Leon von Bilinsky | |
---|---|
tysk Leon Ritter von Biliński | |
Cisleithanias finansminister | |
30. september 1895 - 30. november 1897 | |
Forgænger | Eugen von Böhm-Bawerk |
Efterfølger | Eugen von Böhm-Bawerk |
Cisleithanias finansminister | |
10. februar 1909 - 9. januar 1911 | |
Forgænger | Adolf von Yorkas-Koch |
Efterfølger | Robert Meyer |
Østrig-Ungarns finansminister | |
12. februar 1912 - 7. februar 1915 | |
Forgænger | Istvan Burian von Reijer |
Efterfølger | Ernest von Koerber |
Polens finansminister | |
31. august 1919 - 9. december 1919 | |
Forgænger | Stanislav Karpinsky |
Efterfølger | Vladislav Grabsky |
Fødsel |
15 juni 1846 Zalishchyky , Kongeriget Galicien og Lodomeria , Østrigske Imperium |
Død |
14. juni 1923 (76 år) Wien , Østrig |
Slægt | Bilinsky fra Sasovs våbenskjold [d] |
Forsendelsen |
|
Uddannelse | |
Autograf | |
Priser | |
kampe | |
Arbejdsplads | |
Mediefiler på Wikimedia Commons |
Leon von Bilinsky ( tysk , polsk. Leon Ritter von Biliński , 15. juni 1846 – 14. juni 1923 ) var en østrig-ungarsk og polsk statsmand, videnskabsmand og økonom. Cisleithaniens finansminister i 1895 - 1897 og 1909 - 1911 ; general kejserlig finansminister i Østrig-Ungarn i 1912 - 1915 ; Polens finansminister i 1919 .
Født i Zalishchyky ( Kongeriget Galicien og Lodomeria ). I 1862-1865 studerede han økonomi ved universitetet i Lemberg , i 1871 blev han professor . Han har haft forskellige administrative stillinger på universitetet. Fra 1878 - rektor .
I 1892 - 1895 stod han i spidsen for statsadministrationen for de østrigske jernbaner. I 1900 - 1907 - præsident for den østrig-ungarske bank. I 1907 - 1914 - medlem af rigsrådets Deputeretkammer , fra 1900 - livsvarigt medlem af Herrernes Hus ( Heerenhaus ). I rigsrådet stod han i spidsen for den "polske klub" - en sammenslutning af deputerede, der repræsenterede de polske lande, der var en del af imperiet. Med posten som finansminister i Cisleithania i Badeny- kabinettet nåede han i 1896 en aftale med Ungarn om fordelingen af statens budgetindtægter. I 1911 , mens han arbejdede i Binert-Schmerlings kabinet , kom han i konflikt med parlamentet og blev tvunget til at træde tilbage.
Den 20. februar udnævnte kejser Franz Joseph Bilinsky til den kejserlige finansminister (og på samme tid, som alle finansministre siden 1879 , til den civile guvernør i Bosnien-Hercegovina ). Som leder af den bosniske civile administration stødte Bilinsky sammen med militærguvernøren Oskar Potiorek . Potiorek, som tilhørte "høgenes parti", behandlede flertallet af serbere med foragt , mens Bilinsky sigtede mod at sikre deres loyalitet over for de østrig-ungarske myndigheder. I sidste ende var den civile guvernør ikke i stand til at forhindre Potioreks kurs, som opnåede lukningen af den bosniske landdag og likvideringen af serbiske offentlige foreninger.
På trods af sin moderate holdning talte Bilinsky under julikrisen for hårdt pres på Serbien . Efter udbruddet af Første Verdenskrig foreslog han sit kandidatur til generalstadholderen i Galicien med det formål at udsende en appel til polakkerne med opfordring til et oprør mod Rusland . Projektet blev ikke gennemført efter opfordring fra chefen for generalstaben Götzendorf , som anså et sådant skridt for tidligt.
Bilinsky var tilhænger af implementeringen af det "østrig-polske" projekt - inddragelsen af de polske lande, der var en del af Rusland i det østrig-ungarske imperium og tildelingen af bred autonomi til det forenede Polen , op til oprettelsen af Treenigt Monarki. I begyndelsen af august 1914 foreslog han på vegne af kejseren og udenrigsministeren Berchtold en erklæring om foreningen af Kongeriget Galicien og Lodomeria med det russiske Polen, oprettelsen af en separat regering og landdagen. Forslaget mødte skarpe indvendinger fra den vigtigste allierede - Tyskland , såvel som lederen af regeringen i Transleithanien , Istvan Tisa ; som følge heraf blev den ikke implementeret. På trods af fiaskoen i Bilinskys plan blev ideen om "trialisme" aktivt diskuteret i de østrigske herskende kredse indtil krigens afslutning. Afslaget på Bilinskys forslag vakte skuffelse i den østrig-polske adelskreds: Østrig-Ungarns ledelse blev anklaget for at være for medgørlig over for Tyskland.
Fra 1914-1917 stod han i spidsen for den polske øverste nationale komité ( Naczelny Komitet Narodowy ).
I december 1915 advarede Bilinsky udenrigsministeren, Istvan Burian von Raij, mod dannelsen af en separat provins med statsadministration på tysk eller ruthensk på det østlige Galiciens territorium, der blev erobret under krigen . Efter hans mening ville en sådan beslutning før eller siden føre til en ny krig med Rusland.
I august 1919 inviterede Jozef Pilsudski Bilinsky til posten som minister for Polens finansminister i Ignacy Jan Paderewskis regering . Efter nogen tid forlod Bilinsky sin stilling og trak sig tilbage fra offentlige aktiviteter. I de seneste år arbejdede han som præsident for den østrigsk-polske bank i Wien . Han døde i 1923 og blev begravet ved siden af sin kone i Teplice ( Tjekoslovakiet ).
ved Lviv Universitet | Rektorer|
---|---|
Lviv Universitet opkaldt efter Joseph II A. V. Betansky (1784/85) B. Borzaga (1785/86) B. Shiverek (1786/87) V. Vreha (1787/88) J. Wimmer (1788/89) J. Ambrose (1789/90) A. Capuano (1790/91) W. Gann (1791/92) J. A. de Potochki (1792/93) D. Z. Kefil (1793/94) W. Pressen (1794/95) J. Holfeld (1795/96) Anthony (Angelovich) (1796/97) S. Grzembsky (1797/98) B. Shiverek (1798/99) Y. Sporck (1799/1800) K. Kitsky (1800/01) B. Borzaga (1801/02) F. Masoch (1802/03) J. Zemancek (1803/04) N. Skorodinsky (1804/05) F. Kodesh (1805) Lviv Lyceum J. Ambrose (1805/06) W. Pressen (1806/07) E. Echsner (1807/08) J. N. Hoffman (1808/09) Y. Arbter (1809/10) F. d. P. Neuhauser (1810/11) J. Golfeld (1811/12) A. Zeisl (1812/13) M. A. Füger (1813/14) F. Babel von Fronsberg (1814/15) F. Kodesh (1815/16 og 1816/17) Francis II Lviv Universitet A. A. Ankvich (1817/18) J. Winivarter (1818/19) F. Stecher (1819/20) J. Gutter (1820/21) M. Grinevetsky (1821/22) M. A. Füger (1822/23) P. Krausnecker (1823/24) J. Mauss (1824/25) F. K. Zakharyasevich (1825/26) F. Polberg (1826/27) F. Masoch (1827/28) N. Napadievich (1828/29) Venedikt Levitsky (1829/30) K. Krauss (1830/31) V. Zherdinsky (1831/32) A. Kunzek (1832/33) O. Krinitsky (1833/34) J. Dobzhansky (1834/35) F. d. P. Neuhauser (1835/36) J. Stieber (1836/37) M. Barvinsky (1837/38) A. Geimberger (1838/39) F. Babel von Fronsberg (1839/40) E. Golzgetan (1840/41) Y. Gerovsky (1841/42) J. Reiner (1842/43) K. Stransky (1843/44) A. Pfeiffer (1844/45) A. Manastirsky (1845/46) F. Tun (1846/47) B. Wagner (1847/48) C. Tangle (1848/49) S. Tichinsky (1849/50) F. Kotter (1850/51) J. Mauss (1851/52) K. Zhmigrodsky (1852/53) E. Gerbst (1853/54) I. Lemokh (1854/55) O. Krinitsky (1855/56) J. Pazdera (1856/57) A. Wacholz (1857/58) O. Krinitsky (1858/59) A. Fangor (1859/60) Grigory (Yakhimovich) (1860/61) L. Malinovsky (1861/62) F. Rulf (1862/63) J. Holovatsky (1863/64) L. Soletsky (1864/65) E. More (1865/66) W. Kergel (1866/67) I. Delkevich (1867/68) F. Rulf (1868/69) G. Schmidt (1869/70) F. Kostek (1870/71) F. Kotter (1871/72) A. Maletsky (1872/73) A. Filyarsky (1873/74) M. Kabat (1874/75) E. Cherkavsky (1875/78 og 1876/77) Z. Venclevsky (1877/78) L. f. Bilinsky (1878/79) K. Liske (1879/80) K. Sarnicki (1880/81) L. Pentak (1881/82) B. L. Radzishevsky (1882/83) E. Rittner (1883/84) L. Kloss (1884/85) L. Zhmurko (1885/86) T. Z. Pilatus (1886/87) E. Cherkavsky (1887/88) L. Pentak (1888/89) K. Sarnicki (1889/90) T. Stanetsky (1890/91) R. Pilatus (1891) A. Balasits (1891/92) M. Palivoda (1892/93) L. Tsviklinsky (1893/94) T. Wojciechowski (1894/95) O. M. Balzer (1895/96) I. Komarnitsky (1896/97) A. Reman (1897/98) G. Kady (1898/99) V. Abraham (1899/1900) B. Kruchkevich (1900/01) L. Ridiger (1901/02) V. Okhenkovsky (1902/03) J. Fialek (1903/04) A. Kalina (1904) Y. Puzina (1904/05) V. Gluzinsky (1905/06) B. Dembinsky (1907/08) A. Mars (1908/09) S. Glombinsky (1909/10) B. Yashovsky (1910/11) L. Finkel (1911/12) A. Beck (1912/13) S. Stazhinsky (1913/14) K. Tvardovsky (1914/17) C. Weiss (1917/18) Jan Casimir Lviv Universitet A. S. Yurash (1918/19) A. Galban (1919/20) E. Mahek (1920/21) J. Kasprowicz (1921/22) S. Narayevsky (1922/23) Y. Makarevich (1923/24) V. Seradsky (1924/25) E. Porembovich (1925/26) I. Semiradsky (1926/27) A. Gertsman (1927/28) L. Pininsky (1928/29) S. Witkowski (1930/31) S. Krzemenevsky (1931/32) A. Gertsman (1932/33) G. Galban (1933/34) Ya. Chekanovsky (1935/36) S. Kulchinsky (1936-38) E. Bulanda (1938/39) R. Longchamp de Berrier (1939) Ivan Franko Lviv State University M. I. Marchenko (1939/40) G. S. Bychenko (1940/41) V. I. Simovich (1941) N. N. Pashe-Ozersky (1944) I. I. Belyakevich (1944/48) G. N. Savin (1948/51) E. K. Lazarenko (1951/63) N. G. Maksimovich (1963/81) V. P. Chugaev (1981/90) I. A. Vakarchuk (1990/2007) V. S. Vysochansky (2007/10) I. A. Vakarchuk (2010/13) V. P. Melnik (siden 2014) |
Ordbøger og encyklopædier |
| |||
---|---|---|---|---|
|