| Lezgi Ahmed | |
|---|---|
| aserisk Ləzgi Saleh | |
| Fødselssted | Kurush , Shirvan Beylerbeyship , Safavid State |
| Dødsdato | 1700-tallet |
| Borgerskab | Afsharid stat |
| Beskæftigelse | digter |
| Værkernes sprog | Aserbajdsjan og Lezgi |
Lezgi Ahmed ( aserbajdsjansk: Ləzgi Əhməd ) er en aserbajdsjansk digter fra det 18. århundrede og ashug af lezgi- oprindelse.
Lezgi Ahmeds poesi er alsidig. Hans digt "Nəmümkündür" ("umuligt") refererer til ashug poesi. I den klager den lyriske helt over, at den elskede ikke går til ham, og det er ikke muligt at tale med hende i lang tid. Men hverken fraværet af en elsket eller hendes kulde kaster ham ned i modløshed, i tristhed. Værket består af en ironisk, legende holdning fra den lyriske helt til hende [1] [2] :
Jeg sætter et net til en cholock,
men det er umuligt at fange ham,
jeg står i et baghold.
Men det er umuligt at komme til mig.
Der er mørke i min sjæl.
Dit bryst er som marmor.
Der er ét ord for elsket.
Det er umuligt at udtale det.
Ahmed vil sige: grusom pige.
Han klæder sig hvidt, så rødt,
Ordet, der skulle have været talt i går,
Og i dag vil han ikke sige.
Bir tərlana tor qurmuşam,
Tora gəlmir, nəmümkündür.
Bərəsində mən durmuşam,
Bura gəlmir, nəmümkündür.
Köksünü bənzətdim qara,
Məmələri xırda nara,
Bir sözüm var nazlı yara,
Demək olmur, nəmümkündür.
Əhməd deyər: zalım qızı,
Gah ağ geyir gah qırmızı.
Dünən deyəcəyi sözü
Bir gün demir, nəmümkündür?!
Den legende tone er også karakteristisk for hans digt på Lezgi- sproget "Khalad rush vaz vuch khel ava?" ("Fætter, hvorfor er du vred?") . Også her er der fokus på den lyriske helts forhold til sin elskede. Men i modsætning til ovenstående digt optræder sociale motiver i det. Den lyriske helt, der henviser til sin elskede, advarer om, at hendes far kan sælge hende for penge til den uelskede. Lezgi Ahmed skabte også værker i klassisk stil. Disse omfatter hans digt "Oldu" ("Blev") , skrevet i tekster. Digtet er præget af to traditionelt modsatte linjer. Den ene linje udvikler sig på baggrund af den lyriske helts kærlighedsfølelser, og den anden er baseret på billedet af den elskede. For at beskrive den elskede bruger digteren sammenligninger: "ny måned" , "skinnende stearinlys" , "skønhed" , "morgengry" , "skønhed er som et spejl" , "blomstrende ansigt" , "kongernes dronning" . Den lyriske helts indre verden afsløres ved hjælp af kunstneriske midler: "hjertet blev en gave" , "som en møl, der ikke har hvile" , "trist kærlighed er et grædende bjerg" , "hvordan Lezgin-nattergalen blev en skam” [3] [4] :
Faren erobrede os.
Hvilken vanskelighed venter os.
På det tidspunkt, hvor du opdagede
, at verden er blevet dyster.
Jeg blev forelsket, da jeg så din muldvarp.
Tungen blev stum ved at se din rang.
Månen døde da hun så din lejr.
Dit ansigt, lyste op som et stearinlys, se.
Jeg, en martyr, har mistet min fred.
Hvor er du smuk, mit hjerte.
Min kærlighed er blevet til længsel,
jeg bliver latterliggjort af folket,
Du er mit liv, åh skønhed.
Jeg blev din kærligheds skål.
Hej, hvem tog min sjæl, morgengry.
Ligner et spejl, skønhed,
Hej, shahina, hej dronning af konger,
Hver af dine krøller er en hensynsløs jæger.
De lokker hjorten fra Hooten i en fælde.
Hej, leder af englene.
Hemmeligheden om dine læber nåede Isa ,
Gør
mig ikke til Senan til en kristen,
jeg blev forelsket i dig, som en blomst,
Som en Lezgin-nattergal, vanærede jeg mig selv.
Xəta gələn yerdə bizə ram oldu,
Nə yaman yerdə gün axşam oldu,
Ol zaman kim sənə elam oldu,
Tar zülfün kimi əyyam oldu,
Gəli-dil ehdi-scaməurər.
Aşiqəm daneyi-xalım görübən,
Tuti lal oldu məkamın görübən,
Mah məhv oldu hilalın görübən,
Pərtovi-şamı-camalım görübən,
Məni-pərvanə biaramu.
Nə rəvadır sənə, ey ruhi-rəvan,
Möhnəti-eşqin olub kühi-giryan,
Məni xalq içrə qılıb tənə sinan,
Güzəranım mənim-qind,
cam əeti.
Ey mənim canım alan nuri-səbah,
Ey camalı olan ayinə-küma,
Tacidarına əmirül üzəma,
Kəkilin hər teli səyyadi-qəzah,
Xütən ağlarına dam oldu.
Ey pahri zümrəsinin sərdarı,
Yetdi İsaya ləbin əsrarı,
Məni Sənan eyləmə zünnarı,
Sevdi sən kimi güli-rüxsarı,
Ləzgi bülbül kimi bəzgi bülbül kimi b.
Lezgi Ahmed bruger kunstneriske virkemidler, der afslører den lyriske helts tilstand, valgt i forhold til midlerne, der beskriver den elskede. Nogle gange refererer den samme figur, der får to modsatte betydninger, også til to linjer: for eksempel er et stearinlys for en elsket et symbol på strålende liv, renhed og for en elsker - et rastløst, forsvindende liv; morgengryet for den elskede er et symbol på friskhed, skønhed og for det lyriske helteende liv [5] [6] . Mens han rejste til Derbent , mødte ashug Heste Kasum Lezgi Ahmed. En konkurrence mellem digtere er kendt, når begge sider udvekslede gådevers ("deyishme") . Denne konkurrence blev kendt som en dastan under navnet "Dede Kasums konkurrence med Lezgi Ahmed" [7] [8] [9] :
Lezgi Ahmed :
Jeg vil gerne spørge dig, Dede Kasum,
Hvad vandrer utrætteligt rundt i verden?
I hvilken notesbog skriver de uden blæk, Med
hvilken pen sortner de dette papir?
Heste Kasum :
Her er mit svar til dig, Lezgi Ahmed,
Månen og Solen rejser verden rundt.
Notesbogen er sjælen, de skriver i den uden blæk,
Tungen - pennen sortner dette papir.
Lezgi Ahmed :
På hvad er det triste spor uudsletteligt?
Hvad er deadline, ingen forlængelse?
Hvad er kløften mellem himmel og jord?
Lezgi Ahmed vil sætte sine spor.
Heste Kasum :
Nogens
mærke forbliver i hjertet.
Den jordiske vej måles, der er ingen forlængelse.
Clearance af et hundrede og halvfems tusind år.
Dede Kasum sletter din meta.
Ləzgi Əhməd :
Səndən xəbər alım, ay Dədə Qasım,
O nədir ki, bu dünyanı gəzər hey?
Nə kağızdır, mürəkkəbsiz yazılar?
Nə qələmdir, bu dəftəri yazar hey?
Xəstə Qasım :
Al, cavabın deyim, ay Ləzgi Əhməd,
Aydır, gundür, bu dünyanı gəzər hey!
Könül kağız, mürəkkəbsiz yazılar,
Dil qələmdir, bu dəftəri yazar hey!
Ləzgi Əhməd :
O nədir ki, silinməzdir qarası?
O nədir ki, heç tapılmaz çarası?
Hvad er det for dig?
Ləzgi Əhməd bu dəftəri yazar, hej!
Xəstə Qasım :
O ürəkdir, silinməzdir qarası,
O ömürdür, heç tapılmaz çarası,
Yüz doxsan min ildir, yerlə göyün arası,
Xəstə Qasım, o dəftheyəri pozar!