Yod (hebraisk bogstav)

Yod , også Yod [1] ( hebraisk יוד ‏‎ - " hånd ") er det tiende bogstav i det hebraiske alfabet .

Det har en numerisk værdi ( gematria ) 10. På hebraisk betegner det lyden [ j ]. Som mor indgår læsning i nogle af betegnelserne for vokaler [ i ], [ e ], sjældnere [ a ]. Med et ustemt bogstav kan det betegne de samme vokaler i tilfælde, hvor vokalbogstavet kræver brug af et diakritisk tegn uden en læsende mor, og hvis det betegner en konsonant [ j ], så fordobles det.

Spørgsmålet om præference for varianterne Yod og Kuf (sammenlignet med varianterne Yod og Kof, som var hovedcirkulationen blandt sefardiske jøder ) diskuteres detaljeret i hebraisten Yitzhak Avineris bog "Yad Halashon", forlaget "Jezreel" (1964), s. 228, hvor han giver følgende argumenter for denne holdning: 1) med undtagelse af bogstaverne gimel og shin er bogstaverne i det hebraiske alfabet grupperet i overensstemmelse med den generelle form for vokalisering/bøjning ("mishkal"): alef- dalet-lamed-samekh, bet-het-tet-resh osv., mens bogstaverne Yod og Kuf har fælles form med bogstavet Nun; 2) en variant af yud og kuf bruges af Chaim Nachman Bialik , hvis praksis ofte tages som normen i moderne hebraisk, i digtet "Alef-Bet"; 3) Avineri citerer i sin bog hebraisten Israel Burshteins (1949) værker, som viste, at oprindelsen af ​​varianten Yod og Koph er baseret på den i det væsentlige sekundære (som er en græsk oversættelse af den hebraiske kilde) Septuaginta , mens forrang for varianten Yod og Kuf bekræftes af en undersøgelse tæt på hebraisk af det puniske sprog .

På jiddisch kan dette bogstav repræsentere en vokal [ i ], en konsonant [ j ] eller blødheden af ​​en foregående konsonant. Diftonger er skrevet med deltagelse af dette bogstav: fordoblet yud (ײ, tswei yudn , [ e ɪ ]); fordoblet yud med patah (hey, zwei yudn mit a pasekh , [ a ɪ ]); kombination med bogstavet vov (וי, vov - yud , [ o ɪ ]). Hvis flere bogstaver vov og yud går efter hinanden, for entydig læsning, placeres en prik under bogstavet yod (svarende til hirik på hebraisk, men direkte under bogstavet yod, og ikke under det foregående: יִ), når det angiver en vokal [ i ].

Noter

1. ↑ Jodvarianten bruges f.eks. i:
   • Lambdin, Thomas O. Lærebog i det hebraiske sprog / Udg. M. Selezneva. — M.: Russisk Bibelselskab. 2003. S. 26. ISBN 5-85524-213-7 (russisk) ISBN 0-02-267250-8 (engelsk).
   • Cook, John A.; Holmstedt, Robert D. Beginning Biblical Hebraw: A Grammar and Illustrated Reader. Baker Akademisk. 2013. C. 22-23. ISBN 978-0-8010-4886-9
   • Ellis, Robert R. At lære at læse bibelsk hebraisk. — Waco, Texas, USA: Baylor University Press. 2006. C. 2. ISBN 978-1-932792-56-0
   • Barrick, William D.; Busenitz, Irvin A. En grammatik for bibelsk hebraisk. - Nashville: GBI Books.com. 2004. C. 11-12.
   • Gesenius V. Jødisk Grammatik. - Skt. Petersborg: Det kejserlige videnskabsakademis trykkeri. 1874. S. 29.
   • Aikhenvald A. Yu. Moderne hebraisk. — M.: Nauka. Hovedudgaven af ​​østlig litteratur. 1990. S. 36. ISBN 5-02-016409-7
   • Grande B. M. Introduktion til det komparative studie af semitiske sprog. - M .: "Østlig litteratur" fra det russiske videnskabsakademi. 1998. S. 355. ISBN 5-02-018046-7

Links

• j  på Scriptsource.org

Ordbøger og encyklopædier	jødiske Brockhaus og Efron