Drivende station

Den aktuelle version af siden er endnu ikke blevet gennemgået af erfarne bidragydere og kan afvige væsentligt fra den version , der blev gennemgået den 9. januar 2021; checks kræver 4 redigeringer .

Drivende station  - en forskningsstation skabt på drivis i den dybe del af det arktiske hav . Sovjetiske og nu russiske drivende stationer omtales almindeligvis som Nordpolen (SP). Hver station er tildelt et serienummer.

Stationer "SP" udfører et program for omfattende forskning året rundt inden for oceanologi , isvidenskab (isfysik og -dynamik), meteorologi ; aerologi , geofysik (observationer i de ionosfæriske og magnetiske felter), hydrokemi , hydrofysik , samt inden for havbiologi . En del af arbejdet udføres i den russiske flådes interesse (navigation og kommunikation med atomubåde ).

I gennemsnit pr. år udfører SP-stationen: 600-650 målinger af havdybder; 3500-3900 meteorologiske observationer af et kompleks af vejrelementer , 600-650 udgivelser af pilotballoner med radiosonder , 1200-1300 temperaturmålinger og havvandsprøvetagning til kemisk analyse. Magnetiske, ionosfæriske , is og andre observationer er også lavet. Regelmæssig bestemmelse af isflagens koordinater på en astronomisk måde gør det muligt at opnå data om retningen og hastigheden af ​​dens drift.

Den moderne drivende station er en lille landsby. Der bygges boliger til polarforskere, der opføres særlige bygninger til at rumme udstyr og udstyr.

Den næste station "Nordpolen" starter normalt arbejdet i april og arbejder fra 2 til 3 år, indtil isflagen kommer ind i Grønlandssundet. Nogle gange skal stationen evakueres før tid i tilfælde af en trussel om ødelæggelse af isflagen, den er placeret på. Udskiftning af polarforskere udføres årligt. I løbet af hele Nordpol-stationernes historie har mere end 800 mennesker drevet. Det gennemsnitlige antal videnskabsmænd på en drivende station er 15 personer.

Alle drivende stationer "Nordpolen" er organiseret af Arctic and Antarctic Research Institute (AARI).

Klassificering af drivende stationer

Afhængigt af tilstedeværelsen af ​​en person er der:

Der er to grupper blandt Nordpol-stationerne:

Historien om oprettelsen af ​​stationerne "Nordpolen"

En af forfatterne til prototypen af ​​drivstationen kan kaldes forfatteren Jules Verne , der i romanen " In the Land of Furs " beskrev en gruppe menneskers drift på en isflage, der brød væk fra fastlandet med en handelsstation bygget på den tværs over Ishavet mod Beringstrædet. Den videnskabeligt underbyggede idé om at bruge isdrift (flytte den under påvirkning af vind og strømme) til at studere naturen af ​​de høje breddegrader i det arktiske hav tilhører F. Nansen , som praktisk talt implementerede den på Fram i 1893 -1896 .

Behovet for at organisere drivende stationer er forårsaget af manglen på land i den centrale del af det arktiske hav, der er egnet til etablering af permanente observationsposter.

Den officielle åbning af verdens første drivende station SP-1 fandt sted den 6. juni 1937 , 20 km fra Nordpolen. Ekspeditionen varede 9 måneder (274 dage), isflagen dækkede mere end 2000 km. Isbryderne "Taimyr" og " Murman " fjernede de fire overvintre den 19. februar 1938 ud over den 70. breddegrad, et par snesevis af kilometer fra Grønlands kyst .

SP-2 (hoved - M. M. Somov) arbejdede fra 1. april 1950 til 11. april 1951 . Siden dengang har to eller tre drivende stationer kontinuerligt været i drift på isen i det centrale arktiske område, og fra april 1970 til oktober 1971 fire drivende stationer. Sådan var det indtil juli 1991, hvor den sidste sovjetiske drivende station, North Pole-31 , afsluttede sit arbejde i Arktis.

I marts 2003 besluttede den russiske føderations regering at genoptage forskningsprogrammet fra drivstationerne "Nordpolen", og den 25. april 2003 blev den første russiske drivende station, " Nordpolen-32 ", åbnet. Driftsstationsprogrammet implementeres af " Arctic and Antarctic Research Institute " ("AARI") fra Roshydromet . Siden 2013 er programmet på grund af klimaændringer og reduceret finansiering blevet suspenderet igen.

Sovjetiske og russiske drivende stationer

Ekspeditionens navn Ekspeditionsleder driftdatoer driftkoordinater Afstand (km)
Start Ende Start Afslut
Nordpolen-1 I. D. Papanin 21. maj 1937 19. februar 1938 89°25' N. sh. 78°40′ V e. 70°40′ s. sh. 19°16′ V e. 2.850
Nordpolen-2 M. M. Somov 2. april 1950 11. april 1951 76°03′ s. sh. 166°36′ V e. 81°44′ N. sh. 163°48′ V e. 2.600
Nordpolen-3 A. F. Tryoshnikov 4. april 1954 20. april 1955 85°58′ N. sh. 175°00′ V e. 86°00′ s. sh. 24°00′ V e. 1.865
Nordpolen-4 E. I. Tolstikov 8. april 1954 19. april 1957 75°48′ N. sh. 178°25′ V e. 85°52′ N. sh. 00°0,01′ V e. 6.970
Nordpolen-5 N. A. Volkov 21. april 1955 8. oktober 1956 82°10′ N. sh. 156°51′ Ø e. 84°18′ N. sh. 63°20′ Ø e. 3.630
Nordpolen-6 K. A. Sychev 19. april 1956 14. september 1959 74°24′ s. sh. 177°04′ V e. 82°06′ N. sh. 03°56′ Ø e. 8.650
Nordpolen-7 V. A. Vedernikov 23. april 1957 11. april 1959 82°06′ N. sh. 164°11′ V e. 85°14′ N. sh. 33°03′ V e. 3.520
Nordpolen-8 V. M. Rogachev 27. april 1959 19. marts 1962 76°11′ N. sh. 164°24′ V e. 83°15′ N. sh. 132°30′ V e. 6,090
Nordpolen-9 V. A. Shamontiev 26. april 1960 28. marts 1961 77°23′ N. sh. 163°00′ Ø e. 86°36′ N. sh. 76°00′ V e. 2.660
Nordpolen-10 N. A. Kornilov 17. oktober 1961 29. april 1964 75°27′ N. sh. 177°10′ Ø e. 88°32′ N. sh. 90°30′ Ø e. 3.960
Nordpolen-11 N. N. Bryazgin 16. april 1962 2. april 1963 77°10′ N. sh. 165°58′ V e. 81°10′ N. sh. 139°34′ V e. 2.400
Nordpolen-12 L. N. Belyakov 30. april 1963 25. april 1965 76°50' N. sh. 165°34′ V e. 81°06′ s. sh. 145°47′ V e. 1.595
Nordpolen-13 A. Ya. Buzuev 22. april 1964 20. april 1967 73°55′ N. sh. 161°19′ V e. 87°55′ N. sh. 03°32′ Ø e. 3.545
Nordpolen-14 Yu. B. Konstantinov 1. maj 1965 12. februar 1966 72°42′ N. sh. 175°25′ V e. 76°59′ N. sh. 154°49′ Ø e. 1.040
Nordpolen-15 V. V. Panov 15. april 1966 25. marts 1968 78°49′ N. sh. 168°08′ Ø e. 85°45′ N. sh. 10°30′ V e. 2.330
Nordpolen-16 Yu. B. Konstantinov 10. april 1968 22. marts 1972 75°31′ N. sh. 172°00′ V e. 86°00′ s. sh. 85°27′ V e. 5.850
Nordpolen-17 N. I. Blinov 18. april 1968 16. oktober 1969 80°30′ s. sh. 165°26′ Ø e. 86°48′ N. sh. 25°20′ in. e. 1.750
Nordpolen-18 N. N. Ovchinnikov 9. oktober 1969 24. oktober 1971 75°10' N. sh. 165°02′ V e. 86°06′ N. sh. 153°51′ Ø e. 5,240
Nordpolen-19 A. N. Chilingarov 7. november 1969 16. april 1973 74°54′ N. sh. 160°13′ Ø e. 83°08′ N. sh. 16°17′ in. e. 6,705
Nordpolen-20 Yu. P. Tikhonov 22. april 1970 17. maj 1972 75°56′ N. sh. 175°22′ Ø e. 81°44′ N. sh. 166°47′ V e. 3.780
Nordpolen-21 G. I. Kizin 30. april 1972 17. maj 1974 74°06′ N. sh. 178°15′ Ø e. 86°16′ N. sh. 143°35′ Ø e. 3,605
Nordpolen-22 V. G. Moroz 13. september 1973 8. april 1982 76°16′ N. sh. 168°31′ V e. 86°10′ N. sh. 00°0,01′ V e. 17.069
Nordpolen-23 V. M. Piguzov 5. december 1975 1. november 1978 73°51′ N. sh. 178°25′ V e. 87°40' N. sh. 22°31′ V e. 5.786
Nordpolen-24 I. K. Popov 23. juni 1978 19. november 1980 76°45′ N. sh. 163°00′ Ø e. 86°03′ s. sh. 29°40′ tommer. e. 5.652
Nordpolen-25 V. S. Sidorov 16. maj 1981 20. april 1984 75°01′ s. sh. 168°35′ Ø e. 85°50' N. sh. 122°15′ V e. 5.754
Nordpolen-26 V. S. Sidorov 21. maj 1983 9. april 1986 78°30' N. sh. 174°46′ Ø e. 82°46′ N. sh. 170°31′ V e. 5.380
Nordpolen-27 Yu. P. Tikhonov 2. juni 1984 20. maj 1987 78°31′ N. sh. 160°30′ Ø e. 86°28′ N. sh. 09°02′ V e. 5.655
Nordpolen-28 A. F. Chernyshev 21. maj 1986 23. januar 1989 80°40′ s. sh. 168°29′ Ø e. 79°40' N. sh. 03°09′ Ø e. 7.634
Nordpolen-29 V. V. Lukin 10. juni 1987 19. august 1988 80°22,80′ s. sh. 112°59′ Ø e. 84°42,80′ s. sh. 56°34,30′ V e. 2.686
Nordpolen-30 V. M. Piguzov 9. oktober 1987 4. april 1991 74°18′ N. sh. 171°24′ V e. 82°31′ N. sh. 126°26′ V e. 7,675
Nordpolen-31 V. S. Sidorov 22. oktober 1988 25. juli 1991 76°35′ N. sh. 153°10′ V e. 73°33′ N. sh. 161°04′ V e. 5,475
Nordpolen-32 V. S. Koshelev 25. april 2003 6. marts 2004 87°52,50′ s. sh. 148°03′ Ø e. 84°41′ s. sh. 03°33′ V e. 2,418
Nordpolen-33 A. A. Visnevsky 9. september 2004 5. oktober 2005 85°08′ N. sh. 155°18′ Ø e. 86°14′ N. sh. 95°54′ Ø e. 3,156
Nordpolen-34 T.V. Petrovsky 19. september 2005 25. maj 2006 85°39′ N. sh. 115°19′ Ø e. 87°26′ N. sh. 07°39′ Ø e. 2.032
Nordpolen-35 A. A. Visnevsky 21. september 2007 22. juli 2008 81°13′ N. sh. 95°15′ Ø e. 81°00' s. sh. 31°18′ in. e. 2.422
Nordpolen-36 Yu. I. Katraev 7. september 2008 30. august 2009 82°13′ N. sh. 174°20′ Ø e. 85°33′ N. sh. 22°52′ Ø e. 2,905
Nordpolen-37 S. B. Lesenkov 7. september 2009 5. juni 2010 81°26′ N. sh. 164°06′ V e. 79°50' N. sh. 140°39′ V e. 2,076
Nordpolen-38 T.V. Petrovsky 15. oktober 2010 20. september 2011 76°07′ N. sh. 176°32′ V e. 83°53′ N. sh. 154°18′ V e. 3,024
Nordpolen-39 A. Yu. Ipatov 2. oktober 2011 15. september 2012 84°10' N. sh. 148°49′ V e. 83°57′ N. sh. 96°44′ V e. 1.885
Nordpolen-40 N. I. Fomichev 1. oktober 2012 8. juni 2013 85°18′ N. sh. 142°54′ V e. 82°06′ N. sh. 130°41′ V e.

1,736

Nordpolen 2015 [1] D. A. Mamadaliev 18. april 2015 9. august 2015 89°35,56′ s. sh. 61°20,02′ V e. 86°15,47′ s. sh. 7°51,02′ V e. 736
Nordpolen-41 K. V. Filchuk 2. oktober 2022 fortsætter 82°37′ N. sh. 155°31′ V e.

Automatiske drivende stationer

Bemandede drivende stationer er i stand til at udføre en bred vifte af forskning, men deres forberedelse og vedligeholdelse er relativt dyrt. Derudover udforsker en station kun et lille område af havet, og med henblik på meteorologisk og hydrologi er det nødvendigt at kende bevægelsen af ​​is, strømme og vejr over et stort territorium, derfor i efterkrigstiden , ubeboede automatiserede stationer DARMS (Drifting automatic radio meteorological station) blev udviklet i USSR.

Installationen af ​​den første automatiske station blev udført i 1948, siden 1957 er DARMS udviklet af Yuri Konstantinovich Alekseev blevet udbredt, hvis design i 1965 blev sikret med copyright-certifikat SU 171609 A1. Hvert år installerede AARI 25-30 sådanne stationer på isen fra isbrydere og fly på et stort territorium fra Grønland til Chukotka-halvøen . Hver station fungerede selvstændigt i omkring et år.

Strukturelt er Alekseevs DARMS baseret på en hul lodret metalstang, der passerer gennem isen. Under isen, i den nederste ende af stangen, er tørre batterier og en urmekanisme placeret i en forseglet beholder, over isen, i forskellige højder, er vejrinstrumenter, en radiosender og en radiomodtager fastgjort . I toppen af ​​masten er der en lodret antenne op til 12 meter høj. Stabiliteten sikres af et stativ af et specielt design, der bevarer stivheden, når isen skifter, hvortil der er fastgjort tre antenneforlængere. På et bestemt tidspunkt (1 - 3 gange om dagen) sender stationen information om styrken, vindens retning, temperatur og andre data i morsekode i mellembølgeområdet (under en storm kan radiotransmissionsperioden være reduceret til ti minutter). Rækkevidden af ​​DARMS er omkring 1500 km, modtagestationerne placeret i centrum af de meteorologiske områder i Arktis ( Amderma , Cape Chelyuskin , Cape Four Stolbov) udfører radiopejlingen af ​​hver station, ifølge hvilken et diagram over bevægelse af is trækkes op.

DARMS blev konstant forbedret, derudover udviklede Alekseev en forenklet version uden meteorologiske instrumenter - "Radiovekha", som kun blev brugt til at studere issituationen i Arktis. [2] [3] [4]

I filateli

Film

Litteratur

Se også

Noter

  1. ↑ Resultater af videnskabeligt arbejde udført på den sæsonbestemte drivende videnskabelige station "North Pole-2015" (SP-2015) (utilgængeligt link) . Dato for adgang: 4. december 2015. Arkiveret fra originalen 8. december 2015. 
  2. ↑ fisk1. DARMS af Alekseev-systemet . Polar Post (29. marts 2020 - 3. april 2020). Hentet 28. juli 2020. Arkiveret fra originalen 28. juli 2020.
  3. ↑ Yu Gorbunov, V. Moroz. Brugen af ​​drivende radioer og DARMS i den videnskabelige støtte til marine arktiske operationer  // Marine Fleet: journal. - 1968. - Juli ( nr. 7 ). - S. 28 .
  4. ↑ K. K. Deriyugin, I. A. Stepanyuk. Autonome skibsmålesystemer // Marine hydrometrology . - Leningrad: Gidrometeoizdat, 1974. - S. 28-30. — 392 s.
  5. ↑ Kvartblok USSR 1938 (Ekspedition til Nordpolen) . Stamp-up: Alt om filateli, frimærker, postkort og mere (2. februar 2012). Dato for adgang: 28. februar 2012. Arkiveret fra originalen 2. juni 2012.
  6. ↑ Serie af frimærker fra USSR "Sovjetisk videnskabelig drivende station "Nordpolen" . Filateli. Katalog over frimærker fra USSR 1918-1991 . Dato for adgang: 28. februar 2012. Arkiveret den 2. juni 2012.
  7. ↑ 1 2 Polar Post . Forlaget "Marka Ukrainy". Dato for adgang: 28. februar 2012. Arkiveret fra originalen 2. juni 2012.
  8. ↑ Nordpolen // Big Philatelic Dictionary / N. I. Vladinets, L. I. Ilyichev, I. Ya. Levitas, P. F. Mazur, I. N. Merkulov, I. A. Morosanov, Yu. K. Myakota, S. A. Panasyan, Yu. M. Rudnikov, M. B. Slutsky ; under total udg. N. I. Vladints og V. A. Jacobs. - M . : Radio og kommunikation, 1988. - 320 s. - 40.000 eksemplarer.  — ISBN 5-256-00175-2 .

Links

 Driftsstationer "Nordpolen"
SP-1 SP-2 SP-3 SP-4 SP-5 SP-6 SP-7 SP-8 SP-9 SP-10 SP-11 SP-12 SP-13 SP-14 SP-15 SP-16 SP-17 SP-18 SP-19 SP-20 SP-21 SP-22 SP-23 SP-24 SP-25 SP-26 SP-27 SP-28 SP-29 SP-30 SP-31 SP-32 SP-33 SP-34 SP-35 SP-36 SP-37 SP-38 SP-39 SP-40 SP-2015 SP-41
 Oceanografiske instrumenter og udstyr
Enheder
Udstyr
se også