejdet ved Institut for Historie ved Akademiet for Historie Videnskaber."
M. I. Marchenkos ophold som rektor for Lviv Universitet er måske den mest interessante side i Mikhail Ivanovichs liv, hans fineste time.
Som A.S. Rublev skriver: "Den strategiske kurs for den stalinistiske ledelse af USSR i de nyligt annekterede områder var at forsøge at integrere dem i det totalitære sovjetiske system så hurtigt som muligt ved at udjævne lokale detaljer, "styrke" kadrerne i den lokale intelligentsia. og ledere med talrige repræsentanter og specialister fra østen. Og hvis kvaliteten af sådanne besøgende normalt var lav, så var der glade undtagelser. N. I. Marchenko hørte også til sidstnævnte.
Ukrainisering af Lviv UniversitetDen 1. december 1939 blev Jan Casimir University omdøbt til Lviv State University of the USSR, fra januar 1940 fik det et nyt navn Ivan Franko Lviv State University .
"Nu efter ankomsten af Den Røde Hær begyndte professor Marchenko i Kiev, udnævnt af de sovjetiske myndigheder til rektor for Lviv Universitet, at supplere universitetet med nye kræfter," vidnede en af universitetets lærere. — Der var noget at glæde sig over: Afdelingerne for det ukrainske sprog, litteratur, historie blev genoprettet på dette universitet, alle studerende skulle studere det ukrainske sprog. Lviv Universitet er tredoblet […] Langt de fleste studerende modtog månedlige stipendier, gratis indkvartering, billig mad, og unge mennesker skubbede simpelthen deres albuer til videnskabens helligdom”
"Med min sanktion, uden kendskab til de højere sovjetiske instanser, blev der opsat et skilt på universitetet på ukrainsk: "Lviv Ukrainian State University", mens det ifølge universitetets charter, der blev godkendt senere, skulle have heddet "Lviv State University." - fra materialerne i NKVD -sagen . "I begyndelsen af maj 1940 postede jeg i rektors ordrebestyrelse og sendte til fakulteternes dekaner beslutningen fra kollegiet for Folkets Uddannelseskommissariat for den ukrainske SSR, hvori den blev foreslået mig, som rektor, for at øge procentdelen af studerende blandt ukrainere."
En delegation af polske studerende søgte at præsentere polsk historie og litteratur på polsk. Hertil svarede Marchenko ordret: "Hvis du vil have udstillinger på polsk, så flyt venligst til Warszawa Universitet . Der er et ukrainsk universitet her, og forelæsninger afholdes på ukrainsk..."
Arresteret af NKGB i den ukrainske SSR som en "aktiv ukrainsk nationalist". 23. juni 1941 sendt til tvangsarbejde. Overført fra Kiev, holdt i fængsler i Tomsk, Mariinsk, Novosibirsk. I november-december 1941 holdt han i Tomsk fængsel nr. 3 flere foredrag for fanger. Udgivet på grund af mangel på beviser i februar 1944, arbejdede han på Novosibirsk Pedagogical Institute, underviste i USSR's historie på læreruddannelseskurser og på en militærskole.
Siden 1945 underviste han på Kiev Pædagogiske Institut, hvor han i 1956 på et partimøde talte med minder om sit ophold i Gulag , udtrykte den opfattelse, at "ukrainsk kultur i årene med sovjetmagt udviklede sig mindre end i den førrevolutionære år, at nu er der næsten ingen ukrainske skoler, og vi har fakta, når børn ikke kan studere ukrainsk i skolerne”.
25. juni 1973 blev Marchenko Valery Veniaminovich arresteret af KGB . Ved dom fra den regionale domstol i Kiev af 27. december 1973 (i henhold til artikel 62, del 1 i straffeloven af den ukrainske SSR "Anti-sovjetisk propaganda og agitation" ), idømt 6 års fængsel i en streng kolonikoloni og 2 års eksil. Fra rettens dom: "I sommeren 1971 forberedte jeg derhjemme en anti-sovjetisk artikel" En form for frygtelig last "og havde til hensigt at sende den til udlandet til udgivelse på nationalistiske forlag." "I begyndelsen af 1972 skrev han hjemme, med det formål at underminere og svække sovjetmagten og for spredning og transmission til udlandet, et anti-sovjetisk dokument kaldet "Bag ideologiens karavane", hvori han fremfører en ond bagvaskelse på den sovjetiske stat og det sociale system."
ved Lviv Universitet | Rektorer|
---|---|
Lviv Universitet opkaldt efter Joseph II A. V. Betansky (1784/85) B. Borzaga (1785/86) B. Shiverek (1786/87) V. Vreha (1787/88) J. Wimmer (1788/89) J. Ambrose (1789/90) A. Capuano (1790/91) W. Gann (1791/92) J. A. de Potochki (1792/93) D. Z. Kefil (1793/94) W. Pressen (1794/95) J. Holfeld (1795/96) Anthony (Angelovich) (1796/97) S. Grzembsky (1797/98) B. Shiverek (1798/99) Y. Sporck (1799/1800) K. Kitsky (1800/01) B. Borzaga (1801/02) F. Masoch (1802/03) J. Zemancek (1803/04) N. Skorodinsky (1804/05) F. Kodesh (1805) Lviv Lyceum J. Ambrose (1805/06) W. Pressen (1806/07) E. Echsner (1807/08) J. N. Hoffman (1808/09) Y. Arbter (1809/10) F. d. P. Neuhauser (1810/11) J. Golfeld (1811/12) A. Zeisl (1812/13) M. A. Füger (1813/14) F. Babel von Fronsberg (1814/15) F. Kodesh (1815/16 og 1816/17) Francis II Lviv Universitet A. A. Ankvich (1817/18) J. Winivarter (1818/19) F. Stecher (1819/20) J. Gutter (1820/21) M. Grinevetsky (1821/22) M. A. Füger (1822/23) P. Krausnecker (1823/24) J. Mauss (1824/25) F. K. Zakharyasevich (1825/26) F. Polberg (1826/27) F. Masoch (1827/28) N. Napadievich (1828/29) Venedikt Levitsky (1829/30) K. Krauss (1830/31) V. Zherdinsky (1831/32) A. Kunzek (1832/33) O. Krinitsky (1833/34) J. Dobzhansky (1834/35) F. d. P. Neuhauser (1835/36) J. Stieber (1836/37) M. Barvinsky (1837/38) A. Geimberger (1838/39) F. Babel von Fronsberg (1839/40) E. Golzgetan (1840/41) Y. Gerovsky (1841/42) J. Reiner (1842/43) K. Stransky (1843/44) A. Pfeiffer (1844/45) A. Manastirsky (1845/46) F. Tun (1846/47) B. Wagner (1847/48) C. Tangle (1848/49) S. Tichinsky (1849/50) F. Kotter (1850/51) J. Mauss (1851/52) K. Zhmigrodsky (1852/53) E. Gerbst (1853/54) I. Lemokh (1854/55) O. Krinitsky (1855/56) J. Pazdera (1856/57) A. Wacholz (1857/58) O. Krinitsky (1858/59) A. Fangor (1859/60) Grigory (Yakhimovich) (1860/61) L. Malinovsky (1861/62) F. Rulf (1862/63) J. Holovatsky (1863/64) L. Soletsky (1864/65) E. More (1865/66) W. Kergel (1866/67) I. Delkevich (1867/68) F. Rulf (1868/69) G. Schmidt (1869/70) F. Kostek (1870/71) F. Kotter (1871/72) A. Maletsky (1872/73) A. Filyarsky (1873/74) M. Kabat (1874/75) E. Cherkavsky (1875/78 og 1876/77) Z. Venclevsky (1877/78) L. f. Bilinsky (1878/79) K. Liske (1879/80) K. Sarnicki (1880/81) L. Pentak (1881/82) B. L. Radzishevsky (1882/83) E. Rittner (1883/84) L. Kloss (1884/85) L. Zhmurko (1885/86) T. Z. Pilatus (1886/87) E. Cherkavsky (1887/88) L. Pentak (1888/89) K. Sarnicki (1889/90) T. Stanetsky (1890/91) R. Pilatus (1891) A. Balasits (1891/92) M. Palivoda (1892/93) L. Tsviklinsky (1893/94) T. Wojciechowski (1894/95) O. M. Balzer (1895/96) I. Komarnitsky (1896/97) A. Reman (1897/98) G. Kady (1898/99) V. Abraham (1899/1900) B. Kruchkevich (1900/01) L. Ridiger (1901/02) V. Okhenkovsky (1902/03) J. Fialek (1903/04) A. Kalina (1904) Y. Puzina (1904/05) V. Gluzinsky (1905/06) B. Dembinsky (1907/08) A. Mars (1908/09) S. Glombinsky (1909/10) B. Yashovsky (1910/11) L. Finkel (1911/12) A. Beck (1912/13) S. Stazhinsky (1913/14) K. Tvardovsky (1914/17) C. Weiss (1917/18) Jan Casimir Lviv Universitet A. S. Yurash (1918/19) A. Galban (1919/20) E. Mahek (1920/21) J. Kasprowicz (1921/22) S. Narayevsky (1922/23) Y. Makarevich (1923/24) V. Seradsky (1924/25) E. Porembovich (1925/26) I. Semiradsky (1926/27) A. Gertsman (1927/28) L. Pininsky (1928/29) S. Witkowski (1930/31) S. Krzemenevsky (1931/32) A. Gertsman (1932/33) G. Galban (1933/34) Ya. Chekanovsky (1935/36) S. Kulchinsky (1936-38) E. Bulanda (1938/39) R. Longchamp de Berrier (1939) Ivan Franko Lviv State University M. I. Marchenko (1939/40) G. S. Bychenko (1940/41) V. I. Simovich (1941) N. N. Pashe-Ozersky (1944) I. I. Belyakevich (1944/48) G. N. Savin (1948/51) E. K. Lazarenko (1951/63) N. G. Maksimovich (1963/81) V. P. Chugaev (1981/90) I. A. Vakarchuk (1990/2007) V. S. Vysochansky (2007/10) I. A. Vakarchuk (2010/13) V. P. Melnik (siden 2014) |