Berard, Victor

Den stabile version blev tjekket ud den 9. juni 2022 . Der er ubekræftede ændringer i skabeloner eller .
Victor Berar
engelsk  Victor Berard
Fødselsdato 10. august 1864( 10-08-1864 ) [1] [2] [3] […]
Fødselssted Hav, Jura -afdelingen
Dødsdato 13. november 1931( 1931-11-13 ) [1] [3] [4] […] (67 år)
Et dødssted
Land
Videnskabelig sfære Hellenistik, arkæologi
Arbejdsplads
Alma Mater Higher Normal School (Paris)
Studerende Henri Seyrig [d]
Kendt som oversætter af Homer's Odyssey
Priser og præmier Terouan-prisen [d] ( 1901 )
Wikisource logo Arbejder hos Wikisource
 Mediefiler på Wikimedia Commons

Victor Bérard ( født  Victor Bérard ; 10. august 1864 , Moret, Jura-afdelingen - 13. november 1931 , Paris ) var en fransk hellenist, arkæolog , politiker , diplomat og forfatter . Kendt for sin oversættelse af Homers Odysseen til fransk og for sit forsøg på at genskabe Odysseus ' rejser . I dagens Grækenland er han mest kendt for sit værk Tyrkiet og hellenismen. Rejse til Makedonien.

Biografi

Berard blev født i 1864 i byen Moret i Jura -afdelingen , søn af Jean Baptiste Berard, en farmaceut. Hans yngre bror, Léon Berard, blev professor ved det medicinske fakultet i Lyon og en fremtrædende onkolog .

Victor Berard blev elev på Higher Normal School i Paris (1884-1887), hvor hans lærere var Ferdinand Brunetière og Paul Vidal de la Blache .

Berard fortsatte sine studier på "den franske arkæologiske skole i Athen" (1887-1890), som var "et arnested for fremtrædende hellenister." Strabos uddrag om Homer, hvor sidstnævnte kaldes "digtergeografen", havde en enorm indflydelse på Berars efterfølgende liv og karriere, og studiet af Homer blev hans livsværk [6] :21 .

I 1891 studerede han græske inskriptioner i Olympos i Lilleasien [ 6] :129 .

Hans doktorafhandling (1894) havde titlen "Om oprindelsen af ​​kulterne i Arcadia " og var baseret på resultaterne af hans udgravninger i Arcadia [6] :105 .

Fra 1894 begyndte han at skrive artikler i " La Revue de Paris " [7] .

I 1896 blev han udnævnt til lærer i geografi ved Højere Søværnsskole, hvor han underviste indtil 1914.

Samtidig, fra 1896, underviste han ved den praktiske skole for højere studier indtil 1908, hvor han blev direktør for den, og forblev i denne stilling indtil sin død i 1931.

I 1904 blev Berard chefredaktør for Revue de Paris, men forlod udgivelsen i 1911 efter en konflikt med dens direktør. Årsagen var Berards afvisning af at dyrke en kolonial ideologi, som ikke svarede til hans liberale ideer [6] :22 .

I 1920 blev han senator for departementet Jura og forblev det indtil sin død i Paris den 13. november 1931.

Som senator blev han formand for Senatets Udenrigskomité i 1929.

Proceedings

Homer

Berars livsværk blev studiet af Homer og især Odysseen . Hans studier kulminerede i oversættelsen af ​​Odysseen , med en betydelig introduktion. Værket blev den mest betydningsfulde filologiske begivenhed i Frankrig i 1924 [6] :22 . I alt viede Berard 30 år af sit liv til denne bog.

Med sin oversættelse af Odysseen til rytmisk prosa ydede han et væsentligt bidrag til genoplivningen af ​​filologien i Frankrig og blev anerkendt af Association Guillaume Budé .

Gentagelse af Odysseus' vej

Opmuntret af Heinrich Schliemanns enestående succeser inden for arkæologi, begyndte han mentalt at genoprette, rekonstruere betingelserne for gammel sejlads, Middelhavets kyster , som Odysseus besøgte. Han brugte sit eget skib til dette, efter oplysningerne givet i Odyssey.

Berards forskning, spekulationer og ideer var interessante og plausible. Men i løbet af de følgende årtier blev de kritiseret. En grund var det faktum, at Berar genskabte Odysseus rejse på et moderne skib ved hjælp af teknologi ukendt for de gamle grækere. Bortset fra det, da han forsøgte at finde detaljer som Calypsos hule , hævdede Bérard, at Homer ikke opfandt noget, og at virkelige steder blev beskrevet, hvilket i sig selv var diskutabelt.

Men som Jean-Pierre Thiollet bemærker i Je m'appelle Byblos, er Berard nævnt i Odysseens geografi og identifikation af steder beskrevet af Homer [8] .

Massakrer af armeniere

I 1896 foretog han en rejse til Det Osmanniske Rige, hvorefter han udgav værket "The Politics of the Sultan" (La Politique du Sultan). I sit arbejde anklagede Berar Sultan Abdul-Hamid for at organisere massakrerne på armeniere i perioden 1894-1896. I sin bog udtrykte Bérard også sin tro på, at en række franske aviser blev bestukket af den osmanniske regering for at tie om tyrkiske grusomheder.

Makedonien

Berard var en homerisk lærd og oversætter af Odysseen. Men i dagens Grækenland er han på grund af relevansen af ​​det paradoksale problem, der er opstået i de seneste årtier ved dets nordlige grænse, bedre kendt som forfatter til bogen ”Tyrkiet og hellenismen. Rejse til Makedonien: grækere, tyrkere, vlachere, albanere, bulgarere, serbere.

Bogen udkom på græsk i 1987, allerede før Jugoslaviens sammenbrud, men doktrinen om makedonisme i nabolandet var allerede officiel. Berard selv hævdede ofte, at han var en filhellen . T. Pilarinos skriver, at Berard var klassicist, men på ingen måde filhellen. I hans arbejde spores den franske statsinteresser i regionen og katolicismens interesser tydeligt. Berar identificerer sig ikke med græske nationale interesser i Makedonien og holder sig på afstand i modsætningerne mellem folkene i det multietniske osmanniske Makedonien . Desuden taler han for Makedoniens ophold i resterne af Det Osmanniske Rige, som en løsning på spørgsmålet [6] :26 .

Berard beskriver Italiens intriger i regionen [6] :88 , hære af tyske og russiske agenter [6] :157 , der støtter bulgarerne ved første øjekast, men i virkeligheden deres egne interesser. Han skriver om bulgarsk propaganda [6] :242 , pavens og Frankrigs intriger [6] :328 , rumænsk og østrigsk propaganda [6] :341 .

I hans bog spores skrøbeligheden af ​​uformet national selvbevidsthed. Han skriver, at ortodokse kristne accepterede nyheden om sultanens firma, der støttede "disse skismatiske bulgarere " med et smil af vantro, og udtalte, at " makedonere er grækere , ikke bulgarere, og ønsker at have en græsk kirke og skole." Og lige dér påkalder læreren mindet om de græske makedonere Aristoteles , Filip II og Alexander den Store [6] :49 .

Hvad angår selve den tidligere jugoslaviske republiks område , beskriver han i byen Struga , at folk klædt i græske øboere erklærer på "det reneste græske sprog i den græske verden", at "vi er ikke grækere, vi er bulgarere" [ 6] :141 , der forklarer dette fænomen med propaganda og de penge, Bulgarien brugte til disse formål [6] :142 .

Han skriver, at Ohrid allerede er i hænderne på bulgarerne [6] :152 og at hvis den græske befolkning i 1850 var betydelig [6] :156 , er der nu kun de fattige tilbage.

Han forklarer dette med russiske agenters propagandaaktiviteter siden 1864 og de penge, de brugte til støtte for bulgarerne [6] :157 .

Han fortsætter, at bulgariseringspolitikken , støttet af både Rusland og de tyrkiske myndigheder, koger ned til sætningen "hvis du vil have et roligt liv, så bliv en bulgarer" [6] :158 .

Han bemærker, at i byen Resen erklærede Vlachs , der talte "det reneste peloponnesiske græsk", at de ikke var grækere, mens en slavisk præst, der talte græsk med besvær, modsatte sig den bulgarske kirke [6] :166 . I Kochani erklærede Vlachs, der talte græsk "som selv en athener ville misunde", at de ikke var grækere, og at "kun latinsk blod flyder i deres årer" [6] :171 .

Berar skriver, at det religiøse kort over vilayet i Kosovo på samme tid er geografisk, eftersom alle utilgængelige regioner er beboet af kristne, og alle dale af muslimer [6] :209 .

Han skriver, at slaverne i regionen for det meste begyndte at kalde sig bulgarere [6] :264 , og at den serbiske propaganda var forsinket. Hvis vilayet i Kosovo stadig kunne blive et felt for konfrontation mellem bulgarerne og serberne, så vidste bulgarerne i vilayet i Monastir godt, at de kun havde én modstander, og det var grækerne [6] :271 .

Berars arbejde bruges til at støtte græske holdninger til et aktuelt geopolitisk spørgsmål.

Berar så grækere, tyrkere, vlachere, albanere, bulgarere, serbere i Makedonien, men han var ikke bekendt med makedonerne og makedonismens ideer , som ifølge den græske holdning er neologismer, der hovedsageligt opstod som følge af den bulgarske- Serbisk konfrontation i regionen [9] , men påvirker nu græske interesser og griber ind i græsk historie [10] .

Virker

Litteratur

Noter

  1. ↑ 1 2 http://www.senat.fr/senateur-3eme-republique/berard_victor0445r3.html
  2. ↑ Victor Berard // Léonore database  (fr.) - ministère de la Culture .
  3. ↑ 1 2 Victor Berard // GeneaStar
  4. ↑ Victor Bérard // AlKindi (onlinekatalog for Dominican Institute of Oriental Studies)
  5. ↑ German National Library , Berlin Statsbibliotek , Bayerske Statsbibliotek , Austrian National Library Record #141511850 // General Regulatory Control (GND) - 2012-2016.
  6. ↑ 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 _ _ Οδοιπορικό στη Μακεδονία: Έλληνες, Τούρκοι, Βλάχοι, Αλούβαναρλβανα . Εκδόσεις Τροχαλία, 1987
  7. ↑ LF Aubert Victor Berard, La Revue de Paris, tome sixieme (nov., dec. 1931) s.714)
  8. ↑ Je m'appelle Byblos , Jean-Pierre Thiollet, H&D, 2005, s. 250. ISBN 2 914 266 04 9
  9. ↑ Βασίλης Κ. Γούναρης - εθνικές διεκδικήσεις, συγκρούσεις και εξελίξεις στη μακεδονία, 1870-1912 ) (utilgængelig link . ) Hentet 6. september 2014. Arkiveret fra originalen 16. august 2019. 
  10. ↑ http://www.mfa.gr/to-zitima-tou-onomatos-tis-pgdm/ Arkiveret 15. januar 2013 på Wayback Machine .

Links

  Gå til Wikidata-elementet