Alliteration (fra lat. ad - til, med + lat. lit(t)era - bogstav) [1] - en teknik til sund organisering af et vers, der består i gentagelse af identiske eller lignende konsonanter i ords indledende stavelser ( i modsætning til rim som konsonans af endelser). I en forenklet forstand - enhver gentagelse af lignende konsonanter. Det tjener til at understrege rytmen og lydfastgørelsen af linjen og etablerer også yderligere ekkoer mellem ord, der korrelerer dem i betydning. ( Belejring! angreb! onde bølger, / Som tyve , klatre ind i vinduerne. Pushkin, bronzerytteren).
Det er især bemærkelsesværdigt, hvor gentagne konsonanter indtager en lignende position i en stavelse, ord, linje, og også hvis den gennemsnitlige frekvens af lydbrug overskrides i et bestemt segment af teksten eller i hele dens længde.
Allitteration i russisk vers skelnes normalt fra ordspil , paronomasia , figurer af poetisk etymologi, gentagelser af morfemer . En særlig type allitteration er et tautogram .
Mange ordsprog og ordsprog er bygget på allitteration ( Meli, Emelya, din uge ), såvel som tungetråde ( Køb en bunke toppe ) [2] .
Vi vokser op til hundrede år
uden alderdom.
År for år
vokser
vores mod .
Lovsang,
hammer og vers,
ungdommens land.
Og så, til lyden af en mandolin
, vil du gå ud i dalens tåge, for
rastløst at vente på nogen
i en langsom cirkel af gavot ...
Og skør, rufser håret,
Forvirret over betydningen af mørket,
Skam dig med en dårlig
dum fortælling om mig.
Nadya Vanya ligger
på sofaen .
En gorilla kom ud til dem, gorillaen talte til dem,
gorillaen talte til
dem,
dømt.
I udenlandsk litteratur er allitteration en gentagelse af identiske eller homogene konsonanter kun i begyndelsen af et ord, hvilket er et særligt tilfælde af litterær konsonans , hvor sådanne konsonanter gentages i en hvilken som helst del af ordet.
Et eksempel på allitteration i udenlandsk litteratur: få f låst til kampen .
Den luftb reeze f lew , den hvide skum f lew , Furen fulgte fri ; _ _ _ Vi var de første, der nogensinde b urst Ind i det stille s ea .(Samuel Taylor Coleridge, The Tale of the Old Mariner, Anden del)Et eksempel på litterær konsonans i udenlandsk litteratur: m a mm als na m ed Sam .
A r ma vi r umque cano, T r oiae qui p rimus ab o r is (Virgil, Aeneid)Allitterationsvers blev meget brugt i oldgermansk og oldkeltisk poesi, såsom i den ældre Edda .
Ordbøger og encyklopædier |
|
---|---|
I bibliografiske kataloger |
|