Helvetisme

Helvetisme ( tysk  Helvetismus , af Novolat. Helvetia og suff. -ismus ) er et udtryk, der betegner et ord, der bruges i tysk Schweiz af schweizertysk som modersmål , men ikke typisk for det tyske sprog i Tyskland eller Østrig (for eksempel Müesli , parkieren ) [1] . Der er også helvetcismer, der stammer fra Schweiz, men som bruges på andre tysktalende staters territorium ( Müsli , Putsch). I en bred forstand forstås helvetisme som ethvert sprogligt træk ved det tyske sprog i Schweiz, under hensyntagen til fonetiske , grammatiske og stavetræk [ 2] .

Afhængigt af anvendelsesområdet skelnes der mellem helvetismer af den schweiziske dialekt , når ordforrådet bruges mundtligt, og helvetisms af den schweiziske version, når ordforrådet er fastgjort og bruges skriftligt. I andre DA-CH-stater er der også lignende betegnelser for de leksikalske træk ved deres varianter: i Østrig - austricisms , i Tyskland - teutonicisms .

De fleste af helvetianismerne kommer fra den alemanniske dialekt (f.eks. Beiz , Guetzli , Hag , Metzgete , Morgenessen , Rande , Rüebli , Sackmesser ), nogle kommer fra fransk ( Poulet , Coiffeur , etc.). Under moderne forhold omfatter listen over helveticismer også nogle engelske lån ( Goalie , Penalty ).

Noter

  1. Schweizerische Bundeskanzlei (Hrsg.): Schreibweisungen Arkiveret 22. januar 2017 på Wayback Machine . Weisungen der Bundeskanzlei zur Schreibung und zu Formulierungen in den deutschsprachigen amtlichen Texten des Bundes . 11. februar 2008 Helvetismen 3.6, S. 61ff
  2. Christa Dürscheid: Ist Standarddeutsch in der Schweiz eine Randerscheinung? Arkiveret 12. august 2012 på Wayback Machine NZZ, 16. januar 2007

Litteratur