Jan Nepomuzen Hoffman | |
---|---|
Fødselsdato | 1753 |
Fødselssted | |
Dødsdato | 21. december 1835 |
Et dødssted | |
Land | |
Arbejdsplads | |
Akademisk grad | læge |
Priser og præmier |
Jan Nepomucen Hoffmann ( tjekkisk Jan Nepomuk František Hoffmann , tysk Johann Nepomuk Franz Hoffmann , polsk Jan Nepomucen Hoffmann ; 1753 , Kelch [1] , Zlín-regionen , Tjekkiet - 21. december 1835 , Lviv , Østrigske Doctor of Law ) Universitet (1785), almindelig gæst af grundskoler i Galicien , rektor for Jagiellonian (1805/06) og Lviv universiteter (1808/09), administrator af Lvov- kapitlet (1812), abbed for det dominikanerkloster i Zhovkva (1822) , første direktør for et børnehjem og døveanstalt (1830) Jan Nepomucen Hoffmann [2] . Til aktiviteter for forældreløse børn, døvstumme, blev han æresborger i Lviv (1831), modtog den østrigske kejser Leopolds orden [3] .
Jan Nepomucen Hoffmann blev født i en tjekkisk-tysk familie i Mähren , dengang en del af Det Hellige Romerske Rige . Efter folkeskolen studerede han på gymnasierne Gradiste og Mikulov . I Olomouc modtog han titlen Master of Philosophy and Bachelor of Religion , hvorefter den lokale biskop ordinerede en diakon og på grund af utilstrækkelig alder til at ordinere til præstedømmet gav tilladelse til at fortsætte sin uddannelse ved universitetet i Wien . Her studerede han jura (især kirkeret) under den berømte professor Martini, som efterfølgende gav ham mulighed for at tage en doktorgrad i kirkeret. I Wien, ved Margaretakirken [4] , blev Hoffmann diakon, blev ordineret til præst af ærkebiskop Magazzi [5] af Wien (1776). Kejserinde Maria Theresa udnævnte Hoffmann til direktør for grundskoler i Kongeriget Galicien og Lodomeria for at indføre moderne læseplaner. Samtidig fungerede han som præst og skriftefader for de nyankomne tysktalende beboere og holdt prædikener på tysk. Fra 9. september 1784 , en æreskanon, tre måneder senere en kanon af kapitlet i Lviv-katedralen , almindelig gæst af folkeskoler. Han begyndte at uddanne lærere i et af byens klostre. Fra 12. november 1785 Doktor i jura ved Lviv Universitet. I 1787 blev universitetet efter ordre fra kejser Joseph II reformeret til et kapitel, hvorefter Hoffmann blev udnævnt til skolastisk kapitel. Fra 1791 blev han repræsentant for Lvov-ærkebiskoppen ved universitetet, hvor han fra 1801 blev vicerektor. I kapitlet i 1797 blev han suffragan , 1800 fik en embedsmand, fra 1801 prælat for afdelingen, titel af ts.k. kejserlig rådgiver.
Som doktor i kanonisk ret blev en bachelor i teologi i 1805 sendt til Krakow af lederen for teologiske videnskaber ved det omorganiserede universitet , hvor han blev rektor (1805-1806). Efter ærkebiskoppens død var han suffragan af Krakow, skolastiker i kapitlet, præpositum af St. Mary's Church .
I 1806 vendte han tilbage til Lvov, tog prælatur for afdelingens prost, rektor for lyceum ( 1808 - 1809 ), administrator af ærkebispedømmet ( 1811/12 ) i kapitelhuset. Før valget af en ny ærkebiskop blev han en infulate af Tarnow , senere abbed i det dominikanerkloster i Zhovkva (1822).
Bevilgede 5000 gylden til sin fond for forældreløse 1830 . Takket være flere fonde grundlagde han en krisecenter-skole for døve og stumme børn [6] [7] , som han blev direktør for i 1831 (senere flyttet til Lychakivska Street 35). Som tak for bidraget blev han udråbt til æresborger i byen. Omkring dette tidspunkt oprettede han et testamente for sine 200.000 gylden i penge og værdipapirer, og udnævnte ham til generaldirektør for den elendige bys institut. Ifølge værdipapirer var 21.000 gylden beregnet til kapitlet i Lviv-katedralen for barmhjertighedens søstre og det fattigste sogn, militærhospitalet i Wien for 1.000 gylden, hospitalet i St. Lazar og krisecentret Lvov for 13.040 gylden, institutioner for døve og stumme for 3279 gylden. Der blev pantsat 16 sparebøger, især for en lærer i en døvstumme institution (1), en forældreløs pige (1), en folkeskolelærer (2), en bydommer for en fattig embedsmand, en handelsmand, en forældreløs. (3). Han døde i Lvov i en alder af 82.
Til ære for Jan Nepomucen Hoffmann blev der i 1895 navngivet en ny gade, som blev anlagt i nærheden af institutionen for døvstumme, som i 1944 hedder Tjekhovgaden .
ved Lviv Universitet | Rektorer|
---|---|
Lviv Universitet opkaldt efter Joseph II A. V. Betansky (1784/85) B. Borzaga (1785/86) B. Shiverek (1786/87) V. Vreha (1787/88) J. Wimmer (1788/89) J. Ambrose (1789/90) A. Capuano (1790/91) W. Gann (1791/92) J. A. de Potochki (1792/93) D. Z. Kefil (1793/94) W. Pressen (1794/95) J. Holfeld (1795/96) Anthony (Angelovich) (1796/97) S. Grzembsky (1797/98) B. Shiverek (1798/99) Y. Sporck (1799/1800) K. Kitsky (1800/01) B. Borzaga (1801/02) F. Masoch (1802/03) J. Zemancek (1803/04) N. Skorodinsky (1804/05) F. Kodesh (1805) Lviv Lyceum J. Ambrose (1805/06) W. Pressen (1806/07) E. Echsner (1807/08) J. N. Hoffman (1808/09) Y. Arbter (1809/10) F. d. P. Neuhauser (1810/11) J. Golfeld (1811/12) A. Zeisl (1812/13) M. A. Füger (1813/14) F. Babel von Fronsberg (1814/15) F. Kodesh (1815/16 og 1816/17) Francis II Lviv Universitet A. A. Ankvich (1817/18) J. Winivarter (1818/19) F. Stecher (1819/20) J. Gutter (1820/21) M. Grinevetsky (1821/22) M. A. Füger (1822/23) P. Krausnecker (1823/24) J. Mauss (1824/25) F. K. Zakharyasevich (1825/26) F. Polberg (1826/27) F. Masoch (1827/28) N. Napadievich (1828/29) Venedikt Levitsky (1829/30) K. Krauss (1830/31) V. Zherdinsky (1831/32) A. Kunzek (1832/33) O. Krinitsky (1833/34) J. Dobzhansky (1834/35) F. d. P. Neuhauser (1835/36) J. Stieber (1836/37) M. Barvinsky (1837/38) A. Geimberger (1838/39) F. Babel von Fronsberg (1839/40) E. Golzgetan (1840/41) Y. Gerovsky (1841/42) J. Reiner (1842/43) K. Stransky (1843/44) A. Pfeiffer (1844/45) A. Manastirsky (1845/46) F. Tun (1846/47) B. Wagner (1847/48) C. Tangle (1848/49) S. Tichinsky (1849/50) F. Kotter (1850/51) J. Mauss (1851/52) K. Zhmigrodsky (1852/53) E. Gerbst (1853/54) I. Lemokh (1854/55) O. Krinitsky (1855/56) J. Pazdera (1856/57) A. Wacholz (1857/58) O. Krinitsky (1858/59) A. Fangor (1859/60) Grigory (Yakhimovich) (1860/61) L. Malinovsky (1861/62) F. Rulf (1862/63) J. Holovatsky (1863/64) L. Soletsky (1864/65) E. More (1865/66) W. Kergel (1866/67) I. Delkevich (1867/68) F. Rulf (1868/69) G. Schmidt (1869/70) F. Kostek (1870/71) F. Kotter (1871/72) A. Maletsky (1872/73) A. Filyarsky (1873/74) M. Kabat (1874/75) E. Cherkavsky (1875/78 og 1876/77) Z. Venclevsky (1877/78) L. f. Bilinsky (1878/79) K. Liske (1879/80) K. Sarnicki (1880/81) L. Pentak (1881/82) B. L. Radzishevsky (1882/83) E. Rittner (1883/84) L. Kloss (1884/85) L. Zhmurko (1885/86) T. Z. Pilatus (1886/87) E. Cherkavsky (1887/88) L. Pentak (1888/89) K. Sarnicki (1889/90) T. Stanetsky (1890/91) R. Pilatus (1891) A. Balasits (1891/92) M. Palivoda (1892/93) L. Tsviklinsky (1893/94) T. Wojciechowski (1894/95) O. M. Balzer (1895/96) I. Komarnitsky (1896/97) A. Reman (1897/98) G. Kady (1898/99) V. Abraham (1899/1900) B. Kruchkevich (1900/01) L. Ridiger (1901/02) V. Okhenkovsky (1902/03) J. Fialek (1903/04) A. Kalina (1904) Y. Puzina (1904/05) V. Gluzinsky (1905/06) B. Dembinsky (1907/08) A. Mars (1908/09) S. Glombinsky (1909/10) B. Yashovsky (1910/11) L. Finkel (1911/12) A. Beck (1912/13) S. Stazhinsky (1913/14) K. Tvardovsky (1914/17) C. Weiss (1917/18) Jan Casimir Lviv Universitet A. S. Yurash (1918/19) A. Galban (1919/20) E. Mahek (1920/21) J. Kasprowicz (1921/22) S. Narayevsky (1922/23) Y. Makarevich (1923/24) V. Seradsky (1924/25) E. Porembovich (1925/26) I. Semiradsky (1926/27) A. Gertsman (1927/28) L. Pininsky (1928/29) S. Witkowski (1930/31) S. Krzemenevsky (1931/32) A. Gertsman (1932/33) G. Galban (1933/34) Ya. Chekanovsky (1935/36) S. Kulchinsky (1936-38) E. Bulanda (1938/39) R. Longchamp de Berrier (1939) Ivan Franko Lviv State University M. I. Marchenko (1939/40) G. S. Bychenko (1940/41) V. I. Simovich (1941) N. N. Pashe-Ozersky (1944) I. I. Belyakevich (1944/48) G. N. Savin (1948/51) E. K. Lazarenko (1951/63) N. G. Maksimovich (1963/81) V. P. Chugaev (1981/90) I. A. Vakarchuk (1990/2007) V. S. Vysochansky (2007/10) I. A. Vakarchuk (2010/13) V. P. Melnik (siden 2014) |