Jeg (kana)

イ い

いin hiragana ogイin katakana  er japanske kana- tegn , der bruges til at skrive præcis én mora . På moderne japansk er det på andenpladsen i pensum , efterあog førう.

Oprindelse

いer resultatet af en forenklet stavning af kanji以, mensイer afledt af kanji 伊.

Fonetik og transskription

い og イ svarer til /i/ i det internationale fonetiske alfabet . I Polivanov-systemet svarer de til de kyrilliske " og ", derfor, når man transskriberer japanske ord til russisk, skrives い og イ som "og". I nogle tilfælde udtales det kort og skrives som "y", for eksempel,はい( hai , ja).

い, ud over dens direkte udtale og stavemåde som "og" eller "y", kan også forlænge lyden af ​​den forrige stavelse, der slutter på "og", for eksempel,ちいさい( chi: sai , lille). Når man transskriberer japanske ord til russisk, gøres dette enten med en makron (ӣ) eller et kolon (og:). Når det placeres efter "e", betegner det en forlængelse af "e", som for eksempel i ordet せんせい ( betydning:, lærer), men i Polivanov-systemet bliver denne kombination oftest gengivet som "hey".

Skriver

Hiragana- karakteren "い" er skrevet med to streger:

  1. fra top til bund er skrevet en buet lodret linje, der slutter med en krog i bunden;
  2. til højre, fra top til bund, er skrevet en lodret linje af mindre længde med en let bøjning til venstre.

Katakana- tegnet "イ" er skrevet med to streger:

  1. en buet linje er skrevet på toppen, går fra højre fra top til bund og til venstre;
  2. den anden linje starter i midten af ​​den første og går ned.

Tegnkoder i kodninger

 Hiragana : gojuon
ん n ー わ wa ら ra や ja ま ma は ha な på た ta さ sa か ka あ a
っ ﾞ ゐ vi * り ri み mi ひ hee に ni ち ti し si き ki い og
ゔ v ゜ る ru ゆ yu む mu ふ fu ぬ godt つ tsu す su く ku う y
う゚ ゝ ゑ vi * れ re 🛀e *  _ め mig へ han ね ne て te せ se け ke え e
ヶ ゟ を (c)o ろ ro よ yo も mo ほ ho の men と så そ så こ ko お o
*  Forældede skilte.