Anna Petrovna Kern | |
---|---|
| |
Navn ved fødslen | Anna Petrovna Poltoratskaya |
Fødselsdato | 11. februar (22), 1800 |
Fødselssted | |
Dødsdato | 27. maj ( 8. juni ) 1879 (79 år gammel) |
Et dødssted | Moskva |
Land | |
Beskæftigelse | historiker , erindringsskriver |
Far | Pyotr Markovich Poltoratsky |
Mor | Ekaterina Ivanovna Vulf |
Ægtefælle |
Ermolai Fedorovich Kern ; Alexander Vasilievich Markov-Vinogradsky |
Børn | Ekaterina , Anna, Olga, Alexander |
Mediefiler på Wikimedia Commons | |
Arbejder hos Wikisource |
Anna Petrovna Kern (født Poltoratskaya , af sin anden mand - Markova-Vinogradskaya ; 11. februar [22], 1800 , Oryol - 27. maj [ 8. juni 1879 , Moskva ) - russisk adelskvinde , bedst kendt i historien for den rolle, hun spillede i livet Pushkin . Erindringsforfatter.
Annas forældre tilhørte kredsen af velhavende bureaukratiske adel . Fader- Poltavas godsejer og hofrådgiver Pyotr Markovich Poltoratsky , søn af Mark Poltoratsky , lederen af hofsangkapellet , velkendt tilbage i elizabethansk tid , gift med den rige og magtfulde Agafoklea Alexandrovna Shishkova . Mor - Ekaterina Ivanovna, født Wulf, en venlig kvinde, men syg og svag vilje, var under opsyn af sin mand.
Sammen med sine forældre boede Anna i sin morfars gods, Oryol - guvernøren Ivan Petrovich Vulf , hvis efterkommer Dmitry Alekseevich Vulf var hendes olde-nevø. Senere flyttede Anna og hendes forældre til amtsbyen Lubny , Poltava Governorate . Hele Annas barndom blev tilbragt i Lubny og i Bernov , en ejendom, der også tilhørte I.P. Vulf. Anna læste selv meget.
Pigen begyndte at gå ud i verden og gjorde opmærksom på sig selv med sin skønhed. Faderen selv bragte til huset af gommen - general Yermolai Fedorovich Kern fra den adelige familie Kern , som havde en engelsk oprindelse . Anna var ikke engang 17 år gammel, Yermolai Fedorovich - 52.
Kern, Anna Petrovna - forfædre | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
|
Den 8. januar 1817 fandt brylluppet mellem pigen Anna Poltoratskaya og general Yermolai Kern sted . I sin dagbog ("Dagbog for hvile" blev hovedsageligt skrevet på fransk, henvendt til en slægtning til Anna Feodosia Poltoratskaya "bedste venner" [1] ), skrev Anna Petrovna: "Det er umuligt at elske ham - jeg har ikke engang været givet trøst til at respektere ham; For at være ærlig hader jeg ham næsten." Senere kom dette også til udtryk i forhold til børn fra fælles ægteskab med generalen - Anna var temmelig kold over for dem (hendes datter Ekaterina (født 1818) blev opdraget på Smolny Instituttet , datteren Anna (født 1821) døde i en alder af 4, hendes yngste datter Olga (07/07/1826 [2] -1833) levede 7 år).
Anna Petrovna måtte leve livet som hustruen til en hærgeneral med et skifte af garnisoner "i henhold til udnævnelsen" og flyttede fra en by til en anden. Parret besøgte Elisavetgrad , Derpt , Pskov , Old Bykhov , Riga . I Kiev bliver hun tæt på familien Raevsky og taler om dem med en følelse af beundring. I Dorpat er hendes bedste venner the Moyers, en professor i kirurgi ved et lokalt universitet, og hans kone Maria , Vasily Zhukovskys første kærlighed og hans muse .
Anna Petrovna huskede også en tur i begyndelsen af 1819 til Skt. Petersborg , hvor hun i sin tante, Elizaveta Oleninas hus , hørte Ivan Krylov , og hvor hun første gang mødte Alexander Pushkin .
I 1819 blinkede en bestemt officer fra Chasseurs Regiment ind i Annas liv, som hun i sin dagbog kaldte enten L'Eglontine (Hyben) eller Immortelle (Udødelig) [3] . Så indledte hun en affære med en lokal godsejer Arkady Gavrilovich Rodzianko .
I juni 1825 ankom Anna til Trigorskoye , sin tantes (hustru til sin mors bror), Praskovya Alexandrovna Osipova, hvor hun igen mødte Pushkin , som tjente et led i naboejendommen Mikhailovskoye . I juli tog Osipova Kern og hendes døtre Anna og Evpraksia til Riga , hvor Anna Petrovnas mand tjente [4] . I Riga begyndte en affære mellem Anna Kern og Alexei Wulf (Wulf friede senere også til sin søster Liza Poltoratskaya).
I maj 1827 flyttede Anna Kern endelig til Sankt Petersborg og skiltes for altid med sin forhadte mand og begravede sit ry som en anstændig kvinde. I det "sekulære samfund" fik general Kern status som en udstødt. Det forhindrede dog ikke Anna i at blive ved med at elske og blive forelsket.
I sit senere liv var Kern tæt på familien til Baron A. A. Delvig , til D. V. Venevitinov , S. A. Sobolevsky , A. D. Illichevsky , A. V. Nikitenko , M. I. Glinka (Mikhail Ivanovich skrev smuk musik til digtet " Jeg husker et vidunderligt øjeblik ", men han dedikerede det til Ekaterina Kern - datter af Anna Petrovna), F. I. Tyutchev , I. S. Turgenev . Hendes talrige romaner forstyrrede ikke kommunikationen med Alexei Wulf, som varede omkring 4 år [5] .
I 1836, som 36-årig, blev Anna Kern forelsket igen – og det viste sig at være ægte kærlighed. Hendes udvalgte var en 16-årig kadet fra First Petersburg Cadet Corps , hendes anden kusine Sasha Markov-Vinogradsky. Anna holdt helt op med at optræde i samfundet og begyndte at føre et roligt familieliv. Efter 3 år fødte hun en søn, som hun kaldte Alexander. Alt dette skete uden for ægteskabet.
Tidligt i 1841 døde den gamle general Kern. Anna Petrovna blev fri.
Anna var som generalens enke berettiget til en anstændig pension, men den 25. juli 1842 giftede hun sig officielt med Alexander, og nu er hendes efternavn Markova-Vinogradskaya. Fra det øjeblik kan hun ikke længere kræve pension, og de skal leve meget beskedent. På dette tidspunkt var Anna mistænkt for at have tuberkulose, og for at helbrede hende og på en eller anden måde klare sig, var de nødt til at bo i mange år i byen Sosnitsa , Chernihiv-provinsen , i huset til Anna Petrovnas bedstefar.
I 1855 lykkedes det Alexander Vasilyevich at få en plads i Skt. Petersborg, først i prins S. A. Dolgorukovs familie , og derefter som kontorchef i afdelingen for apanager . Det var svært, Anna Petrovna måneskin som oversættelser, men deres forening forblev ubrydelig indtil hendes død.
I november 1865 trak Alexander Vasilyevich sig tilbage med rang af kollegial assessor og en lille pension, og Markov-Vinogradskys forlod St. Petersborg. De boede her og der, de var hjemsøgt af frygtelig fattigdom. På grund af behov blev Anna Petrovna tvunget til at sælge sine skatte - Pushkins breve , til 5 rubler stykket.
Den 28. januar 1879 døde Alexander Vasilyevich Markov-Vinogradsky i Pryamukhino ( "af mavekræft i frygtelige smerter" , den metriske registrering af død indikerer det fra forbrug).
Den 27. maj 1879, i Moskva (hendes søn flyttede hende dertil), døde Anna Petrovna selv i "møblerede værelser" på hjørnet af Gruzinskaya og Tverskaya gaderne.
Anna Petrovna blev begravet på en kirkegård nær den gamle stenkirke i landsbyen Prutnya , som ligger 6 kilometer fra Torzhok - regnen skyllede ud af vejen og tillod ikke, at kisten blev leveret til kirkegården, "til hendes mand . " Det nøjagtige gravsted på kirkegården i Prutno kan ikke fastslås på nuværende tidspunkt, dog er der en symbolsk gravsten ( cenotaf ) på kirkegården.
Efter 100 år blev et beskedent monument over Anna Petrovna med en inskription på lettisk rejst i Riga nær den tidligere kirke .
Anna Petrovna mødte Pushkin første gang i 1819 i sin tante Elizaveta Oleninas hus i St. Petersborg . Så gjorde han ikke indtryk på hende, virkede endda uhøflig [6] . Men efter at Rodzianko introducerede Anna til Pushkins arbejde, ændrede hendes holdning til ham sig. Hun var henrykt over hans poesi [7] .
Anna Kerns næste møde med Pushkin fandt sted i juni 1825, da hun ankom til Trigorskoye . Det var der, Pushkin skrev Kerns berømte madrigaldigt "K***" (" Jeg husker et vidunderligt øjeblik ... "). Samtidig blev Anna interesseret i digterens ven (og Osipovas søn, hendes fætter) Alexei Wolf . Hun flirtede dog også med Wulfernes nabo, godsejeren Rokotov.
Før hun rejste til Riga , hvor Osipova havde taget Kern og hendes døtre, tillod Anna Petrovna Pushkin at skrive til hende. Pushkins breve til Kern på fransk har overlevet; de er i hvert fald ikke mindre parodiske og legende, end de er præget af en alvorlig følelse, svarende til karakteren af det spil, der herskede i Mikhailovsky og Trigorsky .
Anna Kern og Pushkin mødtes igen efter 2 år i St. Petersborg. Efter endelig at have opnået sin gunst [8] nævnte Pushkin dette tilfældigt i februar 1828 i et brev til sin ven Sergei Sobolevsky : "M-mig Kern <...> med Guds hjælp, jeg for nylig <ueb>" [9] .
Endnu tidligere, i et brev til Alexei Wulff dateret den 7. maj 1826 [10] , kalder Pushkin Anna Kern for "vores babylonske skøge Anna Petrovna".
Digteren bevarede en ironisk holdning til general Anna Kern indtil slutningen af sit liv. Hun blev kun tildelt den anden spalte af " Pushkins Don Juan-liste ", hvori ifølge Vikenty Veresaev blev de kvinder, som han kun var fascineret af, navngivet, intet mere [11] . I 1830'erne, da Pushkin allerede var gift med Natalya Goncharova , henvendte Anna Petrovna sig til ham for at få hjælp - for at vedhæfte sin oversættelse af bogen George Sand til forlaget Alexander Smirdin . Digteren reagerede meget skarpt [12] :
Du sendte mig en seddel fra M-me Kern; fjolset har taget det ind i hendes hoved at oversætte Zand, og beder mig parre hende med Smirdin. For fanden dem begge! Jeg instruerede Anna Nikolaevna til at svare for mig, at hvis hendes oversættelse er lige så sand, som hun selv er den rigtige liste med M-me Sand, så er hendes succes utvivlsomt ...
Imidlertid forblev Kern på god fod med Pushkin-familien - hun besøgte stadig Nadezhda Osipovna og Sergey Lvovich Pushkin , "Løven, hvis hoved jeg vendte" , og selvfølgelig med Olga Sergeevna Pushkina (Pavlishcheva), "en fortrolig i hendes hjertegerninger ” (Anna vil navngive sin yngste datter Olga til hendes ære).
Der er en legende om det sidste "møde" af Anna Petrovna med Pushkin. Angiveligt, da begravelsesoptoget med hendes kiste kørte langs Tverskoy Boulevard , blev det berømte monument til den berømte digter netop rejst på den. I en anden version mødte hun et monument til Pushkin, som blev importeret til Moskva, på Tverskoy-kanalen. Det er i denne variant, at det afspejles i digte af Georgy Shengeli "Møde" [13] og Pavel Antokolsky "Balladen om et vidunderligt øjeblik" [14] .
Mindesten med Pushkins linje "Jeg husker et vidunderligt øjeblik ..."
Buste af Anna Kern i Ave Sol Hall, Riga
Symbolsk grav af Anna Kern
Ordbøger og encyklopædier |
| |||
---|---|---|---|---|
|