| araucana | |
|---|---|
| | |
| Genre | episk |
| Forfatter | Alonso de Ercilla y Zúñiga |
| Originalsprog | spansk |
| Dato for første udgivelse | 1569 |
| Mediefiler på Wikimedia Commons | |
Araucana ( spansk: La Araucana ) er en historie om den spanske erobring af Araucanernes landområder , som boede på det moderne Chiles territorium . Skrevet af Alonso de Ercilla y Zúñiga ( spansk: Alonso de Ercilla y Zúñiga ; 1533-1594, spansk digter af baskisk oprindelse) under den araukanske krig ( spansk: Guerra de Arauco ). Digtet var meget populært i slutningen af 1500-tallet, i høj grad på grund af, at forfatteren både var vidne og deltager i begivenhederne, som en ivrig patriot og en ivrig katolik. Af interesse er beskrivelsen af Araucanias natur og lokale landskaber , skikke og kultur.
"Araucana" - et ret langt heltedigt i 37 sange - en historie på vers af krigen i Chile , transskriberet til oktaver dagbog for en ekspedition, hvori forfatteren deltog. Det er mærkeligt, at forfatteren beskriver de araukanske ledere med mere sympati end conquistadorerne (for eksempel er lederen ( toki ) af araukanierne Kaupolikan afbildet som modig og ædel). Ersilya skriver om indianerne: "Araucans er Achilles af ånd, mod og styrke" [1] .
Ercilla berigede det spanske sprog med nye ord og brugte ofte italiensk til dette .
"Araucana" begynder med en historie om årsagerne til Araucan- opstanden og slutter med guvernøren Don Garcia Hurtado de Mendozas sejr over indianerne .
Den første sang fortæller om placeringen af Chile og den indiske stat Arauco (Estado de Arauco); lokale beboeres traditioner og militære teknikker; Spanske erobringer før Arauco gjorde oprør. Og den sidste sang 37 beskriver, hvordan kong Don Felipe erobrer kongeriget Portugal.
Generelt er der i alt, hvad Ersilya beskriver, mange fiktive detaljer. På trods af at "Araucana" er et heltedigt, er der ikke én central helt i det, og forfatteren overholder ikke reglerne for at komponere heltedigte. Ikke desto mindre, i metrisk form, moral, selv i episodens lighed, minder Ercilla nu og da om Ariosto og hans " Furious Roland ". I modsætning til Ariosto forsøger forfatteren ikke at skildre galante damer, kærlighedsoplevelser, hof- og ridderskikke, men en ægte kamp for kolonierne. Men han klarer ikke denne opgave og er tvunget til at indsætte episoder gennem digtet, som ikke er anderledes end Ariosts [2] .
Den første del af digtet, som Ersilya komponerede, mens han stadig var på slagmarkerne, rammer ikke kun med geografisk, kronologisk klarhed, men også med humanistisk patos. Ersilias digt er fanget af heltemod og æresdyrkelse og er et typisk fænomen for spansk litteratur .
Det metriske system af "Araucans" er en oktav med arrangementet af rim ifølge ABABABCC -systemet :
...Sang din B Jeg vil fortælle om den blodige A 's bedrifter Spanske krigere i det land, B Hvor de uerobrede mennesker plejede at bo, C Slaveret af den spanske hånd. C Jeg vil fortælle en historie om stammen, A Uden at anerkende kongemagten, B Kendt af alle i militære anliggender, A Sejrrigt afspejlede alle ulykker. B (Oversat af S. Protasiev) [3]
Octaves kom til Spanien fra Italien og etablerede sig i episk poesi og til dels i civile tekster fra det 16. århundrede. I "Araucan" karakteristisk for tiden var kombinationen af sådanne elementer af "billede skabelse", som sammenligninger trukket fra dyre- og planteverdenen i Amerika ( "som en sulten kaiman" ), med mytologiske og går tilbage til oldtidens historie.
Det episke digt de Ercilla y Zúñiga gav ham laurbærrene fra den spanske Virgil eller endda Homer . Cervantes kaldte Araucanas "den bedste (af bøger) skrevne heroiske tekst på spansk." Voltaire skrev om billedet af Araucanernes leder , Kolokolo, som en typisk heroisk episk karakter i sit Essay om episk poesi , og foretrak det nogle steder frem for Iliaden [4] De spanske dramatikere Lope de Vega , Gaspar de Avila, Ricardo de Turia komponerede komedier baseret på Ersilias digte gennem det 17. århundrede. Under den romantiske æra kom hun til François Chateaubriands opmærksomhed . I det 19. århundrede blev "Araucana", som et resultat af de sydamerikanske uafhængighedskrige, Chiles nationale epos . Dette digt er centralt for litteraturen fra den spanske renæssance , litteraturen i Latinamerika og især Chile .
I digtet fremstår indianerne, der modstår det fremmede åg, ikke blot som heltepersonligheder, men som en enkelt helhed, som et billede på et udødelig folk. I denne forstand er der et vist fællestræk i skildringen af de gamle spaniere i Cervantes' Numancia.
Med hensyn til idéens omfang, dybden og kompleksiteten af den følelse, som forfatteren lægger i skildringen af store historiske begivenheder, har "Araucan" noget til fælles med "Lusiaderne" af Camões. Skabelsen af den portugisiske kollega Ersilya, der sang Vasco da Gamas bedrift, og kronologisk meget tæt på Araucan (1572).
Ingen las damas, amor, ingen gentilezas de caballeros canto enamorados; ni las muestras, regalos ni ternezas de amorosos affectos y cuidados: mas el valor, los hechos, las proezas de aquellos españoles esforzados, que a la cerviz de Arauco, ingen domada, pusieron duro yugo por la espada.
Begyndelsen af digtet "Araucan"
Ersilya havde en tilhænger og en rival. Et par år efter fremkomsten af den sidste del af "Araucany", i 1596, blev der udgivet et andet værk, der hævdede at være en episk skildring af begivenhederne under den chilenske erobring - "The Tamed Arauco " (Arauco Domado) [5] [ 6] . Dens forfatter var Pedro de Onya (Pedro de Oña; 1570-1643). "Den tæmmede Arauco" (Arauco Domado) er det største erobringsdigt med hensyn til antallet af vers, det er næsten udelukkende viet til ophøjelsen af lederen af spanierne de Mendoza (senere vicekonge af Peru ), som Ersilya grundlæggende ikke gør. selv nævne i sit digt.
I 1971 optager den spanske instruktør Julio Coll (Julio Coll; 1919-1993) det militærhistoriske drama Araucana baseret på digtet af samme navn af Ersilia. Ifølge filmens manuskript vender Don Pedro de Valdivia i sommeren 1540 under kejser Carlos V tilbage til Cuzco fra et felttog mod syd med fem sårede soldater. De er de eneste overlevende. Et par dage senere, efter at være kommet sig over sine sår, beslutter Pedro de Valdivia at gøre endnu et forsøg på erobringen af Chile .