Gyogur (lufthavn)

Gyogur lufthavn
isl.  Gjogursflugvollur
IATA : GJR - ICAO : BIGJ
Information
Udsigt til lufthavnen civil
Land Island
Beliggenhed Gyogur
åbningsdato 1956
NUM højde +30 m
Tidszone UTC0
Kort
Landingsbaner
Nummer Dimensioner (m) Belægning
23/05 960 asfalt [1]
 Mediefiler på Wikimedia Commons

Gjögur Lufthavn ( Isl.  Gjögursflugvöllur ), ( IATA :  GJR , ICAO :  BISF ) er en lille lufthavn i den nordvestlige del af Island i samfundet Aurneshreppyur omkring 40 km nord for Holmavik . Lufthavnen ligger ved strandpromenaden på halvøen Viganes, 2 km øst for centrum af den lille bygd Gyogur . [2] [3]

Lufthavnens landingsbane er kort, så der betjenes kun lette fly [1] . Lufthavnen ejes og drives af det lille islandske flyselskab Norlandair, som har rutefly mellem lufthavnen og Reykjavik to gange om ugen. Flyveturen tager omkring 45 minutter. [fire]

Historie

Strandir - regionen i Vestfjordene har længe været en af ​​de mest utilgængelige på Island. Der var ingen landveje til selvkørende transport, og passagen til fods eller til hest gennem vanskelige bjergpas og langs en klippekyst til det nærmeste mere eller mindre tilgængeligt terræn tog flere dage. Derfor stolede befolkningen om sommeren udelukkende på søvejene, især på det statslige rederis kyster, og om vinteren, under storme, var folk afskåret fra verden i mange måneder. [5] [6]

De første forsøg på at skabe en flyveplads i dette område går tilbage til sommeren 1954, hvor det lykkedes lokalbefolkningens indsats under ledelse af piloten på lægetjenesteflyet Bjodn Paulsson at indrette en 300 m bane på en forholdsvis flad del af halvøen Viganes øst for fiskerlejet Gjögur. Landingsbanen var primært beregnet til ambulancer i nødstilfælde. I 1956 blev landingsbanen mere end fordoblet, og der blev foretaget betydelige forbedringer. [3]

I 1967 blev den første vej til Strandir bygget, men vejrforholdene forhindrede helårsbrug, og den var lukket det meste af året. Derfor fortsatte flyvepladsen ved Gjögur med at spille en vigtig rolle i at understøtte regulær passager- og fragttrafik med resten af ​​Island. I tresserne og halvfjerdserne forsøgte små flyselskaber at etablere regulære luftforbindelser mellem Gyogur og andre bosættelser. Så i mange år var der regelmæssige post- og charterflyvninger fra Isafjordur til Gjögur, og regelmæssige flyvninger fra Reykjavik til Gjögur, som de begyndte i begyndelsen af ​​1970'erne, er stadig i gang (fra begyndelsen af ​​2020). [3]

I 2015 blev landingsbanen ( 23/05 , 960 x 27 m) asfalteret, og der blev installeret lysarmaturer. Lufthavnen har et venteværelse til passagerer. [3]

Gjögur Lufthavn er forbundet med Strandavegur 643 lokalvejen ved Gjögursflugvadlarvegur 646 forbindelsesvejen . [7]

Noter

  1. 1 2 Aðr flugr og lendingarstaðir // Flugvellir fyrir innanlandsflug  : [ Island. ]  / Flugmálastjórn Íslands. - Reykjavík: Isavia, 2012. - Bog. Flugmálahandbók - Ísland, 4.1.
  2. Hans H. Hansen. Íslandsatlas 1:100.000  (islandsk) / Rits. og ramme. Örn Sigurðsson. — 5.udg. - Reykjavík: Mál og menning, 2015. - S. 57. - 215 s. - 1000 eksemplarer.  - ISBN ISBN 978-9979-3-3494-1 .
  3. 1 2 3 4 Arnþór Gunnarsson. Gjögur – BIGJ // Saga flugvalla og flugleiðsögu á Íslandi  (Icelandic) / Forlagsritstjórn: Sigurður Svavarsson . - 1 udg. - Reykjavík: Isavia, 2018. - S. 452-453. — 544 s. — ISBN 9789935100801 . Arkiveret 26. april 2021 på Wayback Machine
  4. Gjögurflugvöllur  (islandsk) . www.isavia.is . Isavia. Hentet 5. marts 2021. Arkiveret fra originalen 28. februar 2021.
  5. Þorsteinn Josepsson, Steindór Steindórsson. Gjögur // Landið þitt Ísland : AG : í 6 bindum. : bindi. 1 : [ Island. ] . — 3.udg. - Reykjavík: Örn og Örlygur, 1984. - S. 241. - 278 s. : mynd., kort. — (Saga og sérkenni þúsunda staða, bæja, kauptúna, héraða og landshluta ásamt hundredum litmynda) . - 5000 eksemplarer.
  6. Þorsteinn Josepsson, Steindór Steindórsson. Strandasysla // Landið þitt Ísland : ST : í 6 bindum. : bindi. 4 : [ Island. ] . — 3.udg. - Reykjavík: Örn og Örlygur, 1983. - S. 196. - 280 s. : mynd., kort. — (Saga og sérkenni þúsunda staða, bæja, kauptúna, héraða og landshluta ásamt hundredum litmynda) . - 5000 eksemplarer.
  7. Steindor Steindorsson. Vegahandbókin 2020 / Vegahandbókin ehf. - Reykjavík: Þríbrot ehf, 2020. - S. 340.

Se også